strømforsyning

AUTHOR : Jan Blaszkevizc
PUBLISHED : 2013-11-19 08:00:00

SilverPower SP-S650M Strømforsyning


Navnet SilverPower får måske ikke lige umiddelbart en klokke til at ringe hos dig? Men der er her tale om en tysk producent af strømforsyninger, som blandt andet Komplett.dk er meget glade for, og de bruger en del i deres færdige systemer. I denne test skal vi kigge på deres SP-S650M, som byder på 650 watt og en 80 Plus Bronze certificering.


Du har måske hørt om producenten SilverPower før – måske ikke? Der er her tale om en tysk producent af strømforsyninger. Vi finder en række forskellige modeller på op til 850 watt i deres sortiment. Hvis du har kigget på færdige systemer hos Komplett.dk, har du nok ofte set, at de bruger strømforsyninger fra netop SilverPower i deres computere. Vi skal i dag tage et kig på en model på 650 watt, som kommer med modulært design, har en 80 Plus Bronze certificering og sidst men ikke mindst hedder: SP-S650M.

 

 

 

Få overblikket:

  • Kompakt design
  • Enkelt modulært system
  • 80 Plus Bronze
  • Stabil ydelse
  • Fint støjniveau
  • Single 12 volt rail med 53 ampere
  • Kan købes til 699,- DKK
  • Karakter: 7

 

  

Hvad finder vi i kassen?
Lad os nu se på, hvad vi finder i kassen til denne strømforsyning. I kassen er strømforsyningen pakket ind i noget tykt skum og en plasticpose.

 

 

 

I kassen finder vi følgende:

  • SilverPower SP-S650M strømforsyning
  • Pose med modulære kabler
  • Strømkabel
  • Pose med klistermærke og skruer
  • Manual