Logitech MX Brio

Logitech MX Brio Webcam
På den moderne arbejdsplads fylder behovet for online møder eller hjemmearbejde en del for mange. Her kan et godt webcam være forskellen mellem et godt og et dårligt møde. Vi har taget et kig på det nye MX Brio Webcam fra Logitech.

Centrale specifikationer

  • Ultra HD 4K Quality
  • Voice Clarity
  • Integrated Privacy Shutter
  • Software Customization options

Helt centralt i markesføringen fra Logitech er naturligvis 4K opløsningen. Som vi har set på tidligere, så er et 4K mærke på kassen dog ikke på nogen måde en garanti for, at man får et godt billede ud af sit webcam. 


En tur rundt om Logitech MX Brio

Logitech har med MX Brio valgt et rimeligt traditionelt design med en aflang form i aluminium. MX Brio fås i to farver med den mørke Graphite og den lysere Pale Grey version, som vi har fået til test. 

Logitech MX Brio fronten.jpg

Fronten er naturligvis domineret af den store linse, der som sagt kommer med muligheden for op til 4K opløsning. Logitech oplyser ikke specifikt, hvilken sensor de bruger i MX Brio, men kalder den bare deres ”mest avancerede sensor”. 

Der er en integreret shutter, der let kan lukkes over linsen ved bare at dreje på ringen omkring linsen. Det er altid lækkert at se den slags tiltag så man kan føle sig lidt mere sikker på sit privatliv. 

Logitech MX Brio front med dæksel lukket.jpg

Der er på fronten af MX Brio også LED lys som angiver når kameraet er i brug, hvilket også er en meget fin indikator. 

Vi får også to indbyggede mikrofoner på fronten så du kan klare dine møder uden behov for at tilslutte en ekstra mikrofon. Vi ser senere i testen på hvordan de klarer sig. 

Logitech MX Brio Fod

MX Brio kan monteres magnetisk på den medfølgende fod. Den kan bruges til at montere MX Brio oven på din skærm eller et andet passende sted. Der er dog også mulighed for en standard skruemontering i foden på selve kameraet, så man har ret fleksible muligheder for montering. 

Med i kassen følger der et ret beefy USB C til USB C kabel og Logitech understreger at det er vigtigt at bruge det medfølgende kabel hvis man vil sikre sig den bedste ydelse. 

Logitech MX Brio USB C kabel.jpg

Bruger man et kabel af dårligere kvalitet kan man risikere ikke at kunne få fx den fulde opløsning, da kablet simpelthen ikke kan transportere data nok. Jeg ville dog ønske at kablet var en anelse længere da det er lige til den korte side hvis man som mig har sit PC kabinet stående under bordet.


Software

Hvis du vil tilpasse indstillingerne på MX Brio, har du et par muligheder, da det nye webcam understøttes i en række af Logitechs forskellige software grupper. Så alt efter hvad du skal bruge MX Brio til. 

Så hvis du allerede har nogen af Logitechs almindelige desktop produkter fra fx MX serien så vil MX Brio også være at finde i Logitech Options+ softwaren. 

Logitech MX Brio Mikrofon.jpg

Hvis du derimod har planer om at bruge MX Brio som en del af dit gaming og streaming setup sammen med dine Logitech G produkter, så vil MX Brio også være at finde i G Hub softwaren. 

Uanset om du vælger det ene eller det andet, så vil der være mulighed for at tilpasse en bred række indstillinger på MX Brio. På den måde kan du få netop det billede, som passer bedst til dine behov. 

Logitech MX Brio software muligheder for billedet.jpg

Du kan lade indstillingerne køre automatisk eller du kan tilpasse dem manuelt. Her er mulighed for at tilpasse en god og bred række af aspekter ved billedet som farvetemperatur, kontrast, lysstyrke og meget mere. 


Testen

Jeg har haft MX Brio på besøg i et par uger og har i den tid brugt det som mit primære webcam når jeg har haft brug for det til online møder og en smule gaming. 

Opsætningen er så let som det kan blive og ren plug and play via det medfølgende USB C kabel. Som nævnt tidligere ville jeg personligt dog gerne have haft et lidt længere kabel, da det er en anelse kort når jeg har min PC kabinet stående under bordet. 

Ser vi på billedkvaliteten så leverer MX Brio rigtigt fine og skarpe billeder. Det slår mere flere længder det tidligere Brio webcam fra Logitech. Det tager også kampen rigtigt godt op med Obsbot Tiny 4K, som jeg har sammenlignet med direkte.

I forhold til 4K kvaliteten som man kan få fra sin smartphone eller lign så er vi stadig ikke helt i nærheden af den kvalitet. Det kan undre mig at der ikke snart er nogen der tager de kamera dele som bruges der og flytter dem til et webcam.

Specielt i dybden på billede mister man lidt detaljegraden en del. Det vil jeg så måske ikke kalde et kæmpe problem, da det typisk er personen foran computeren der er det vigtige. Det siger dog alligevel noget om at kvaliteten er dårligere på et 4K webcam når der fx sammenlignes med et billede fra en smartphone eller lign. mere dedikeret kamera. 

De indbyggede mikrofoner på MX Brio klarer opgaven overraskende godt. Der er ret meget rumklang på i mit tilfælde men jeg sidder også i et ret stort lokale. 

Mikrofonerne vil dog sagtens kunne bruges til online møder men vinder naturligvis ingen priser for sin kvalitet. 


Pris

Jeg kan i skrivende stund finde Logitech MX Brio med en onlinepris på lige under 1700 kroner. Det betyder at vi er i den høje ende hvis vi ser på webcam markedet generelt. I forhold til 4K webcams som leverer et solidt og skarpt billede så rammer prisen dog meget fornuftigt set i forhold til resten af markedet. 


Konklusion

Logitech har med MX Brio endelig lavet et webcam der lever op til 4K mærket på pakken. Der er fine og skarpe billeder med fornuftige farver og dynamisk rækkevidde i forhold til lys og mørke. 

Jeg undrer mig generelt stadig over at vi ved vi kan få SÅ meget bedre billeder ud af de små sensorer og linser på vores smartphones men stadig ikke når det niveau på et dedikeret webcam. 

Bevares billederne her er blandt de bedste jeg har set på et webcam i denne prisklasse, men det er stadig langt fra hvad jeg kan få med telefonen i min lomme.

Logitech MX Brio linse.jpg

Der er ingen tvivl om at MX Brio er et webcam til de mere krævende brugere. Det slår med flere længder det almindelige Brio Webcam fra Logitech og vil være en solid upgrade, hvis du har et ældre 1080p webcam eller mindre. 

Det kommer dog stadig med en pris tæt på 2000 kroner, så det bør være et valg man tager hvis man har lidt mere krævende scenarier det skal bruges i. 

Til de normale Zoom eller Teams møder kan mindre sikkert gøre det for de fleste. Men hvis man er mere seriøs streamer, eller har brug for den ekstra klarhed til sine møder, fordi man evt. skal have ekstra detaljer med til præsentationer osv, så kan MX Brio være et rigtigt fint valg. 

Prisen lander også meget fornuftigt, hvis man ser på udvalget af andre gode 4K webcams. 

Vi lander med en endelig karakter på 8, for et solidt og fint webcam, der fungerer lige ud af kassen og giver gode billeder. 


Fordele: 

  • Let opsætning
  • God software
  • Overraskende gode mikrofoner


Ulemper: 

  • Stadig ikke helt overbevisende 4K skarphed

Vores partnere