Fysiske kopier af Cyberpunk 2077 er lækket

leak cyberpunk 2077
Vi nærmer os med raske skridt lanceringsdatoen for Cyberpunk 2077. Er du ofte at finde på de sociale medierne, er vores anbefaling, at du frem til den 10. december, træder med varsomme skridt, hvis du ikke vil have ødelagt overraskelsesmomentet med spoilers. Med lidt over to uger før spillets officielle lancering., er fysiske kopier nu begyndt at dukke op med lækket gameplay.

Da frigivelsen af Cyberpunk 2077 er så tæt, er lagre og spilbutikker allerede begyndt at modtage fysiske kopier af spillet, så detailhandlere kan forberede sig på forsendelse og salg. Hermed er der altid en risiko for, at svage sjæle lader sig friste over evne, og vil forsøge at tiltuske sig en af disse kopier, og det ser ud til, at det scenarie udspillede sig hen oven weekenden.

To gamere fik på en eller anden måde fat i en fysisk PS4-kopi af Cyberpunk 2077, og de besluttede sig for at streame Cyberpunk 2077 live. Streamen varede i cirka 20 minutter, og viste starten af spillet og en del fra selve gameplayet. Vi ønsker ikke at bidrage til dette leak, men du skal ikke være Google-specialist for at finde den lækkede stream-session, hvor gameplayet bliver fremvist **SPOILERT-ALERT**