PlayStation 4 får ikke en efterfølger lige foreløbig. Lanceringen af PlayStation 5 lader nemlig vente på sig.
Hvis du er en af dem, der endnu ikke har nået at få fingrene i en PlayStation 4, så frygt ej. Der er formentlig stadig god til at løbe på inden ankomsten af PlayStation 5.
Det mener en ny rapport fra Kotaku i hvert fald at vide. Kotaku har talt med en række af deres kilder, der alle melder, at PlayStation 5 tidligst vil blive lanceret i 2020.
Dette gør op med den seneste tids rygter, der alle har talt om en mulig lancering allerede i år.
Der har også været rygter omkring en mulig lancering i 2019, men disse bliver altså også afvist i den nye rapport fra Kotaku.
Det vil under alle omstændigheder ikke være det klogeste at sætte næsen op efter en snarlig lancering. I hvert fald ikke lige for tiden, hvor rygterne er så forskellige, som de er.