AUTHOR : Anders Hermansen
PUBLISHED : 2019-01-09 06:39:00

PlayStation Classic


I dag står den i nostalgiens tegn, da Sony har valgt at følge strømmen i ”Nostalgi” mini konsoller, med deres PlayStation Classic – Men er den pengene værd, eller har de haft for travlt med at få den ud af døren og måske for billigt? Vi tager PS Classic under luppen i dagen test, og forsøger at adskille nostalgi og et mere objektivt kig.

I dag står den i nostalgiens tegn, med Sony's bud på en mini retro konsol. Er der direkte signal til nostalgidelen af hjernen, eller har Sony skudt ved siden af? Vi tager et kig på deres Playstation Classic i dagens test.

 

 

Lidt Forhistorie

Sony har en del år på bagen, både som elektronikproducent af f.eks. Walk og Discman serien, men også mere direkte deres Playstation spillekonsol i gennem 4 generationer, samt nogle afspring med f.eks. PSP og Vita. Det er lidt sjovt at tænke på at et fejlet samarbejde imellem Nintendo og Sony skulle ende med at Sony gik deres egne vegne og stædigt lavede deres egen konsole – og ikke bare en konsol, som matchede markedet, men en der skulle hive tæppet under konkurrencen. CD kvalitet video, komplekse 3D modeller med teksturer osv...

 

En kompakt genskabelse af den originale PlayStation-konsol, med 20 forudindlæste klassiske spil. 

 

Playstation, PS1, PSX – Konsollen har mange kære navne, og i slut halvfemserne var man nok enten Super Nintendo eller Playstation fanboy. (Nostalgi Advarsel) Jeg kan tydeligt huske at jeg selv fik min Playstation i julegave med Crash Bandicoot 2, hvilket hurtigt skulle vise sig at sætte sine spor, selv efter jeg år senere gik over til PC som min hovedplatform.

 

 

Udpakning

Indpakningen gør sit bedste for at vække nostalgien med et stort billede af konsollen og en controller, samt en meget retro bagside med billeder af de spil der medfølger. Det er egentlig lidt sjovt at tænke over at nogle af spillene faktisk havde en 18årig aldersgrænse dengang – Det var ikke noget der rigtig faldt mig ind, da jeg spillede spil som GTA, Resident Evil og lign. som en lille purk.

 

 

I kassen følger der selve konsollen, to controllers og strøm/HDMI kabel – Der medfølger dog ikke en strømadaptor/lader, hvilket undrer mig lidt. De fleste har nok en kompatibel adaptor fra deres Android telefon eller lign. men jeg har selv været ude for at mange af disse ikke altid holder de ampere der loves, hvilket kan få f.eks. min Raspberry Pi til at gå ned under brug tilfældigt. Sony kunne måske godt liiiige have brugt et par ører her og leveret et ”komplet” produkt.

 

 

Playstation Classic er virkelig ikke særlig stor – Specielt ikke i forhold til dens forfader. Man kan tydelig se at Sony har brugt en del energi på at genskabe den originale konsol rent visuelt. Knapperne passer og har alle en funktion og controllernes USB stik ligner til afveksling de originale, når de er koblet i. Det eneste der lige mangler er låget, og IO porten bagpå (som Sony selv fjernede i senere modeller af PS1, da den ikke rigtig blev brugt)

 

Manualen ligner også til forveksling de originale, som jeg lige har hentet frem fra gemmerne. Hvem kan ikke huske de gode gamle dage, hvor man fik demo skiver med i magasiner, som gav muligheden for at prøve de nyeste spil af, inden man plagende ens forældre? Det er der ikke meget af her selvfølgelig, men man kunne måske godt savne muligheden for senere tilkøb af flere spil til konsollen? Her har Sony desværre valgt at sige stop med det samme – de spil der er med, er alt den kommer til at spille for evigt… eller er det nu helt sandt?

 

 

Maskinen i brug

Nok snak – Konsollen tilføjes til mit lille retro konsol altar i hjemmekontoret. Man mødes af den genkendelige Playstation bootup-jingle, som rigtig mange kan huske selv tyve år senere, og som helt sikkert vækker nostalgi hos de fleste Playstation ejere.

 

 

Playstation Classic har en kort førstegangsopsætning, der hurtigt forklarer hvordan systemet virker, og hvilket sprog man vil køre den i. Reset knappen bruges til at hoppe ud af et igangværende spil, og eject bruges til at skifte skive i f.eks. Final Fantasy VII, som har tre skiver at holde styr på.

 

 

Den vigtigste del er selvfølgelig spillene – Og for det meste kører de rimelig godt. Dog er der i flere af spillene stutter, som ikke umiddelbart var til stede på originals hardwaren (en sjælden fordel af at gemme sin PS1, som har støvet på loftet i over et årti). Dette er et problem der kommer fra i hvert fald tre hovedproblemer – PAL spil, Dårligt emulator valg og hardwaren i sig selv.

 

Ved et nærmere eftersyn er det mest åbenlyse problem er at Sony har valgt at bruge de europæiske PAL udgaver af spil flere gange – fordi de har flere sprogmuligheder, og Sony ikke har mulighed for at omkode de gamle spil, som de lyster. Der er bare lige det problem at moderne TV og PC monitors kører 60hz, og PAL er 50hz. Det betyder at spillene ikke viser det korrekte antal frames(billeder) per sekund, og dermed gentager og skipper nogle få et par gange i sekundet. For at gøre ondt værre, så var løsningen dengang for mange udviklere simpelthen at skrue ned for hastigheden på spillene, så de kørte 50hz i stedet for 60hz (fem sjettedele af den oprindelige hastighed), hvilket man tydeligt kan mærke ved en direkte sammenligning.

 

Så nu har du et spil der for det første var sat til at køre langsommere i PAL udgaven end NTSC (USA), og som går ud af sync da HDMI forbindelen er på 60hz. Det kan mærkes tydeligt i nogle af spillene, og ikke rigtigt i andre – Jeg er opvokset med PAL spil, så jeg mærker det mindre end en anmelder ville i USA.

 

Så er der selve emulatoren, som omdanner PS1 skivernes kode til noget den lille maskine kan forstå. Sony har pænt ”lånt” Open Source projektet PCSX Rearmed – En emulator med gode muligheder, men ikke den bedste hastighed når hardwaren ikke er voldsom stærk. Her kan man så muligvis gøre lidt for at justere på indstillingerne og vinde lidt ydelse, hvis man er frisk på at låse konsollen op (mere om dette lidt senere)

 

Jeg ville rigtig gerne have taget lidt sammenlignings footage af dette, men jeg måtte erkende at mit udstyr ikke helt er gearet til dybe analyser af frametimes og side by side – Men i sidste ende skal man nok også sidde med maskinen for virkelig at kunne forstå forskellen i kampens hede.

 

 

Menuerne

Vi lukker lige spillene hurtigt og kigger på selve PS C’s menusystem. Sony har gjort lidt for at imødekomme den moderne, travle livsstil med ”save states” – en art dvale for hver spil, så at du hurtigt kan slukke konsollen og komme tilbage til hvor du var tidligere, uden at skulle finde et save point hver gang du tager en pause.

 

Men… der er kun et til hvert spil, hvor man med de fleste emulators snildt har 10 man bare kan skifte imellem – Det kan selvfølgelig diskuteres om man burde have mere end en, da det nemt kan bruges til at snyde med i spil, og det ikke ligefrem var en feature på originalen, men det kan igen ændres via hacking, hvis man har mod på det.

 

Indstillingsmenuen på PS C er ret sparsom. En screensaver, sprogskifte og power saver er hvad det er blevet til – Her så mangler jeg lidt en screen size justering, til TV som ikke nødvendigvis helt overholder billedet og overskanner en smule (og derved æder lidt af billedet).

 

Modificering

Det tog ikke længe for garvede hackere at finde ud af at der var et rimeligt stort sikkerhedshul i konsollen – En ”hemmelig” menu, som tillader nem adgang til PCSX Rearmed’s indstillingsmenuer. Her kan man bl.a. vise FPS, ændre frameskip og ændre region (NTSC/PAL).

 

Hemmeligheden? Man kobler et tastatur på og trykker Escape – Ja det er virkeligt så nemt. Dette virker dog ikke med alle keyboards (Logitech og Corsair skulle have gode successrater). Ikke lang tid efter fik folk skruet et exploit sammen, der helt omgår konsollens bootsekvens, og tillader at man kan køre sine egne emulators (muligvis med bedre ydelse og flere indstillinger) og mere vigtigt – andre spil. Du har pludseligt muligheden for at spille ethvert spil i teorien, blot du har en (lovlig) backup af dine spil på et USB stik.

 

Vi går ikke i dybden med hvordan og hvorledes, men kan bekræfte at det ikke er voldsomt svært at gøre for lettere IT kyndige, og at der er adskillige guides på nettet.

 

Konklusionen

Det er tid til at samle tankerne – både fra et nostalgisk synspunkt, men også et mere koldt og objektivt. Kan det betale sig at købe en Playstation Classic? Med en pris på helt ned til 500kr, er det svært at lave noget tilsvarende selv, med f.eks. en Raspberry Pi og nogle timers nørderi – specielt når man tager prisen på SDkort, controllers osv… med i prisen.

 

Selve konsollen imponerer ikke teknisk, men der er mange hobbyister der kæmper en brav kamp for at gøre den mere brugbar og kompetitiv på sigt. Kort sagt – Har man allerede en Raspberry Pi, er der ikke meget at hente her. Det samme gælder lidt ejere af nyere Playstation konsoller, samt håndholdte udgaver som PSP og Vita – Alle disse kan i forvejen afspille Playstation 1 spil, og med bedre ydelse, specielt hvis konsollen er låst op.

 

Er det voldsomt nostalgisk at starte Destruction Derby op efter godt tyve år? Absolut. Kan jeg se mig selv bruge mange timer på at spille på den fremafrettet? Absolut. Ville jeg købe den i stedet for en Raspberry Pi med min viden (som kan afspille mange andre konsoller i samme fysiske pakke) Nok ikke.

 

Det er i sidste ende et spørgsmål om hvor man sætter grænsen for hvad man vil bruge tid og energi på, og om man lige er vild med de tyve spil der er inkluderet – Selv savner jeg klassikere som Spyro, Crash Bandicoot, Tombi og Wipeout, før at den ville være nok i sig selv, uden modificering.

 

Det føles lidt som om at Sony har haft lidt for travlt med at få Classic ud af døren, og at der er nogle beslutningstagere der enten ikke har haft styr på, eller har været ligeglade med f.eks. implementering af region, ydelse og mulighed for tilføjelse af senere titler (f.eks. igennem en online shop, som man ser det på Nintendo’s nyere konsoller, dog ej heller deres mini retro konsoller)

 

På trods af en voldsom nostalgisk oplevelse, må Sony desværre leve med et 7 tal, for en god oplevelse, der på trods af en efterhånden meget lav pris, bærer præg af et produkt der er skubbet ud af døren for tidligt, eller for billigt til at blive en klassiker i sig selv.

 

Godt

  • Svært at slå prismæssigt efter de mange prisnedslag
  • Plug and play. Virker lige ud af pakken (næsten)
  • Klassikere i spiludvalget
  • Savestates dvale
  • Et meget autentisk produkt helt ned til controller design og kvalitet
  • Merværdi for hobbyister, efter den låses op

Mindre godt

  • Ydelsesproblemer på flere fronter
  • Begrænset spiludvalg – Ikke alle spil er ”must haves” for de fleste
  • Man skal selv jagte en lader der leverer de rette ampere stabilt
  • Mangler basale indstillinger i systemet

VORES PARTNERE

Synology
Olympus
Razer
MSI
Cooler Master
Cougar Gaming
Corsair
AMD
ASRock
Deepcool
Seasonic