MediEvil er tilbage i et remake til PlayStation 4

medievil-ps4.original
Som, en del af den voksende trend af klassiske spil, der bliver pudset af og kommer i nye versioner, kan vi fra i dag spille det klassiske MediEvil spil på PlayStation 4.


Spillet blev oprindeligt udgivet tilbage i 1999 til den første PlayStation. Det blev meget positivt modtaget dengang, og kom senere også i en PSP version. 

Kombinationen af action hack and slash med den gode humor, interessante karakterer og Halloween stemning faldt i god jord og spillet solgte over en 400.000 kopier i Europa alene. 


Den nye version er naturligvis med forbedret grafik, som er blevet genskabt fra bunden op. Det er altså et remake af det klassiske spil og ikke bare en remaster. 

Historien er den samme som i det oprindelige spil, og man spiller den uddøde Sir Daniel Fortesque i kampen imod den onde troldmand Zarok, der er ude på at overtage kongeriget Gallowmere med sin hær af udøde. 

Spiller et tilgængeligt fra i dag til PlayStation 4 og er perfekt egnet til Halloween og efterårs gaming.