MSI lancerer tre nye Gaming Dragon laptops

MSI er et velkendt navn her på Tweak.dk redaktionen, og vi kan nu præsentere jer for de næste tre Gaming laptops fra selv samme producent med navnene GE62-72, GS60-70 og GT72-Pro G.

MSI er et velkendt navn her på Tweak.dk redaktionen, og vi kan nu præsentere jer for de næste tre serier af Gaming laptops fra selv samme producent med navnene GE62 og GE72, GS60 og GS70 og GT72-Pro G i to forskellige modeller.

 

De tre nye maskiner skiller sig ud fra mængden ved at køre med Skylake i7-6700HQ processorer og selvfølgelig derfor også DDR4 RAM. GT72-Pro G kan i den store model endda fåes med i7-6820HQ Extreme processor. Derudover kan de nye maskiner også bryste sig af enten at køre med PCIe M.2 SSD eller Super RAID 4 SSD systemet, der er baseret på næste generations NVMe teknologi, som bliver efterfølgeren til SATA3 systemet. Med Super RAID 4, som kun er at finde i GT72-Pro G, kan vi nå hæsblæsende hastigheder på så meget som 3300 MB/sekund!

 

 

Som hidtil er MSI Gaming Dragon maskiner udstyret med DynAudio højttalere, som leverer et knivskarpt lydbillede, selvom der er tale om ganske små højttalere. Alle modeller er desuden udstyret med Nahimic Audio Enhancer, som giver brugeren den idéelle surroundlyd med ultraskarpe detaljer. GT72 Pro G modellerne bringer desuden også Sabre HiFi Audio DAC's med sig, som kan udfordre selv de vildeste highend høretelefoner.

 

 

Tastaturet i de tre nye maskiner ud udviklet af SteelSeries, og via SteelEngine3 er det muligt at konfigurere baggrundsbelysningen fuldstændig efter eget ønske. Ydermere er tasterne udført med MSI's Silver Lining Print, som giver tasterne et mere råt og elegant udseende. Den mindste maskine, som lyder navnet GE62-72, kommer med Killer E2400 netværkschip, mens de øvrige modeller er udstyret med Killer DoubleShot Pro chippen.

 

 

 

Alle tre maskiner fåes i to forskellige modeller, hvoraf GE62-72 og GS60-70 kan fåes med enten GTX960M eller GTX970M grafikchip. GT72-Pro G kan derimod enten fåes med GTX970M eller GTX980M chip. Hvad der til gengæld er interessant med den dyre og mest udstyrsrige maskine er, at MSI har udstyret skærmen med G-Sync teknologi, hvilken bringer os tilpassede FPS kontra Hz, så vi undgår screen tearing. Det mest spændende, som vi her på redaktionen ved vil imponere mange, er, at grafikkortet i GT72-Pro G er indsat som et separat modul, der kan skiftes ganske enkelt, når der kommer nye og hurtigere grafikkort på markedet. Det er virkelig noget, som kan revolutionere bærbar markedet, da det oftest er grafikkortet, som bliver outdated.

 

 

 

 

 

Vores partnere