Sådan aktiverer du HDMI-CEC på din fladskærm

Hvis du er løbet ind i problemer med at få din fjernbetjening til at fungere med Googles streamingenhed Chromecast, så skyldes det temmeligt sikkert et eller begge af disse to problemer. Enten er din Chromecast ikke opdateret, eller også er HDMI-CEC ikke aktiveret på din fladskærm. Vi fortæller dig her, hvordan du kan aktivere sidstnævnte, så du le

Hvis du er løbet ind i problemer med at få din fjernbetjening til at fungere med Googles streamingenhed Chromecast, så skyldes det temmeligt sikkert et eller begge af disse to problemer. Enten er din Chromecast ikke opdateret, eller også er HDMI-CEC ikke aktiveret på din fladskærm. Vi fortæller dig her, hvordan du kan aktivere sidstnævnte, så du lettere end nogensinde før kan styre din Chromecast.

 

Er der tale om, at din Chromecast ikke er opdateret, så kan du finde hjælp til dette på Googles FAQ for Chromecast, hvor det står godt beskrevet, hvad du kan gøre.

 

Hvad er HDMI-CEC?

 

Det andet problem kan som sagt være, hvis HDMI-CEC ikke er aktiveret på din fladskærm. HDMI-CEC står for "HDMI Consumer Electronics Control", og mens det ikke er en proprietær standard, ynder tv-producenterne at kalde det forskellige navne, selvom det er en universel standard.

 

I kan her nedenfor se, hvad HDMI-CEC kaldes af de forskellige producenter:

  • AOC: E-link
  • Hitachi: HDMI-CEC
  • LG: SimpLink
  • Mitsubishi: NetCommand for HDMI
  • Onkyo: RIHD (Remote Interactive over HDMI)
  • Panasonic: HDAVI Control, EZ-Sync eller VIERA Link
  • Philips: EasyLink
  • Pioneer: Kuro Link
  • Runco International: RuncoLink
  • Samsung: Anynet+
  • Sharp: Aquos Link
  • Sony: BRAVIA Sync
  • Toshiba: CE-Link eller Regza Link
  • Vizio: CEC

HDMI-CEC er kort sagt en funktion, der gør det muligt for enheder, der er tilsluttet via HDMI-indgangen på dit tv, at modtage signaler fra din fjernbetjening. Det kan bl.a. ses ved mange fjernbetjeninger til fladskærme, hvor der også er en række knapper, hvormed man kan betjene eksempelvis sin Blu-Ray afspiller.

 

Det kan også gå den anden vej, så din Blu-Ray afspiller skifter til HDMI-indgangen på dit tv, så du ikke både skal tænde for Blu-Ray'en samt vælge billedkilde på fjernbetjeningen.

 

I praksis kan det gøre, at hvis du har en Chromecast tilsluttet dit tv, kan denne via HDMI-CEC automatisk vælge input til HDMI, når du begynder at "caste". Som rosinen i pølseenden vil HDMI-CEC også kunne omdøbe dine indgange, så eksempelvis "HDMI 1" ikke står som "HDMI 1" i inputvælgeren, men i stedet "Chromecast".

 

Men hvad skal jeg gøre for at aktivere HDMI-CEC?

 

I og med, at HDMI-CEC hedder noget forskelligt alt efter hvilket tv, der er tale om, så kan der også være forskel på, hvor i menuen man finder funktionen og får den aktiveret. Dog vil det typisk befinde sig under:

 

Menu > System (eller lignende) > Aktiver HDMI-CEC (eller hvad det nu hedder på det givne tv)

På undertegnedes Samsung UE50H5505AKXXE LED-tv, hvor HDMI-CEC kaldes for AnyNet+, er det netop ovennævnte fremgangsmåde, der er tale om.

 

Vi har desværre ikke haft mulighed for at afprøve aktiveringer på andre fladskærme end ovennævnte, men I er meget velkomne til i kommentarfeltet at skrive, hvilket tv I har, og hvordan I aktiverer HDMI-CEC på jeres tv. Sammen kan vi hjælpe hinanden.

Vores partnere