Borderlands 3 slår rekorder

borderlands_3_rekord_salg
Borderlands 3 har været længe ventet af fans og slår allerede rekorder.

Borderlands 3, der blev udgivet i sidste uge, slår nye rekorder for udgiveren 2K, og kan vist ikke kaldes andet end et success. 


Selv om der var lidt kontrovers om den eksklusivaftale, som Gearbox / 2K lavede på PC med Epic Store, så kunne Randy Pitchford fra Gearbox afsløre, at antallet af spillere på udgivelsesdagen var dobbelt så højt, som da Borderlands 2 kom på markedet. 

2K har siden kunne løfte sløret for særdeles gode salgstal for Borderlands 3. I løbet af de første fem dage på markedet, solgte Borderlands 3 ikke mindre end 5 millioner eksemplarer, og blev dermed 2K’s hurtigst sælgende titel nogensinde. 

Hvis man kigger nærmere på tallene, så er 70% af salgene digitale downloads. Selv om vi ikke har de nøjagtige tal for salget på PC, så har det ifølge 2K været utroligt gode salgstal og over 2K’s forventninger på trods af Epic Store eksklusiviteten. 

Borderlands 3 havde allerede sat rekorden for flest pre-orders på Epic Store, så man havde nok forventet at salgene ville være fornuftige.


Hvis man er på Borderlands 3 vognen og ser frem til mere indhold, så er der kommet lidt nyt på den front også. På den officielle Borderlands YouTube kanal løftede Borderlands 3’s Creative Director Paul Sage sløret for det kommende nye indhold til spillet.

borderlands_3_event_calendar.jpgImage credit: 2K

Første omgang kommer i løbet af efterår og vinter og indeholder to omgange af gratis indhold Bloody Harvest Event og Maliwan Takedown, der tilføjer nye områder, fjender og selvfølgeligt nyt loot!

Endeligt kommer den første betalte DLC også, som der ikke er ret mange detaljer om endnu, men som bliver en udvidelse til historien. 

Slutteligt så kan vi også se frem til at opleve Borderlands 2 i nye klæder når det bliver udgivet til VR på PC d. 22. oktober. 

Læs Tweak.dk anmeldelsen af Borderlands 3

Vores partnere