Verdens første foldbare MicroLED TV: Pris $400,000

C Seed M1 foldbar 4K TV
Mens etablerede tv-producenter har travlt med at lave rullebar og transparente tv'er, tager elektronikproducenten C Seed skridtet videre med, hvad de hævder at være verdens første foldbare indendørs 4K TV.

Når enheden er foldet ud, favner C Seed M1 4K microLED tv’et imponerende 165 tommer, og består af fem paneler. C Seed M1 4K microLED har en højpræcisionsramme bygget af samme aluminiumslegering, som vi ser brugt i luftfarten. For at sikre bedste tænkelig brugsscenarie, inddrager virksomheden Adaptive Gap Calibration (AGC) teknologi, der registrerer potentielle forskydninger mellem de foldbare tv-vinger og kalibrerer lysstyrken på lysdioderne proaktivt.

C-Seed-M1-foldable-TV.jpg

Skærmen har en lysstyrke på 1000 nits, 16-bit farvedybde, 30.000: 1 kontrastforhold og understøtter HDR og HDR10 +. C Seed M1 er udstyret med en enkelt HDMI-port med HDCP 2.2 understøttelse, 2 USB porte og en seriel port. Det nye microLED tv fra C Seed har 2.1 lydunderstøttelse takket være den integrerede soundbar.

Det samlede system vejer 1.350 kg, så der er altså ikke bare noget du slæber med til LAN.

“The M1 provides unique entertainment in brilliant quality without compromising the character of a room – the one ideal solution for integrating large TV systems into spacious contemporary interior design,”

Kilde: C SEED 

Selve konstruktionen tager et par sekunder at udfolde helt.



C SEED M1: Pris og tilgængelighed

C Seed M1 fås i sølv, guld, sort og titanium farvevarianter, og prisen lyder på $ 400.000. Dette inkluderer ikke tilpasning og opsætning.

 

Vores partnere