Logitech er alment kendt som en producent der leverer alt indenfor tastaturer, mus, pc-højtalere og andet computer-tilbehør. Logitech har dog efterhånden udviklet et ret omfattende sortiment af universalfjernebetjeninger. Disse har til formål at erstatte de, ofte billige og grimme, fjernbetjeninger der følger med når man køber f.eks. en dvd-afspiller, et nyt tv eller lignende. Således vil selv en almindelig forbruger hurtigt opdage besværet ved at have mange fjernbetjeninger. Harmony One Advanced Universal Remote er Logitechs bud på hvordan hverdagen kan gøres lidt nemmere.
Harmony One som vi af overskuelighedsårsager kalder produktet fremover i denne test, kommer i en typisk Logitech emballage, med den velkendte blanding af grøn og hvid. Man kan udefra se apparatet det hele handler om, Harmony One fjernbetjeningen. På pakken kan man læse lidt om fjernbetjeningens hoved-features.
Bundle:
Harmony One - Fjernbetjening Harmony One - Dock Strømkabel( Til Dock) USB Kabel [Mini B/A – 1.5 meter] CD m. software + Installationsvejledning |
Med i pakken er alt der kræves for at benytte fjernbetjeningen.
Tekniske specifikationer – Harmony One fjernbetjening:
2.2” - 220x176 LCD Touchscreen 3.7 V - 950 mAh Li-ion batteri IR Dekoder / Transmitter USB stik til synkronisering/opdatering med pc |