OnePlus afslører pris på OnePlus Pad

OnePlus Pad
Efter flere måneders spænding afslører OnePlus i dag, at virksomhedens første tablet, OnePlus Pad, kan købes fra den 28. april til en pris på 3.999 kr. OnePlus annoncerer samtidig priserne på det nye tilbehør, der kan tilsluttes tabletten uden besvær.

Allerede fra på fredag den 28. april kan danskerne lægge billet ind på OnePlus’ nyeste produkt og første tablet nogensinde, OnePlus Pad, der sættes til preorder-salg til en skarp pris på 3.999 kroner. I halen på det nye produkt følger ekstratilbehør som OnePlus Magnetic Keyboard, OnePlus Stylo-pennen, coveret OnePlus Folio Case og hurtigopladeren OnePlus 80W SUPERVOOC. 

De nye tilføjelser til OnePlus’ produktsortiment sker som led i strategien om at bidrage til et endnu bedre digitalt liv for forbrugere, og her er den nye OnePlus Pad og ekstratilbehøret i form af et nyt keyboard, en digital skrivepen, nyt case-cover og en hurtigoplader næste skridt på rejsen.

OnePlus Pad sofa.jpg

''Tidligere på året annoncerede vi vores ambition om at skabe et bedre digitalt liv for forbrugerne, og i dag tager vi det næste store skridt på rejsen. Hos OnePlus gør vi en dyd ud af tilbyde forbrugerne hverdagsteknologi af høj kvalitet til overkommelige priser, og det kan vi med annonceringen af vores tablet, OnePlus Pad, sammen med de øvrige nye produkter sætte endnu et flueben ved. Vi håber og tror på, at særligt de danske forbrugere kommer til at tage godt imod disse nye tilføjelser,” siger Thor Gøtz, landechef for OnePlus i Danmark.

OnePlus Pad fås i farven Halo Green med 8 GB RAM / 128 GB og kombinerer en ekstremt hurtig og smidig oplevelse med ubesværet billedbehandling og et fantastisk design. Med 5G-forbindelse og lang batterilevetid er OnePlus Pad med dens lette vægt et godt og funktionelt produkt til en digital hverdag. 

OnePlus Pad keyboard.jpg

OnePlus Pad var allerede i stor efterspørgsel hos forbrugerne, da OnePlus introducerede sit early-bird tilbud i begyndelsen af april, hvor tabletten blev midlertidigt udsolgt efter blot fem dage. Fra den 28. april er den populære tablet på lager til de hurtige igen.


Pris og tilgængelighed

Prisen for OnePlus Pad er 3.999 kr., mens prisen for OnePlus Magnetic Keyboard er 1.159 kr., OnePlus Stylo (pen) er 769 kr., OnePlus Folio Case (cover) er 459 kr. og OnePlus 80W SUPERVOOC Adapter (oplader) er 309 kr.

Den nye tablet OnePlus Pad og OnePlus Pad-tilbehør kan forudbestilles fra fredag den 28. april fra kl. 11.00 via Proshop og Telia.

Vores partnere