Konami fejrer sin 50 års fødselsdag, og de har meget at fejre med så mange klassikere gennem tiden. Med i fejringen har de afsløret tre nye kompileringer baseret på Castlevania, Contra og deres tidligere arcade Classic, som bliver tilgængelige på Nintendo Switch, PlayStation 4, Xbox One og Windows PC (via Steam).
Den første Collection er Arcade Classics, som består af en pakke af Konami's 1980s hits, som Haunted Castle, A-Jax, Gradius, Gradius 2, Life Force, Thunder Cross, Scramble og TwinBee. Denne version kommer på markedet som digital fra 18 april 2019 med en pris på 20 dollar.
Næste skud i bøssen er Castlevania: Anniversary Collection, som er programsat til starten af sommer 2019. Collection Arcade Classics bringer otte titler med sig, hvoraf fire er bekræftet: Castlevania (NES), Castlevania 2: Belmont's Revenge (Game Boy), Castlevania 3: Dracula's Curse (NES) og Super Castlevania 4 (Super NES).
De fleste af disse har været tilgængelige før, men at have dem på Switch og andre moderne platforme er noget nyt.
Contra: Anniversary Collection frigives også i starten af sommeren. Dette er også en samling otte spil, herunder Contra (Arcade), Super Contra (Arcade), Super C (NES) og Contra 3: Alien Wars (Super NES).
Hver samling vil komme med en digital bog, der indeholder behind-the-scenes notater, ikke frigivne designskitser og interviews med udviklingsholdet.
Vi mangler også stadig officielle informationer om navnene på de resterende spil i Castlevania og Contra kollektionerne
Billeder & Kilde
Engadget, Konami