Microsoft genopfrisker Surface med AMD Ryzen CPUer

Microsoft Surface Familien
Microsoft er blevet godt etableret som hardware producent med deres Surface serie af 2-in-1 og laptop enheder. Nu har de rystet posen igen og er klar med nye opdaterede versioner til deres Surface familie og har et par nye tiltag med.


Microsoft præsenterede på et event i New York deres nye lineup af Surface produkter til lancering i den sidste del af året. 


Surface Pro X

microsoft_surface_pro_x_pen
Den nye topmodel i klassen er deres nye Surface Pro X, som tager en lidt ny og anderledes tilgang til tingene. Det er stadig i et 2-in-1 design, som vi kender det fra Surface enhederne med en Tablet formfaktor, men i det lidt mere afrundet design, end de lidt mere kantede Surface enheder vi allerede kender.

Størrelsen er et 13” display med en opløsning på 2880x1920, så lidt større end tidligere Surface enheder og stadig med den foldbare stand på bagsiden, der kan justeres i et utal af vinkler. Micorsoft Surce Pro X er en slank enhed med en tykkelse på kun 7,3 mm og en vægt på kun 774 gram.

Surface-ProX-8-1000x563.jpg

Mest interessant er at Microsoft på hardware siden har valgt ikke at gå med en kendt løsning som fx Intel til CPUen. I stedet for har de i samarbejde med Qualcomm udviklet en CPU specielt til Surface Pro X, som de kalder Microsoft SQ1.

Grafikken håndteres af en Adreno 685 GPU, og på trods af at Microsoft er gået væk fra en kendt spiller på CPU fronten, som Intel og reelt bruger en CPU, som nogen måske ville mene ligger tættere på en mobil CPU, som Snapdragon SOC løsningerne fra Qualcomm, så sigter Surface Pro X stadig efter et performance minded segment. 

surface_pro_x_fold

Batteritiden skulle være helt op til 13 timer, og med Fast Charging kan den lades hurtigt med op til 80% opladning på en time. Man får to USB C tilslutninger, og der er mulighed for 4G LTE direkte i Surface Pro X via et nano SIM. 

Til den nye Surface Pro X enheder er der også lavet et nyt keyboard, som Microsoft kalder deres Surface Pro X Signature Keyboard og en ny Surface Slim Pen. 


Surface Pro 7

microsoft_surface_pro_7
Til det lidt mere mainstream men stadig premium segment, som ønsker Surface 2-in-1 stilen, kommer Surface Pro 7. På design fronten er der ikke så meget nyt under solen. Den nye Surface Pro 7 ligner de tidligere modeller og kommer i de samme to farver.

Det er altså mest af alt en opdatering på specifikationerne. Den nye Surface Pro 7 kommer med Intel Ice Lake 10. generations i3, i5 eller i7 CPUer. På i3 modellerne får man Intel UHD grafik, mens man på i5 og i7 modellerne får Intel Iris Plus til at håndtere det grafiske. 

surface_pro_7_design

De starter med 4 GB LPDDR4x RAM med mulighed op til 16GB. Lagermulighederne går fra 128GB op til 1TB

Skærmen er et 12” 3:2 PixelSense Display med en opløsning på 2736 x 1824. På tilslutningerne er der lidt med mulighed for en USB Type A og en USB Type C og et 3,5mm stik til lyd. 


Surface Laptop 3

surface_laptop_3
Hvis man foretrækker en mere traditionelt laptop design, så præsenterede Microsoft også deres Surface Laptop 3. Det er det næste skridt i serien af Surface Laptops, og igen mest af alt en opgradering på specifikationerne, dog med et par spændende twists.

Surface Laptop 3 fås nu i to størrelser med en 13” og en 15” model. Designet er super minimalistisk og rent og strækker sig helt klart på tværs af de andre Surface enheder. 

microsoft_surface_laptop_3_model

Begge modeller kommer med et 3:2 display med en opløsning på 2496 x 1664 på 15” versionen og 2256 x 1504 på 13” versionen. 

Den største forskel rent hardwaremæssigt er dog når vi kigger på CPUen. På 13” modellerne er der mulighed for enten en Intel i5 eller i7 CPU sammen med Intel Iris 950 grafik. 15” modellerne er dog udstyret med AMD Ryzen 5 CPU og AMD Vega 9 grafik  eller Ryzen 7 CPU sammen med AMD Vega 11 grafik. 

SurfaceLaptop3-7-1000x563.jpg

Så altså lidt udvikling på den front, og spændende at se AMD Ryzen rykke mere ind i et segment, som ellers typisk er domineret af Intel. Microsoft laver dog også versioner af 15” udgaven af Surface Laptop 3 med Intel i5 eller i7 CPUer, men de er udelukkende henvendt til det Professionelle segment. Den almindelige consumer versioner som vi kommer til at se i butikkerne bliver altså med AMD Ryzen og AMD Vega grafik. 

Batteritiden er for begge modeller op til 11,5 timer og med  Fast Charging kan de oplades fra 0-80% på en time. 


Kilde og billeder: Microsoft

Vores partnere