AUTHOR : Kim Monberg
PUBLISHED : 2016-04-29 09:41:00

Thermalright Macho Direct CPU køler


Macho Direct. Navnet i sig selv lugter af power og høj ydelse. Læs i denne anmeldelse om navnet lever op til ydelsen på denne nye køler fra Thermalright. En stor 140 mm blæser og hele 5 x 6 mm kobber heatpipes med direkte CPU kontakt, er det Thermalright mener der skal til for optimal ydelse. Vi går til bunds i sagen.

Så er det blevet tid til, at kigge på endnu en Thermalright køler. De har sendt os deres Macho Direct, som de gerne vil have os til at kigge på. Denne køler er en god stor køler med heatpipes i kobber og kølefinner i aluminium. Rørene har direkte kontakt til CPU'en, så varmeafledningen går så hurtigt som muligt. Læs her hvordan køleren klarer sig.

 

Thermalright logo

 

Men først kigger vi lige på indholdet og indpakningen.

 

Man modtager en nydelig kasse med tryk på siderne. Der er vist selve køleren, og diverse specifikationer.

Inde i kassen finder jeg foruden køleren og blæseren diverse beslag til montering, brugervejledning, blæser clips og gummihjørner samt en skruetrækker.

 

 

Lad os kigge på blæseren.

 

Blæseren er en 140 mm blæser med modelnummeret TY-140. Den har glimrende specifikationer, og kan monteres i 120 mm monteringshuller. Kablet til den er betrukket med stof, og der er et hvidt 4 polet PWM stik i enden.

 

 

Så er der køleren.

 

Køleren er ganske nydeligt udført. Den er asynkron, så der er plads til at montere en blæser, og så at RAM har friplads. Som man kan se, går rørene lige meget igennem kølefinnerne i toppen, hvilket ser meget godt ud. Denne køler er lidt rå med sine kobberrør, så jeg synes ikke det gør noget, at enderne står rå og upolerede. Kølefinnerne har buk inde i selve køleren, som giver lodrette flader, og et andet airflow igennem køleren, måske før at højne effekten.

 

 

Selve kølehovedet er i aluminium, og rørene er planet af, så det er dem der ligger direkte ned til CPU'en. Det gør, at man har varmeafledning direkte til rørene. Der er nogle ret dybe riller imellem rørene, og jeg er spændt på at se, om det har indflydelse på effektiviteten.

 

 

Så skal køleren monteres.

 

Beslaget forberedes med skruer og skiver, så det er klar til montering. Nylonskiverne holder på skruerne, så man skal ikke holde styr på tingene. Skruerne stikkes igennem hullerne i bundkortet, og der monteres fingerskruer på dem. Det hele efterspændes med den medfølgende skruetrækker. Til sidst monteres overbeslaget på fingerskruerne med skruetrækkeren

 

 

Så monteres køleren og derefter blæseren. Som man kan se er der fint plads til RAM og grafikkort ved siden af køleren. Dog skal man være opmærksom på, at hvis der er bagplade på grafikkortet, så kan man nok ikke have det i det første PCIe slot.

 

 

Men lad os komme videre til benchmarken.

Så skal der testes, så lad os tænde op for systemet og begynde nogle benchmarks.

 

Hardware:

 

Processor: Intel i7 4770K (TDP - 84 Watt)
Bundkort: ASrock Z97M Pro 4
RAM: Corsair Vengeance 2 x 4 GB 1600 MHz

 

Software:

 

Benchmark: OCCT
Log: HWiNFO64

 

Procedure:

 

Jeg har sat testen op således at jeg først har sat OCCT til at køre i 10 minutter ved den givne hastighed for at varme hele systemet op. Derefter kører det videre i 2 minutter, hvor jeg aflæser temperaturene i HWiNFO64. HWiNFO64 angiver så gennemsnitstemperaturen over de 2 minutter, og det er så denne temperatur at jeg endeligt har brugt.

Resultatet er udmålt i deltatemperaturer; det vil sige, at jeg har trukket rumtemperaturen fra for at vise den egentlige temperatur i processoren.

Køleevnen:

Køleren ligger rent ydelsesmæssigt fint i midten af dem jeg har testet. Den klarer sig ganske fint, også ved en større overclock. Så revnerne imellem rørene, havde umiddelbart ikke nogen negativ effekt på ydelsen.


Støjen:

Den blæser der følger med denne køler, er meget støjsvag. Man hører den faktisk ikke, heller ikke ved høj hastighed. Så når køleren kommer ind i et kabinet, bliver det ikke mere støjsvagt end det. Man skal virkelig have fat i nogle specielt støjsvage blæsere for, at få det bedre end denne.

 

 


VORES PARTNERE

Synology
Olympus
Razer
MSI
Cooler Master
Cougar Gaming
Corsair
AMD
ASRock
Deepcool
Seasonic
Gigabyte