Sådan fixer du DX12 stuttering i Control

CONTROL_WorldTrailer_quarry_sky-672x372
Som utallige allerede har rapporteret, døjer Control med stuttering problemer i DX12. Det ser imidlertid ud til, at dette hovedsageligt skyldes Windows 10 og ikke selve spillet. PC spillere kan bruge Exploit Protection til at eliminere alle problemer med stuttering, og vi kan bekræfte, at denne løsning fungerer.


For at fixe DX12 stuttering, skal du åbne Exploit Protection via din Windows søgelinje. Klik derefter på fanen Programindstillinger og klik på “+ Tilføj programmer, der skal tilpasses” / “+ Add programs to customise”. Klik derefter på Vælg den nøjagtige sti / Exact File Path, find Control_DX12.exe og åbn den.

Herefter bliver du nødt til at navigere i programindstillingerne, rulle ned til "Control Flow Guard", sæt markeringen i "Override System Settings", slå den fra og valg Anvend.

Ideelt set bør du også genstarte dit system, når du har anvendt dette fix.

Når du har gjort dette, bør Control virke uden DX12 stuttering

Som et tillæg virker dette fix også med Ray Tracing, hvilket betyder, at pc spillere nu kan nyde disse grafiske lækkerier uden spillet bliver påvirket i negativ retning med hensyn til performance.

Dette er en must-have tweak, og vi anbefaler kraftigt at foretage disse ændringer, hvis du døjer med omtalte stuttering i DirectX 12.

Det er også værd at bemærke, at denne løsning også skulle fjerne DX12 stuttering i andre DX12 spil. Alt hvad du skal gøre er at deaktivere “Control Flow Guard” i dine andre DX12 spil og teste om problemet forsvinder.

Flere melder og rettelsen også virker i Tom Clancy's Division 2.

Kilde & Image credit:

Resetera

Vores partnere