computer

AUTHOR : Uber
PUBLISHED : 2020-02-07 10:35

Windows 10X: Microsofts nye operativsystem


Med en snarlig lancering af Windows 10X, tårner spørgsmålene sig op. I denne artikel belyser vi det kommende Windows 10X operativsystem, som i første omgang er målrettet enheder med dobbelt skærme.

SurfaceNeo 3 intro


Under sidste års Surface-event annoncerede Microsoft en ny ”light-version” af deres sit Windows 10-operativsystem, kendt som Windows 10X. Windows 10X er designet til at køre på Microsofts kommende Surface Neo-enheder med dobbelt skærm såvel som lignende produkter såsom ThinkPad X1 Fold.

Windows 10X er en smule anderledes end Windows 10. Det er redesignet med et meget mere moderne, elegant look, og der er specielt taget højde for enheder med dobbelt skærm. Her er alt, hvad vi ved om Windows 10X indtil videre. 


Pris og releasedato

Windows 10X er ikke en ny operativsoftware i sig selv, men snarere et nyt "look" af Windows 10, der er lavet specifikt til enheder med dobbelt skærm. I modsætning til hvad du i øjeblikket får med Windows 10 Pro eller Windows 10 Home, betyder det, at Windows 10X ikke vil være en version af Windows, som du kan gå ud og købe. I stedet vil Windows 10X komme forudinstalleret på enheder med dobbelt skærm som for eksempel Surface Neo.

Microsoft har dog ikke sagt meget om, hvornår vi kunne forvente, at Windows 10X blev frigivet. I betragtning af at vi ved, at enheder med dobbelt skærm som Surface Neo imidlertid er planlagt til lancering under hvad producenten omtaler som “holiday 2020”, må vi forvente, at 10X vil blive lanceret sideløbende.

Vi kunne dog formode at høre mere om operativsystemet under den årlige Build Developer-konference i Seattle, der afholdes den 19. til 21. maj. En anden mulighed for at høre mere om Windows 10X inkluderer Microsoft 365 Developer Day, som afholdes som et online event den 11. februar

483f53c2dcbbfaa041f2642d878eabc9.jpgImage credit: Microsoft

De nye funktioner i Windows 10X

Som du sandsynligvis allerede har gættet, er Windows 10X og Windows 10 to sider af den samme mønt. Elementer som proceslinjen eller Startmenuen deles mellem de to, selvom de visualiseres forskelligt inden for grænsefladerne på hver version af operativsystemet. Der er naturligvis flere markante ændringer og funktioner introduceret i Windows 10X, der gør det til en unik oplevelse sammenlignet med Windows 10.

Blandt forskellene kommer en tastatur-feature. Når tastaturet på en Windows 10X enhed vippes op for at lægge på en del af den nederste skærm, bliver resten af det andet display til en ”Wonder Bar”, der giver hurtig adgang til værktøjer, genveje og nyttige indstillinger. Dette er en unik funktion indbygget i Windows 10X, som du ikke kan få i Windows 10.

Windows 10X får også en tilpasset startmenu til dobbeltskærmopsætninger i Windows 10X. Start-menuen på Windows 10X er blevet redesignet for at fokusere på produktivitet. Windows 10X får en søgelinje øverst, og der er ingen “Live Tiles” som vi kender det fra Windows 10. I stedet tilbydes vi en liste med statiske ikoner, og en liste over mest benyttede apps, såvel som anbefalinger i bunden, som opdateres dynamisk.

windows-10-x-action-center-700x467-c.jpg

Image credit: Richard Woods/Neowin

windows-10-x-700x467-c.jpg

Image credit: Richard Woods/Neowin

En ny proceslinje og handlingscenter i Windows 10X, bliver også en del af operativsystemet. Den nye proceslinje er lidt mere tilpasningsdygtig. Ud fra Microsofts teaser-videoer ved vi, at proceslinjen er minimalistisk og vil åbne for muligheden for at trække den op efter behov. Apps i proceslinjen, pinned elementer, er også mere centreret i Windows 10X. Zac Bowden fra Windows Central omtaler også, at når et tastatur og en mus er tilsluttet et Windows 10X-system, vil proceslinjen tilpasse sig til at opføre sig mere, som det gør i almindelig Windows 10 operativsystem.

Hvad angår et nyt Action Center. Ud fra en artikel fra Neowin, ser det ud til at være meget mere forenklet i Windows 10X. Dette inkluderer sliders til styring af lyd og lysstyrke og mindre handlingssymboler til forskellige systemindstillinger. Designet ser ud til at have været påvirket af Microsofts Fluent designformer med afrundede hjørner og et glaslignende aero-look.

Andre forbedrede områder i Windows 10X inkluderede en ny låseskærm, hvor du, når du tænder for en Windows 10X-enhed, automatisk vises Windows Hello godkendelsen Du vil også være i stand til at nyde dynamiske baggrunde og en "Modern File Explorer", der tilsluttes direkte til OneDrive, og også et mere moderne udseende overall.

SurfaceNeo-3.jpg

Image credit: Microsoft: Surface Neo3

Brug af programmer på Windows 10X

Den vigtigste del af Windows 10X er uden tvivl, hvordan applikationer drager fordel af dobbelte skærme på Surface Neo og lignende enheder. Uanset hvad, håber vi producenten har formået at tilbyde en problemfri brugeroplevelse af indhold, eller muliggør multitasking, når man pludselig skal inddrage to skærme på samme enhed.

Windows 10X vil naturligvis stadig tilbyde alle Windows 10 eller Win32 applikationer, inklusiv Microsoft Office. Microsoft har selv forklaret, at udviklere ikke behøver at gøre noget specielt for at få apps til at fungere korrekt i Windows 10X. Uanset hvad, håber vi på appen automatisk tilpasse sig enten en-rude eller to-rude-mode på Windows 10X.

Når det er sagt, håber Microsoft, at udviklere finder unikke måder til at få deres apps til at drage fordel af de to skærme og de andre unikke funktioner i Windows 10X. Virksomheden har allerede udgivet en SDK til dual screen Surface Duo Android Smartphone og omtalt, at den snart kommer til Windows 10X.


Hvor vil du typisk støde på Windows 10X?

Som tidligere nævnt, er Windows 10X designet til enheder med dobbelt skærm. Nye leaks indikerer, at fremtidige mere traditionelle bærbare og tablets muligvis også får nogle af funktionerne i Windows 10X. Det kan omfatte samme mulighed for at kontrollere systemet til Taskbar og system tray, der kunne minde meget i stil om pull-up dock vi kender fra iPadOS. Dette er dog ikke officielt bekræftet af Microsoft.

Det, vi ved, er, at strukturen i Windows 10X blev designet til at holde mange af de grundlæggende elementer i Windows 10 operativsystemet intakte, samtidig med at redesignet kan håndtere dual screen enheder.

Succesen med Surface Neo (og fremtidige lignende produkter) kører på Windows 10X's mulighed for at drage fordel af de unikke muligheder, der følger med den nye formfaktor.

surface-neo-work-and-play.jpg

Image credit: Microsoft


Windows 10X og Windows Core OS

Windows Core OS er et modulært system, der muliggør det unikke design af Windows 10X. Core OS er også blevet brugt til andet end Windows 10, som f.eks. på Xbox, HoloLens 2 og Surface Hub 2. Disse forskellige formfaktorer ville ikke nødvendigvis fungere optimalt, hvis Microsoft installerede Windows 10 på dem, og dermed behovet for noget i stil med Core OS.

Core OS tager nogle af de mest grundlæggende og nyttige undersystemer i Windows 10 med i opskriften, og giver mulighed for at blive fortolket for disse forskellige formfaktorer. Windows 10X, der bruges på den kommende Surface Neo, er blot en af disse nye Windows 10-oplevelser. 


Vil Windows 10X erstatte Windows 10?

Det korte svar er nej. Windows 10X er ikke decideret designet til at erstatte Windows 10. Microsoft omtaler også, at det ikke vil være muligt at opgradere fra Windows 10 til 10X.

Med annonceringen af Microsofts første foldbare enhed med dobbelt skærm, blev Windows 10X eksplicit udvalgt til at drage fordel af alle de unikke funktioner, der kun tilbydes i produkter med dobbelt skærm som Surface Neo. Hvorvidt det ender med at blive en enhed, der konkurrerer direkte med Windows 10 drevne enheder som Surface Pro, står hen i det uvisse indtil videre. 



Kilde & Image credit:

Windows Central, Microsoft, Neowin, Lenovo