Windows 7 nægter at dø: Indtager sikker andenplads

windows logo nov 2020
Dataanalytikerfirmaet NetMarketShare har løftet sløret for, at Windows 10 har fået godt tag i brugerne. Analysen viser en stigning til 64,04% fra 61,26% i sidste måned. Linux (dækker flere distribueringer) gik fra 1,14% til 1,65%, og Ubuntu har nu en markedsandel på 0,51%. På listen finder vi stadig Windows 7 på en flot andenplads.

Markedsandelen for Windows 7 er faldet sammenlignet med forrige analyse, men mange brugere benytter stadig aktivt det forældede operativsystem, hvilket kan skyldes det fortsat store antal virksomhedsbrugere, som endnu ikke har taget springet til Windows 10.

Ifølge NetMarketShare oplevede Windows 7 et fald fra 22,77% til 20,41% sidste måned. Rapporten viser, at 20,41% af desktops stadig bruger Windows 7. Endnu værre er, at Windows XP stadig figurerer på listen, ifølge rapporten.

netmarketshare windows 7 på andenpladsen.JPGSource: Netmarketshare

Fra oktober 2020 er Windows XP’s markedsandel 0,87%. Kigger vi på Apples deltagelse på listen, registrerede macOS X 10.15 et mindre fald, da det faldt fra 5,11% til 4,88%.


Windows 7-opgraderingstilbud

Til trods for vi er længe forbi grænsen for den officielle gratis Windows 7 > Windows 10 mulighed, er det stadig muligt for Windows 7-brugerne at opgradere til Windows 10 gratis ved hjælp af Media Creation Tool.

Når du bruger Media Creation Tool til at foretage en opgradering, konverteres din ældre licens automatisk til en Windows 10 digital licens, og den linkes til din Microsoft-konto.

Når du er færdig, kan du altid geninstallere Windows 10 eller opgradere din hardware uden at betale Microsoft.

Det vides ikke, hvor længe Microsoft tillader, at Windows 10-opgraderingshullet eksisterer, så hvis du kører Windows 7, anbefaler vi, at du drager fordel af det, mens du kan.


Source & Image credit:

Microsoft, Netmarketshare

 

Vores partnere