Gratis Archery-boost i Skyrim

Vores nye journalist, Jesper Haugaard Iversen, vil fremover komme med spændende artikler, tip, nyheder og meget andet inden for spilverdenen, og denne gang er turen kommet til det super populære Skyrim. Jesper har denne gang en guide klar, som vejleder dig i, hvordan du kan få et gratis Archery boost.

Her er et lille tip til hvordan du kan booste din Archery-skill, hvis den er under 50 i forvejen, ganske gratis. Dette trick kan ikke bruges hvis du har bedre Archery end 50 eller du hjalp Sven i stedet for Faendal i en af de aller første quests du får i Riverwood. Lad os starte med questen der skal klares først.

 

 

1. Tag til Riverwood og find enten Faendal eller Sven, de burde ikke være svære at finde da de stort set altid går rundt i byen. Hvis du ikke kan finde dem så vent ved savværket bagved smeden indtil midt på dagen, så burde Faendal dukke op og give sig til at arbejde på savværket.

 

2. Snak med Sven eller Faendal og accepter questen ”A Lovely Letter”.


3. Du skal nu enten lyve for Camilla Valerius, der er i Riverwood Trader lige overfor smeden, eller fortælle hende sandheden. Dette afhænger af om du snakkede med Sven eller Faendal. Det er ligemeget hvem af dem du snakker med først, det vigtige er at udfaldet af questen bliver til Faendal’s fordel.

 

Herefter er det meget nemt at komme videre hvis du har råd til det. Prisen Faendal tager for træningen stiger i takt med din Archery-skill bliver bedre.


1. Når du så har sat Sven i et dårligt lys overfor Camilla vil Faendal tilbyde dig sin hjælp som tak, i form af at blive din follower. Accepter ham som follower.
2. Nu er Faendal din follower, og du kan nu snakke med ham om Archery Training. Hvis du har guldet til det kan han træne dig.
3. Her kommer fidusen med det hele – Når Faendal har trænet dig X antal skill-points i Archery, og han er din follower, kan du få adgang til hans inventory og dermed også alt det guld han har på sig. Så når du har brugt dine guld på Faendal’s træning åbner du bare hans inventory og tager alt dit guld tilbage. Dette kan gentages så længe du har råd til det, så længe Faendal er din follower og så længe du er under 50 i Archery.
4. ???

5. Profit!



Hvis du har startet en ny character er denne metode ganske effektiv til at give dig et par levels oven i købet. Skulle du ikke have råd til at træne mere end et par gange af gangen kan du skrive denne snydekode ind i konsollen. Konsollen åbnes på ½-knappen (til venstre for 1). Da denne kode er snyd skulle man tro den låser for nogle specifikke achievements hvis du bruger den, men det er ikke tilfældet, så du kan snyde så meget du vil med ”god” samvittighed.


Player.additem 0000000f 1000


Udskift tallet 1000 med det antal guld du vil have. Player.additem 0000000f 500 giver dig 500 guld, player.additem 0000000f 1337 giver dig 1337 guld osv.

Vores partnere