AUTHOR : Kenneth Johansen
PUBLISHED : 2019-11-13 09:07

Disney+ løber ind i problemer første dag


Den længe ventede nye streamingtjeneste Disney+ er løbet ind i problemer på første dag, der har betydet at folk har haft svært ved at logge på.

disney-plus


Disney lancerede i går deres streaming tjeneste Disney+ i fuld flor og det har affødt problemer. 

Det er dog problemer, der hælder lidt til den gode side, ihvertfald for Disney+ Tilsyneladende har efterspørgslen været så stor, at serverne har haft svært ved at følge. Det har betydet, at en stor del af brugerne har oplevet, at have svært ved at logge på tjenesten. 

disney-plus-problemer.jpg

Disney har meldt ud, at de er klar over problemet, og har sagt at de arbejder på at løse problemet hurtigst muligt. 

Disney+ har haft deres streamingtjeneste under udvikling længe, og den nu er blevet lanceret i USA, Canada og Holland som de første lande. New Zealand, Australien og Puerto Rico kommer med d. 19. november. 

Herefter er der udrulning løbende med yderligere seks europæiske lande d. 31. marts næste år. 

Der er desværre ikke nogen udmelding om, hvornår Danmark kommer med på den liste, så vi kan ikke andet end væbne os med tålmodighed. 

Disney+ kommer til at have film og serie, som hører under Disneys efterhånden meget store paraply af indhold. Det dækker naturligvis Disney og Pixar film og serier, men det er også indhold fra National Geographic,  20th Century Fox og ikke mindst Marvel og Star Wars. 

the-mandalorian.jpg

Specielt Star Wars har fået meget opmærksomhed, da Disney sammen med Disney+ lanceringen viser den første Star Wars serie lavet specielt til den nye platform. 

The Mandalorian har været årsag til stor hype, og har fået utroligt gode anmeldelser indledningsvis. Det har sandsynligvis også været en stor del af årsagen til den store opmærksomhed omkring Disney+ lanceringen, når dedikerede Star Wars fans ville være med til starten på den nye serie.  


Kilde: Ars Technica og Disney


VORES PARTNERE

Synology
Olympus
Razer
MSI
Cooler Master
Cougar Gaming
Corsair
AMD
ASRock
Deepcool
Seasonic
Gigabyte