be quiet! Straight Power 10 800W

be quiet! som efterhånden laver en del forskellige produkter, er dog stadig mest kendte for deres kølere og strømforsyninger. Vi har modtaget deres topmodel i Straight Power 10 serien, som er på hele 800 watt. Med modulære kabler og en effektivitet der er belønnet med en 80 Plus Gold certificering - kan denne strømforsyning så andet end bare at se godt ud. Læs test af Be quiet! Straight Power 10 800W.

be quiet! kan meget andet end blot at lave lækre køleløsninger. be quiet! er nemlig også Tysklands førende producent af strømforsyninger til computere. De har flere forskellige line-ups, hvoraf vi i dag skal kigge på et af de bedste. Nærmere betegnet er det deres Straight Power line-up der står for tur. Vi har modtaget deres største model i den serie, som er på hele 800 watt. Ud over den høje kapacitet er der også semi-modulært design og en høj effektivitet, takket være 80 Plus Gold certificeringen. Læs med når vi tager et nærmere kig og smider dyret på testbænken!

 

be_quiet!_Straight_power_10_tweak_dk

 

Glem ikke turen forbi PriceRunner.dk inden du foretager dit næste online køb! Det kunne jo være der var et par kroner at spare, ved at sammenligne lidt priser først?

 

 

Pricerunner

 

 

Specifikationer på be quiet! Straight Power 10 800W:
Vi har været en tur forbi be quiet!´s hjemmeside og fundet lidt specifikationer på strømforsyningen, så du slipper for turen der ind. De mest nødvendige har vi listet op her:

  • Vedvarende watt: 800
  • Peak watt: 870
  • Form faktor ATX: V2.4
  • Form faktor EPS: V2.92
  • Input volt: 100-240V
  • Aktiv PFC: Ja
  • Levetid: 100.000 Timer
  • Multi 12 volt rail: Ja – 4 stk.
  • Ampere på 12 volt: 65A
  • Blæser: 135 mm Silent Wings max dBA på 14,6
  • 80 Plus certificering: Gold
  • Dimensioner: 160 x 150 x 86 mm
  • Sikkerhed: OCP, OVP, UVP, SCP, OTP og OPP

Hvad finder vi i kassen?
Vi lægger med en tur rundt om kassen, inden vi pakker PSUen ud. På fronten af kassen finder vi et billede af selve strømforsyningen, samt en række features på forskellige sprog. Bagsiden af kassen byder på en oversigt over de forskellige kabler, samt et skema over det output som strømforsyningen kan levere.

 

 

Med kassen åbnet op finder vi strømforsyningen fra be quiet! placeret i midten beskyttet af pap og bobleplast. Kablerne er pakket væk i siderne og manualen er lagt i øverst. Vi finder følgende inkluderet i kassen:

  • be quiet! Straight Power 10 – 800 Watt
  • Strømkabel
  • Modulære kabler
  • Manual
  • Strips/skruer

 

Et kig på kablerne og be quiet! Straight Power 10 800W
Inden vi kaster blikket på selve strømforsyningen, skal vi lige en tur forbi de modulære kabler først. Der er inkluderet en del eftersom at det kun er 24-pin stikket der er fastgjort permanent til strømforsyningen. Nedenfor ser vi alle de inkluderede kabler – lad os nu gå lidt mere i dybden med disse.

 

PSU_be_quiet!_10_800_watt_tweak_dk

 

Først og fremmest finder vi 4+4-pin stikket til CPU'en. Det har en god længde, og burde kunne nå der hen hvor det nu skal, i langt de fleste kabinetter. De næste to kabler er PCI-Express, som sørger for strøm til grafikkortene. Der er inkluderet to styk, som hver har to separate kabler fastgjort til stikket der skal ind i strømforsyningen. Vi finder en total på fire 6+2-pin PCI-Express stik inkluderet til 800 watt modellen som er den største i serien.


SATA strømstikkene leveres på flere forskellige kabler. Først og fremmest finder vi to dedikerede SATA strømkabler. Et som har tre stik monteret, og et andet med fire. Der ud over finder vi yderligere to kabler, som både har Molex, SATA og Floppy stik monteret.

 

 

Med kablerne af vejen kan vi nu tage et nærmere kig på selve strømforsyningen. Som vi kan se nedenfor er Straight Power serien faktisk ret kompakt, med tanke på at der faktisk er hele 800 watt at gøre med her. Farven er naturligvis sort, og under det lækre gitter som desuden er identisk med det vi finder på den dyrere Dark Power PRO serie. Finder vi den indbyggede 135 mm Silent Wings 3 blæser, som sørger for at holde hærlighederne kølet ned, uden at støje for meget.

 

 

På den ene side, finder vi be quiet! navnet trykt ind i metallet, som faktisk ser ganske lækkert ud. Dette vil være synligt i kabinettet, hvis man vælger at have blæseren vendt opad. På den modsatte side, finder vi et klistermærke, som er identisk med skemaet på bagsiden af kassen. Dette fortæller om outputtet som strømforsyningen er i stand til at levere. Der er i alt fire 12 volt rails, som sammenlagt kan levere 65 ampere. Dette skulle være tilstrækkeligt, selv hvis man kører med flere grafikkort.

 

 

På bagenden af be quiet! Straight Power 10 800W, finder vi de velkendte sekskanter i form af en masse ventilation. Der er også både strømstik og power knap placeret her omme. Derudover er der et klistermærke over disse, som kan irritere enhver med lidt OCD – please monter klistermærkerne mere vinkeltret be quiet!...


Den modsatte ende er stedet hvor det modulære interface er placeret. be quiet! er gode til både at markere hvor hvad skal tilsluttes, samt gøre det idiot sikkert i form af deres forskellige stik. Du kan ganske enkelt ikke montere et stik forkert, da formene er forskellige. Ligesom på de dyrere Dark Power PRO modeller, finder vi også en pæn afslutning omkring 24-pin kablets hul – dog ikke helt på samme niveau.

 

 

Testopsætning og benchmarking af be quiet! Straight Power 10 800W
Det er nu blevet tid til at vi skal kigge på hvordan PSUen rent faktisk performer. Udseendet og feature sættet er jo kun den ene del af en strømforsyning. I forhold til mine tidligere PSU tests, benytter jeg nu ikke længere mit eget system til at belaste med.

 

Jeg er i stedet for blevet udstyret med en PSU-belaster, så vi præcist kan holde styr på hvor meget belastning der sendes til den tilsluttede strømforsyning. For at måle strømforsyningens PG signal, og se om den starter korrekt op og efter bogen, bruger vi en Thermaltake Dr. Power II. Der ud over bliver et multimeter brugt til at måle spændingsværdierne under de forskellige belastninger, samt en normal elmåler til at måle forbruget. På denne måde kan vi også udregne effektiviteten, og se om 80 Plus kravene overholdes. Det eneste redskab jeg ville ønske vi også havde adgang til var et Oscilloscope, så at ripple også kunne blive målt.

 

Ovenover ses PSU belasteren, multimeter, Dr. Power II og elmåleren.

 

På vores PSU belaster er det kun muligt at belaste på 12 V. Jeg belaster derfor strømforsyningen så meget jeg nu kan på 12 V siden. Hvor jeg foretager mine målinger, da det er den vi bruger mest af i computeren (grafikkort, CPU, blæsere etc). Derefter måler jeg om det har indvirkning på de andre spændinger, som strømforsyningen giver ud (5 og 3,3 V).


Lige ledes aflæser jeg forbruget på elmåleren, og udregner effektiviteten som strømforsyningen leverer ved forskellige belastninger – tjek vores resultater herunder, henholdsvis med en graf for spænding og watt ind kontra ud.

 

 

Effektiviteten på strømforsyningen fra be quiet! ved de forskellige belastninger var følgende, rundet op/ned:


200 watt belastning: 90% effektivitet
400 watt belastning: 92% effektivitet
800 watt belastning: 89% effektivitet

 

Hvad angår ydelsen så er der ikke nogen slinger i valsen at spore her. Strømforsyningen leverede et rigtig godt resultat, selv ved høj belastning. Blæser støjen var minimal hele vejen igennem, også under maksimal belastning. Som det kan ses på graferne og vores effekt udregninger ovenfor, overholder strømforsyningen de krav der nu engang er. Både hvad angår effektiviteten i forhold til 80 Plus Gold Standarden, men også spændings værdierne under belastning var gode og dykkede på intet tidspunkt lavt.


PG signalet blev naturligvis også testet, og her blev alt også meldt OK. Det samme gjorde sig gældende for de forskellige beskyttelses systemer. Strømforsyningen slog naturligvis selv fra, når det blev for meget og man trak for meget ud af stikkontakten. Sammenlignet med Dark Power PRO strømforsyningerne fra be quiet! er blæserstøjen dog alligevel en lille tand højere, og den generelle kvalitet er lidt ringere. Men alt i alt leverede Straigh Power strømforsyningen det den skulle, og det helt uden nogen problemer.

 

 

Pris
Be quiet! Straight Power 10 800W kan i skrivende stund findes på PriceRunner til en pris der lyder på omkring 1100,- DKK. Sammenlignet med konkurrenterne er denne pris ganske fair, da man får en solid kapacitet på 800 watt, modulære sorte kabler og høj effektivitet. Dog kan man få be quiet! Dark Power PRO 11 på 750 watt for blot 250,- kroner ekstra, hvilket er værd at overveje. Klik på banneret herunder for at komme direkte til PriceRunner.dk med prisoversigten.

 

Pricerunner

 

Hvis du ønsker alle oplysningerne på be quiet! Straight Power 10 800W fra be quiet! selv. Kan du give deres logo herunder et tryk, og blive sendt direkte til deres side med alle oplysninger fra dem selv.

 

be_quiet!_Straight_power_10_tweak_dk

 

Konklusion
Straight Power serien er som vi startede med at sige, den næst bedste serie som be quiet! i skrivende stund tilbyder – og det kan ses på flere punkter, både på det positive, men også det modsatte. Hvis vi starter med de ting som der kunne have været bedre, kan vi starte med byggekvaliteten. Der er som sådan ikke noget galt med den, men den er bare ikke nær så lækker som ved Dark Power PRO. Man føler at der er mere end et skridt imellem de to serier. Nogle af klistermærkerne på vores eksemplar sad en smule skævt, hvilket ikke er i orden i forhold til prisen. En lidt bedre kvalitetskontrol eller omhyggelighed her tak.

 

Med ud over de to ting, er der ikke rigtig noget skidt at sige om Straight Power serien fra be quiet! Ydelsen er som den skal være i en strømforsyning i vores tid, og det samme gælder støjniveauet. Strømforsyningen er pæn at se på, uden at være for meget på nogle punkter – dog ikke så lækker og pæn som Dark Power PRO. Med 80 Plus Gold certificering er man også sikret en høj effektivitet, som i sidste ende trækker i den rigtige retning på elregningen. be quiet! skal også have ros for deres modulære kabler som er inkluderet. Der er ikke et så stort udvalg som ved Dark Power PRO, men der er hvad man skal bruge og lidt til. Vigtigst af alt er alle de inkluderede kabler 100% sorte!

 

Alt i alt er Straight Power serien fra be quiet! nogle solide strømforsyninger. Der er en model til hvert behov, eftersom serien spænder fra 400 til 800 watt modellen som vi har set på her. Jeg vælger at give scoren 8/10 i dag. Grunden til at vi ikke lander højere, er at pris springet op til Dark Power PRO serien faktisk er ret lille – så hvorfor ikke vælge den i stedet for?

 

Godt

  • Stilrent og pænt design
  • OK byggekvalitet
  • 80 Plus Gold certificeret
  • Silent Wings 3 blæser indbygget
  • God ydelse og lavt støjniveau
  • 100% sorte modulære kabler
  • Spænder over modeller fra 400-800 watt

Knap så godt

  • Ikke så eksklusiv som Dark Power PRO
  • Nogle klistermærker sidder skævt

 

Conclusion
The Straight Power series is the second-best series that be quiet! offers as the time of writing this review - and that can be seen on several points, both positive things, but also the opposite. If we start with the things that could have been better, I would like to mention the construction quality. As such there is nothing wrong with it, but it is not nearly as good as the Dark Power PRO. It feels that there is more than one step between the two series. Some of the stickers on our sample was a bit misaligned, which is not alright for the price. A slightly better quality control here please.

 

In addition to those two things, there is not really anything bad to say about the Straight Power series from be quiet! The performance is great with no negatives, and the same goes for the fan noise. The power supply is nice to look at, without being too much in some areas - not as pretty as the Dark Power PRO though. With an 80 Plus Gold certification you are also guaranteed a high efficiency, which ultimately means savings on the electricity bill. be quiet! should also be praised for their modular cables that are included. There is not as many as with the Dark Power PRO, but there is what you need and then some. Most importantly, all of the included cables is 100% black!

 

Overall, the Straight Power series from be quiet! is some solid power supplies. There is a model for every need, since the series is ranging from 400 to the 800 watt model that we have reviewed today. I chose to give it a score of 8/10. The reason we do not land higher, is that the price jump up to the Dark Power PRO series is actually quite small - so why not choose one of those instead?

 

Pros

  • Stylish and nice design
  • OK build quality
  • 80 Plus Gold certified
  • Silent Wings 3 fan build-in
  • Great performance and low noise
  • 100% black and modular cables
  • Ranges from 400-800 watts

Cons

  • No so exclusive as the Dark Power PRO
  • Some stickers are misaligned

Score: 8

 

large_front

 

Vores partnere