Secretlab TITAN SoftWeave Gaming Stol

Hvis du bruger mange timer foran skærmen hver dag, er det vigtig at sidde korrekt for ikke at føle ubehag eller smerter i ryg og nakke. I denne test skal vi hilse på en ny producent her på Tweak.dk kaldet Secretlab. De specialiserer sig i at lave kontor/gamerstole, og har modtaget mange priser for netop dette. Vi kigger på deres TITAN stol med deres nye SoftWeave betræk.

Markedet med såkaldte gamerstole er efterhånden ved at være ret så proppet. Mange af de producenter der laver normale PC-komponenter er hoppet med på stolevognen, såsom Corsair, Thermaltake og lignende. Der er dog også dedikerede producenter som ikke laver andet end stole, og en af disse skal vi hilse på i dag. Det er første gang vi ser på et produkt fra producenten Secretlab som blev grundlagt tilbage i 2014, men på meget kort tid er blevet ret store spillere på markedet. I denne test skal vi se på intet mindre end deres topmodel kaldet TITAN.

 

Hvor langt de fleste normale gamerstole er fremstillet med en overflade i kunstlæder, er det noget andet med den udgave af TITAN som vi har modtaget til test. Secretlab laver ganske vidst også deres stole med kunstlæder, men der er også to andre muligheder man kan vælge i mellem. Den ene af disse muligheder er ægte NAPA læder, og den anden og nyeste af slagsen som vi skal se på, kaldes SoftWeave.

 

Groft sagt har vi med en stol i stof at gøre, men der er meget mere i det, end blot normalt stof – tingene skal nemlig kunne holde til at blive brugt mange timer hver dag. Farven på vores stol kaldes Cookies & Cream - så kan du jo tænke over hvorfor, når vi går i gang med at samle og se på stolen. Som altid starter vi først ud med at få styr på de tekniske detaljer nedenfor.

 

tweak_dk_secretlab_titan_softweave_cookies_&_cream_gamer_stol_1

 

Specifikationer og features


Jeg har været en tur forbi Secretlabs hjemmeside og fundet lidt oplysninger på TITAN SoftWeave stolen til jer. Nedenfor har jeg indsat specifikationerne, efterfulgt af et billede der viser stolen med de forskellige dimensioner og justeringsmuligheder:

  • Model: TITAN SoftWeave
  • Type: Kontor / Gaming stol
  • Skum/pude type: High density; Cold Cure Cut
  • Ramme: Fremstillet i stål
  • Beklædning: Secretlab SoftWeave stof
  • Logo og tekst: Maskinsyet
  • Armstøtter: 4-vejs justering med PU overflade
  • Armstøtte størrelse: 27x10 cm (x2)
  • Multi vippefunktion: Ja, med låsefunktion
  • Hydraulik stempel klasse: 4, heavy duty
  • Justerbart ryglæn: 85-165 grader
  • Lændestøtte: Indbygget og justerbar
  • Hovedstøtte: Inkluderet, blød aftagelig pude
  • Platform: Forstærket aluminium
  • Hjul: XL PU-hjul i hård plastik
  • Vægt: Cirka 35 kilo
  • Anbefalet max vægt og højde: 130 kilo / 200 cm
  • Garanti: 2 år 

 

Unboxing og samling af Secretlab TITAN SoftWeave
Vi har nu styr på hvem Secretlab er og alle de tekniske detaljer på TITAN SoftWeave stolen, og er dermed blevet klar til at samle herligheden. Jeg vil på forhånd gerne undskylde at mine billeder af samleprocessen ikke er på samme niveau som dem jeg plejer at have i mine tests. Dette skyldes ganske enkelt at jeg fik leveret min TITAN SoftWeave stol op til en weekend, og først havde mulighed for at samle den om aftenen hvor den skulle bruges (#gaminglife). Jeg har derfor valgt at klippe baggrunden væk på disse billeder, så i slipper for de grimme røde klinker i mit bryggers. Jeg kompenserer for dette, ved at give jer nogle über fede billeder af den færdigsamlede stol længere nede, sammen med mit setup der hjemme på kontoret. Inden vi når der til, skal vi som sagt først have samlet TITAN SoftWeave stolen, lad os komme i gang!

 

TITAN SoftWeave kommer i en kæmpestor og tung kasse som vejer på den anden side af 30 kilo. Når kassen åbnes op, mødes vi først og fremmest af ryglænet som er lagt øverst i kassen, og pakket ind i en separat pose. Med ryglænet ude af kassen, mødes vi af selve sædet som har en stor ”Caution/advarsel” tekst, som fortæller at det kan være farligt at bevæge håndtaget til at styre ryglænet med, FØR at stolen er samlet. Alle komponenter er pakket ind i blødt skum, således at de ikke skader hverken sig selv eller hinanden under transport.

 

 

Alle gamerstole man køber, kommer naturlig med en samlevejledning. Jeg har efterhånden set på en håndfuld af stole, men ingen hidtil har haft så god og detaljeret en vejledning som TITAN SoftWeave fra Secretlab. Ud over samlevejledningen, finder vi også en vedligeholdelses guide til at holde stolen i tip top stand når man går i gang med at bruge den. Der er 12 trin man skal igennem for at samle TITAN SoftWeave stolen, og hvert enkelt skridt har beskrivende tekst og farvebillede – uden sammenligning den bedste samlevejledning på en stol som jeg har set til dato.

 

 

Alt nødvendigt tilbehør medfølger naturligvis i kassen, deriblandt også værktøj. Et close-up billede af samlevejledningen nedenfor, så i rigtig kan se detaljerne – virkelig imponerende, og et super godt førstehåndsindtryk, men nu skal vi i gang med at samle.

 

 

Vi starter ud med tre billeder af alle de dele der er inkluderet i kassen, som sammen skal give en færdig TITAN SoftWeave stol når man er igennem de 12 trin. Første billede viser de ”små” dele, mens at nummer to byder på selve basen på stolen, ryglænet og en inkluderet hovedstøtte. Der er desuden også vedlagt en lille seddel der gør opmærksom på at TITAN SoftWeave kan modstå let ild, såsom hvis du skulle tabe en cigaret på stolen for eksempel. Dette er et klart plus, eftersom at hele stolen jo er lavet i stof, og ikke kunstlæder som vi normalt ser ved de fleste såkaldte gamerstole.

 

 

Første skridt i samlevejledningen, er at få sat hjulene fast på stjernen som er bunden af stolen. I vejledningen skriver Secretlab at det kan være en god ide at bruge noget af det beskyttende skum fra kassen, til at samle stolen på, da man derved undgår ridser. Der er styr på de små detaljer, for dem der ikke selv skulle tænke så langt, og det er fedt! Når alle fem hjul er trykket på stjernen, vendes den om og gasstemplet monteres i det midterste hul.

 

 

Præmonteret i ryglænet finder vi fire skruer som dernæst skal skures ud, således at ryggen og basen kan skrues sammen. Her er det en god ide at starte i den side hvor håndtaget til at styre ryglænet er placeret, da man derved har en fast base at arbejde på, eftersom den modsatte side er løs. Bemærk dog at du IKKE skal røre håndtaget, da det er fjederpåvirket og kan give skader på dig eller stolen. Vent derfor med dette til stolen er færdigsamlet! Når de fire skruer er skruet fast igen (to på hver side), skal de spændes hårdt til. Efterfølgende kan plastikkapperne som både fungerer som beskyttelse og pynt skrues fast. I modsætning til andre billigere stole jeg tidligere har kigget på, passer hullerne og gevind perfekt på TITAN SoftWeave, hvor det ofte kan være svært og frustrerende på billigere modeller – kvaliteten er i top her!

 

 

Når ryglænet er fastgjort og beskyttelsespanelerne skruet fast, skal stolen vendes om, således at man har adgang til bunden. På billigere modeller vil næste skridt normalt være at montere armstøtterne, men dette er ikke nødvendigt på TITAN SoftWeave, da de er fastgjorte fra fabrikken. Så alt der kræves her, er højst en smule justering hvis ikke de passer til dig – fedt.

 

Find fire af de fem store skruer inkluderet i kassen, og fastgør dernæst den nederste del af basen som også huser vippefunktionen og styringen til gasstemplet. HUSK at vende denne korrekt, da stollen ellers ikke kan vippe som den skal. Klistermærket med advarslen skal mod fronten på stolen! Stram de fire skruer så meget du kan med det inkluderede værktøj og du er klar til at gå videre. Nu skal de to plastikhåndtag til vippe og gasstemplet monteres, så du rent faktisk kan betjene stolen når du sidder på den. Her kræver det lidt vold og kræfter, da de blot skal matche de små udskæringer i plastikket og derefter presses ind. Når dette er gjort, mangler du blot at vende stolen om og montere den på gasstemplet som vi monterede på stjernebasen tidligere, og så er du good to go!

 

 

Samlingen tog lige omkring 30 minutter ved brug af det inkluderede værktøj og med en enkelt person. Du vil uden tvivl kunne barbere nogle minutter af tiden, ved at bruge ”rigtigt” værktøj, og måske have en ven til at hjælpe dig. Især monteringen af ryggen på basen, kan være besværlig da der er tale om to store og tunge dele – men det kan lade sig gøre en mand.

 

Lad os nu tage en tur rundt om den færdig samlede TITAN SoftWeave stol, og som lovet har jeg skudt nogle lækre billeder til jer sammen med mit setup i mit kontor der hjemme. Inden vi tager et kig på disse, zoomer vi dog lige ind på stolen og tager en tur på nogle af de unikke features og funktioner som TITAN SoftWeave stolen tilbyder. Som jeg nævnte i indledningen, har farven på stolen navnet Cookies & Cream, og på det første billede herunder, kan man godt få en ide om hvorfor. For alle der er kendt med Oreo kiksene, er der en vis lighed i farverne. TITAN SoftWeave er en stor kontorstol som er betydeligt bredere og højere end andre modeller jeg har set på. Hvor mange andre af de billigere modeller har ”huller” oppe omkring nakkestøtten, er dette område lukket af og prydet med et lækkert Secretlab logo på TITAN SoftWeave stolen – jeg er hel tosset med designet og den grå/sorte farve.

 

 

Hvis vi dykker ned ad højre side på TITAN SoftWeave stolen, mødes vi af nogle af de mange justeringsmuligheder som der tilbydes. Her har vi for eksempel håndtaget til at justere hvor meget ryglænet skal lænes tilbage eller frem. Det er også på denne side at vi finder drejeknappen, der gør det muligt at justere den integrerede support til lænden. På billigere og normale gamerstole, finder vi oftest en separat pude inkluderet til dette formål, som jeg typisk ender med at ligge på hylden da den aldrig helt sidder hvor den skal eller glider rundt. Implementeringen på TITAN SoftWeave virker ved første øjekast spot on – mere om dette senere.

 

 

TITAN SoftWeave tilbyder også hvad Secretlab kalder 4D armstøtter. Dette byder at der er voldsomt mange justeringer at foretage her. Der er ikke mindre end tre knapper på hver armstøtte. Dette betyder at du kan tilpasse højden, rykke den frem og tilbage og ind og ud fra stolen. Kombineret med justeringen på bunden hvor du kan løsne nogle skruer og få armstøtterne endnu længere ind/ud, har du de bedst mulige værktøjer til at få stolen og komforten lige som du ønsker. Overfladen er desuden også i et softtouch materiale og virker til at være i høj kvalitet ligesom resten af stolen.

 

tweak_dk_secretlab_titan_softweave_cookies_&_cream_gamer_stol_24

 

Selvom i fik et lille kig på den inkluderede nakkepude under samlingen af TITAN SoftWeave stolen, tager vi lige endnu et. Selvom det måske er en lille ting, så har Secretlab igen ramt plet her. Puden er uden sammenligning den blødeste og mest behagelige pude jeg endnu har set inkluderet til en stol, og så med stilren og anonym branding – what is not to like. Puden kan fastgøres toppen af stolen via et elastiskbånd som desuden også kan justeres. Sammen med stolens sorte og grå farve, spiller tingene sammen.

 

TITAN brandingen nede på højre side af basen, er lækker og pænt lavet uden nogle fejl, ligesom resten af teksten på stolen, som alle er syet ind i stoffet. Her kan vi også rigtig se SoftWeave stoffet fra Secretlab, som sammen med den sorte alcantara giver et virkelig lækkert og unikt udseende. Stoffet virker utrolig slidstærkt, og hele stolen er velkonstrueret og uden nogle synlige fejl nogle steder. På nogle af de billigere stole jeg har set på, har der været småfejl i syninger og gevind til skruer der ikke ligefrem var optimale, men intet at dette har jeg observeret på TITAN SoftWeave. Designet, byggekvaliteten og førstehåndsindtrykket er virkelig spot on! Men hvordan er stolen rent faktisk at bruge? Det er blevet tid til at slå røven i sædet og bruge TITAN SoftWeave stolen, og knytte nogle ord dertil.

 

 

Testen – Komfort og Justeringsmuligheder
Det kan være lidt svært at teste en stol, da den eneste måde at gøre det på reelt er at sidde en masse i den og bruge den og alle de funktioner den tilbyder. Mit arbejde på Tweak og interesse for gaming, betyder at jeg bruger mange timer foran skærmen hver eneste dag, så det er rigtig vigtigt at sidde godt og ikke mindst korrekt for ikke at få smerter og ubehag i kroppen. Jeg har det sidste lange stykke tid brugt den billige Paracon Rouge stol som vi tidligere har testet her på siden. Men efter lidt over et års tjeneste var den slidt op, og jeg sad ikke godt i den længere. Da jeg rullede TITAN SoftWeave ind i på kontoret og sad mig ned, og fik justeret mig til rette var det som nat og dag – lad mig prøve at sidde nogle ord på hvorfor.

 

Hvis vi starter med at sidde nogle ord på puderne i ryg og basen, var der her en enorm forskel. TITAN SoftWeave benytter formstøbt skum i sine puder som holder formen og er tilpas hårde samtidig med at de giver god støtte og support. På min billigere stol var skummet i puderne efterhånden så bløde at de ikke kunne holde formen, og kunstlæderet var rynket flere steder. Sidebasen på TITAN SoftWeave er også betydeligt bredere end andre stole, hvilket betydet at man ikke føler at man bliver klemt på samme måde som i billigere stole. Man har plads til at smække et ben op på stolen hvis man ønsker dette, uden at have ”pladsproblemer”.

 

 

Som jeg nævnte tidligere da vi snakkede om den integrerede lændestøtte i TITAN SoftWeave, plejer jeg som regel aldrig at bruge de medfølgende puder til de billigere stole, da de ofte ikke har den korrekte form for mig, og ikke kan sidde korrekt. Ved at dreje på hjulet i højre side af TITAN SoftWeave, kan hårdheden og intensiteten på den integrerede lændestøtte justeres super enkelt, og her har Secretlab igen ramt spot on. Placeringen, hårdheden og formen er som den skal være, og gør at man kan sidde naturligt og korrekt med det lille sveg i ryggen, som man bør hvis man sidder ned mange timer om dagen. Ønsker man at smække ryglænet tilbage og ligge sig ned i stolen så at sige, er det blot at dreje lidt på hjulet igen, og så er støtten slet ikke til stede – det virker virkelig godt, og er uden tvivl en af de bedste ting ved TITAN SoftWeave stolen, som jeg har savnet på billigere modeller.

 

Ud over super støtte i lænden, er der også den inkluderede pude til nakken, som er voldsomt blød og lækker. Når man benytter sig af vippefunktionen og rigtigt læner sig tilbage i stolen og ser en film eller lignende, er denne lille pude guld værd. Uden den er nakkestøtten faktisk en smule til den hårde side, men dog stadig behagelig. Vippefunktionen tillader at vippe stolen voldsomt langt tilbage, uden at rykke på ryglænet – se blot på billede to nedenfor. Her er ryglænet i samme position som på billederne ovenfor, men stolen er blot vippet tilbage. Det er desuden muligt at låse TITAN SoftWeave i de forskellige vippepositioner, således at du kan få det lige som du måtte ønske uden at skulle finde de rigtige indstillinger igen hver eneste gang du sidder dig.

 

 

Armstøtterne skal også have nogle ord med på vejen, da de jo er en stor del af enhver kontor og gamerstol. Personligt bruger jeg ikke armstøtterne på mine stolen så meget, da jeg godt kan lide at køre ind under bordet og hvile mine arme på dette. Med det sagt, så er armstøtterne på TITAN SoftWeave dog klart de bedste jeg har stiftet bekendtskab med til dato. Først og fremmest er overfladen på dem blød og behagelig selvom de blot er lavet i plastik med diskrete Secretlab logoer. De er også betydeligt bredere end på de andre og billigere modeller jeg har kigget på tidligere, og så har de også alle tænkelige justeringsmuligheder. Højde, frem/tilbage og ind/ud – du kan få det lige som du vil have det, ligesom det skal være. Det er stolen der skal tilpasse sig til dig, og ikke omvendt.

 

Hvis du ikke allerede har kunne tyde det ud fra hvad jeg har skrevet ovenfor, så er jeg virkelig positivt overrasket over hvad Secretlab har formået at skabe med TITAN SoftWeave stolen. Du får en voldsomt lækker stol, med et utal af justeringsmuligheder således at du kan få det lige som du måtte ønske – perfekt til personer der bruger mange timer foran skærmen hverdag. SoftWeave stofoverfladen gør også at kroppen kan ånde, således at du slipper for at blive svedig på ryggen eller bagdelen når du sidder på stolen i mange timer i træk – et problem som enhver gamer uden tvivl kender til, især i sommervarmen. Kort opsummeret så er TITAN SoftWeave fra Secretlab uden sammenligning den mest komfortable kontorstol jeg nogensinde har haft æren af at sidde i og prøve. Den kan alt hvad man kunne ønske sig af en highend kontorstol, og så ser den samtidig virkelig fræk ud i SoftWeave stoffet, i stedet for det klassiske gamerlook i kunstlæder – jeg er virkelig fan! Lad os få snakket lidt om prisen som det næste, og runde testen af med en konklusion.

 

 

Pris
TITAN SoftWeave stolen kan kun købes hos Secretlab selv, på deres udenlandske hjemmeside. Det er dog muligt at få sendt stolen til Danmark, som vores eksemplar. I skrivende stund d. 17/12 2018 kører Secretlab tilbud på TITAN SoftWeave stol, hvilket betyder at den er nedsat til 429,- Euro hvilket svarer til omkring 3200,- DKK. Selvom dette virker som mange penge, hvilket det da også er, sparer man stadigvæk ikke mindre end 101,- Euro i forhold til normalprisen. Du kan finde mange flere informationer og priser direkte hos Secretlab. Klik blot på banneret med deres logo nedenfor, og bliv sendt direkte til deres hjemmeside i en ny fane.

 

tweak_dk_secretlab_titan_softweave_cookies_&_cream_gamer_stol_1

 

Konklusion
Vi skal have sat de sidste ord på vores test af TITAN SoftWeave stolen fra Secretlab. Eftersom at vi her på Tweak ikke tidligere havde haft et produkt fra Secretlab forbi testbænken, vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle forvente inden jeg fik stolen hjem. Jeg havde ganske vidst lavet lidt research og tjekket prisen på stolen ud, så jeg vidste at vi bestemt havde med en stol i den tunge ende at gøre. Lad os gå tilbage til starten, som jo var samlingen af stolen. Her har Secretlab virkelig gjort et formidabelt stykke arbejde, da langt det meste af stolen er samlet fra fabrikken, deriblandt armstøtterne. Resten der skal samles klares enkelt via den formidable samlevejledning som er inkluderet i kassen, som både har beskrivende tekst og billeder i farver. Samlingen tager omkring 30 minutter, og så er man klar til at nyde komforten og de mange funktioner som TITAN SoftWeave tilbyder.

 

Med justering i både ryglæn, vip, lænd, højde og armstøtter kan du få det ligesom du vil have det. TITAN SoftWeave kan tilpasse sig til dig og ikke omvendt, præcis som det bør være. Selvom skummet i stolen kan virke lidt til den hårde side i starten, er det en ting man vænner sig hurtigt til og så giver tingene lige pludselig mening. Byggekvaliteten på TITAN SoftWeave er også uden sammenligning den bedste jeg har set på en kontorstol ind til videre. Der er ikke så meget som et forkert søm i syningen, eller andre ting der driller eller ser forkerte ud. Der er tænkt på enhver lille detalje, og det kan både ses og mærkes, og krydres med den voldsomt bløde nakkepude som også medfølger.

 

Sammenlignet med andre og billigere stole, har TITAN SoftWeave også en overflade i stof og ikke kunstlæder som vi typisk ser. Det betyder at kroppen kan ånde når du sidder i stolen, hvorved du slipper for at blive svedig på ryggen og bagi. Det giver samtidig også stolen et unikt look som skiller sig ud fra mængden på den fede måde. Du skal dog være opmærksom på at spildte chips og drikkevarer på stolen ikke kan tørres af på samme måde som hvis overfladen var i kunstlæder – så spis i stuen. Skulle du være mere til kunstlæder eller sågar ægte NAPA læder er dette også muligt på TITAN stolen, som tilbydes i de tre forskellige konfigurationer således at der er noget for enhver.

 

Scoren jeg har valgt at give TITAN SoftWeave stolen fra Secretlab er 9.5/10 samt vores eftertragtede Editors Choice award, og det var sådanset ikke nogen sværd beslutning at komme frem til dette. TITAN SoftWeave er uden sammenligning den bedste kontor/gamerstol jeg nogensinde har prøvet, og tilbyder alle de features man kunne ønske sig i en stol man bruger mange timer hver dag. Selvom prisen virker høj og måske lidt skræmmende for de fleste normale brugere der ude. Er TITAN SoftWeave uden tvivl hver en krone værd - meget mere er der ikke at sige til det. Secretlab TITAN SoftWeave har vundet en plads på mit kontor og vil blive brugt de næste mange år – job well done, jeg er imponeret!

Læs vores guide til Gamer stol  

Godt

  • Stofoverflade = kroppen kan ånde
  • Unikt udseende/design
  • Masser af justeringsmuligheder
  • Eminent byggekvalitet
  • Integreret justerbar støtte til lænden
  • Rigtig god samlevejledning inkluderet
  • Utrolig blød nakkepude medfølger
  • Nem at samle og gode hjul
  • Fås i tre forskellige udgaver

Knap så godt

  • Prisen kan virke skræmmende

Score: 9,5 + Editors Choice award

 

tweak_dk_secretlab_titan_softweave_cookies_&_cream_gamer_stol_33

 

Vores partnere