Datalæk hos Nintendo værre end først antaget

ny-nintendo-switch 300000 ramt
Nintendo har afsløret, at yderligere 140.000 brugerkonti var en del af det først antaget datalæk på 160.000 tilbage i april. Dermed når tallet af berørte brugerkonti op på 300.000. Nintendo beklager efterfølgende den sene udmelding.


Nedslående nyheder for dem, der allerede er bekymrede for sikkerheden i på Nintendo-konto og Nintendo Switch, selvom Nintendo understregede, at mindre end en procent af alle Nintendo Network ID (NNID) -brugere blev påvirket af brud på sikkerheden hos konsol-producenten.

Sikkerhedshullet hos Nintendo gjorde, at uautoriserede brugere kunne kaprer sårbare konti ved hjælp af ulovligt opnåede NNID-oplysninger (som er påkrævet for at foretage køb på Wii U og Nintendo 3DS). For at gøre tingene værre, udnyttede hackere brugernes gemte PayPal-oplysninger til at købe forskellige in-game-valutaer, såsom Fortnites VBucks.

Nintendo har siden nulstillet alle NNID- og Nintendo-konto-adgangskoder, der potentielt var blevet hacket, og deaktiverede efterfølgende Nintendo-konto-login via NNID for at forbedre sikkerheden i systemet.

Det er stadig ikke muligt at logge ind via din NNID på nuværende tidspunkt.

Hvis du ikke allerede har gjort det, anbefaler Nintendo, at alle brugere skal aktivere to-trins-bekræftelse som et ekstra lag af sikkerhed.

Nintendo har ydermere lavet en supportside, som vil guide dig gennem hele processen.

Hvis du er bekymret for, om din Nintendo konto er blevet hacket, kan du kontrollere, om du har haft uønsket adgang på din konto ved at se ”Log-in-historikken” på siden ”Log-in og sikkerhedsindstillinger”.


Læste du også:

Nintendo Switch System Update 10.0.4 frigivet


Source & Image credit:'

Nintendo