Disney slutter sig til boykot af Facebook

facebook-boycott
Disney har nu sluttet sig til rækken af virksomheder, der har skåret kraftigt ned for deres annoncering på Facebook.

Facebook har over den seneste tid været ramt af annoncør-boykot, hvor flere store virksomheder har skåret ned for eller helt stoppet deres annoncering på Facebook. Det sker i protest over deres håndtering af opslag med racisme eller hatespeech. 

Nu har Disney også sluttet sig til gruppen af hundredvis af virksomheder, der allerede var på listen. Boykotten kommer efter en opfordring fra sammenslutningen Stop Hate for Profit, som består af forskellige grupper, som Anti-Defamation League og NAACP, der kæmper sorte og minoriteters rettigheder i USA. 

stop-hate-for-profit.jpg

Grupperne mener ikke at Facebooks tiltag for at bremse racisme og hadske opslag har været god nok. Derfor har de opfordret til, at virksomhederne stopper med at annoncere på Facebook indtil der sker ændringer. 

Det vurderes at Disney i første halvdel af 2020 har brugt over 210 millioner dollars på annoncer på Facebook for deres Disney+ tjeneste. Det betyder, at Disney har været den største kunde for Facebook i den periode. Sidste år var Disney nummer to på listen lige efter virksomheden Home Depot. 

disney-plus-streaming.jpg

Disney har også stoppet annoncering på Instagram, som ejes af Facebook. Her har Disney brugt 16 millioner dollars i perioden fra 15. april frem til den 30. juni. 

I en pressemeddelelse fra Facebook erkender virksomheden, at der skal gøres mere for at imødekomme kravene fra grupper som Stop Hate for Profit, og lover at fortsætte med at udvikle flere værktøjer og mere teknologi der kan fortsætte kampen. 

Ifølge Facebook selv investerer de milliarder af dollars i at gøre deres platform sikker, og startede i denne måned flere tiltag, der skal markere grupper og opslag, der ikke overholder reglerne på siden. 

 facebook-mark-suckerberg.jpg

Facebook har en omsætning på omkring 70 milliarder dollars i årlig annonceindtægter fordelt over otte millioner annoncører. Så selv om den nuværende boykot uden tvivl gør ondt på bundlinjen hos Facebook, så ser det dog ikke ud til at det kommer til at gøre et betydeligt indhug i pengestrømmen endnu.

Vores partnere