Fortnite bliver PS5 og Xbox Series X launch titel

fortnite til PS5 og Xbox X
Epic Games er langt fra færdig med Fortnite. Udgiveren bringer den ultra-populære Battle Royale til PlayStation 5 og Xbox Series X som en lanceringstitel for begge konsoller senere på året.


Derudover planlægger de at migrere Fortnite til den imponerende Unreal Engine 5 i midten af 2021, hvilket skulle forbedre spillets visuals og udvide dets kapacitet markant.

I betragtning af at alle nuværende Fortnite spillere kan spille med og imod hinanden uanset den platform, de befinder sig på, ser det ud til, at PS5- og Xbox Series X versionerne også vil have cross-platform funktionalitet. 

Producenten har netop frigivet deres Epic Online Services toolkit, som giver udviklere af pc-, Mac- og konsoltitler mulighed for at åbne for cross-platform funktionalitet på tværs af alle in-game engines, stores og account services.

Android- og iOS-support skulle snart støde til Epic Games familien. 

Cross-platform spil har været en nøglefaktor for succes for Fortnite. Epic meddelte i sidste uge, at titlen nu har mere end 350 millioner registrerede spillere.