PS5 understøtter ikke SSD-udvidelse ved lancering

PS5 understøtter ikke SSD-udvidelse ved lancering
Sony har bekræftet, at PS5 desværre ikke vil understøtte udvidelse af SSD-lagerpladsen, ved lanceringen.

Udvidelse af lagerpladsen på PlayStation 5, kommer til at foregå med NVMe SSD'er, men Sony har dog nogle krav til ydelsen. Det er nemlig ikke alle PCIe-4.0 SSD'er, der når hastigheder på minimum 5.5GB/s.


Sony bliver også nødt til at sikre, at SSD'en passer ind i porten. I betragtning af, at mange PCIe 4.0 NVMe SSD'er leveres med heatsink, skal Sony muligvis teste hvilke SSD'er der passer ind.

Læs også: Hvor bagudkompatibel er PlayStation 5?

Dette kan give nogle problemer for PS5-spillere, der planlægger at have flere spil installeret på samme tid. Alle PS5-spil skal installeres på den interne SSD for at kunne spilles, mens PS4-titler kan gemmes og afspilles fra eksterne harddiske eller SSD'er.

SSD'en i PS5 på 825 GB, har angiveligt kun lidt over 650 GB brugbar lagerplads, og spil såsom Call of Duty: Black Ops Cold War, optager omtrent 133 GB. Derfor skal man muligvis vænne sig til at afinstallere og geninstallere spil, indtil Sony giver grønt lys til SSD-lagerudvidelsen.

Dette kommer ikke helt bag på os, da det ikke blev lovet, at udvidelse af lagerpladsen var klar fra lanceringen:
"It'd be great if that happened by launch, but it's likely to be a bit past it, so please hold off on getting that M.2 drive until you hear from us,"
Udtalte Mark Cerny, Lead System Architect of the PS5, i præsentationen "The Road to PS5" tidligere på året.


Xbox Series X og S, understøtter lagerudvidelse fra lanceringen, igennem et Expansion Card fra Seagate på 1TB. Dette udvidelseskort koster omtrent 1500 kroner.

PlayStation 5 lanceres den 19. november i Europa, mens Xbox Series X og S lanceres den 10. november.



Billede og kilde: Sony, Gamespot