Intel Optane i clinch med Windows 10 opdatering

microsoft-logo
Intels Optane så dagens lys tilbage i 2017. Optane er et lagerhukommelsesmodul designet til at forbedre ydelsen på stationære og laptop til et overkommeligt budget sammenlignet med at skulle erhverve sig en ny enhed for at få bedre ydelse. Nu meldes der om nye problemer med Windows 10 maj 2020 opdatering, som blev frigivet til mainstream-brugere i maj, som nu viser dig ikke er kompatibel med Intel Optane-hukommelsesmodul.


Opdatering**
Nu har Microsoft officielt bekræftet denne fejl. Læs mere HER

Hvis du installerer Windows 10 maj 2020 opdatering på en enhed med Intel Optane hukommelse, vil du sandsynligvis komme i problemer ifølge flere udenlandske test og brugerrapporter på Intel forummet, Twitter og Feedback Hub. Vi har ikke selv haft muligheden for at teste dette af på vores testbænke.

Microsoft sender øjeblikket deres seneste Windows 10 maj 2020 opdatering ud til flere og flere, og tilstødende problemer, dukker næsten op på daglig basis. Deriblandt er nogle brugere direkte blokeret for at download Windows 10 opdateringen. 

Her mistænkes Windows 10 opdateringen også for at have indflydelse på denne blokering.

Hvis du tvinger opdateringen ind via Media Creation Tool, vil du sandsynligvis løbe ind i kompatibilitetsproblemer. 

Under opdateringsprocessen fjerner Windows 10 "Optane Memory Pinning" fra enheden, men vil stadig prøve at køre den, og denne kunne fører til flere fejl og endda ydelsesproblemer.

Fejlmeddelelsen skulle lyde på ”Intel Optane Memory Pinning” kunne ikke indlæse det specificerede modul.

Lad os høre jer, og om I oplever problemer forbundet med Intel Optane og Windows 10 maj 2020 opdateringen.


Vores partnere