AUTHOR : Kenneth Johansen
PUBLISHED : 2019-12-02 08:33

Phoenix Point løfter arven fra X-Com


Hvis du er fan af X-Com serien af spil, så er der lidt lækkert nyt. Det nye spil Phoenix Point, som er lavet af nogen af udviklerne bag netop X-Com serien, er lige på trapperne.

phoenix-point-soldier


Spillet er helt klart en arvtager fra X-Com serien, og det er Snapshot Games, der står for udviklingen. De har Julian Gallop i spidsen, og han stod for udviklingen af X-Com serien tilbage i 90’erne, så der er god erfaring inden for genren bag spillet. 

Historie:
Den smeltende permafrost har betydet, at en ukendt virus kaldet Padoravirussen er sluppet ud på jorden. Mennesker og dyr der kommer i kontakt med Pandoravirus bliver overtaget og muterer og bliver til frygtelige forvredne versioner af sig selv om truer livet på jorden.

phoenix-point-pc-spil.jpg 

Som spiller er man leder af The Phoenix Project, som har til formål at hjælpe verdens befolkning inden alt håb er ude. Det skal ske både gennem indsættelse af soldater på landjorden, og af videnskabsfolk tilbage på basen. 

Så der er altså ingen tvivl om, at det lugter meget af den samme opskrift, som gjorde X-Com spillene til en succes. Det er en blanding af verdensomspændende strategiske valg og den mere direkte taktiske “boots on the ground” kamp med en mindre gruppe elitesoldater. 

Phoenix Point lander til PC og Mac allerede d. 3. december, men Xbox og PlayStation kommer med i løbet af 2020.


Lige her op til udgivelsen er der kommet en ny Launch Trailer til spillet, sammen med en oversigt over hvad spillet kræver af din PC. 

phoenix-point-pc-krav.png



VORES PARTNERE

Synology
Olympus
Razer
MSI
Cooler Master
Cougar Gaming
Corsair
AMD
ASRock
Deepcool
Seasonic
Gigabyte