ASUS ProArt Display PA279CV: Test

P1066935 kopier
En god skærm kan være helt centralt for at få en god oplevelse ved din PC, hvad enten det er til gaming eller grafisk arbejde. Selv om vi er glade for gaming her på Tweak, så bruger vi også en del tid på grafisk arbejde. Derfor er det også altid spændende, når vi kan se på en skærm til netop det segment, som vi skal i dag. Vi tager nemlig et kig på ProArt Display PA279CV skærmen fra ASUS. Den kommer med et 4K IPS panel og lover gode farver og en fabrikskalibrering, der skulle sikre en god oplevelse lige ud af kassen.

Specifikationer

  • Panel Size (inch) : 27
  • Aspect Ratio : 16:9
  • Display Viewing Area (H x V) : 596.74 x 335.66 mm
  • Display Surface : Non-Glare
  • Backlight Type : LED
  • Panel Type : IPS
  • Viewing Angle (CR≧10, H/V) : 178°/ 178°
  • Pixel Pitch : 0.155mm
  • Resolution : 3840x2160
  • Color Space: 100% sRGB,  100% Rec. 709
  • Calibration: Calman Verified with factory calibrated for excellent Delta E < 2 color accuracy
  • Brightness (Typ.) : 350cd/㎡
  • Contrast Ratio (Typ.) : 1000:1
  • ASUS Smart Contrast Ratio (ASCR) : 100000000:1
  • Display Colors : 1073.7M (10 bit)
  • HDCP : Yes, 2.2
  • VRR Technology : Adaptive-Sync (40~60Hz)
  • Response Time : 5ms(GTG)
  • Refresh Rate (Max) : 60Hz
  • HDR (High Dynamic Range) Support : HDR10
  • Flicker-free : Yes
  • Ports: USB-C x 1, DisplayPort 1.2 x 1, HDMI(v2.0) x 2, USB Hub : 4x USB 3.2 Gen 1 Type-A
  • Earphone Jack : Yes
  • USB-C Power Delivery : 65W

Interessante ting at hæfte sig ved I denne oversigt, er naturligvis 4K opløsning og 100% dækning af sRGB og Rec. 709 farvespektrene. Det er også værd at bemærke, at man via USB C porten får mulighed får 65W opladning af en evt. forbundet laptop, og så at vi har understøttelse for HDR10.


Design

Det er tydeligt at se, at ProArt Display PA279CV er lavet til at falde fint ind i et kontormiljø. Selve rammen omkring skærmen er lavet i mørkegråt plast, kun brugt af en ASUS logo i bunden, og knapperne til On Screen Display menuen i nederste højre hjørne. 

ASUS ProArt Display PA279CV

Det er en relativt smal ramme omkring skærmen i toppen og siderne, mens den af naturlige årsager er tykkere i bunden, for at få plads til knapperne. Så hvis man ville bruge flere af ProArt Display PA279CV skærmene ved siden af hinanden, ville man kunne gøre det uden meget mellemrum i mellem.

ProArt Display PA279CV rammer.JPG

I bunden af skærmen er der en lille smule diskret udsmykning af skærmen, med et mønster der ligner de linealer man kan få på skærmen, i programmer som Photoshop. Et fint lille nik til de forventede brugsscenarier for skærmen.

ProArt Display PA279CV udsmykning

Skærmen har en smagfuld sølvfarvet fod, som tillader gode justeringsmuligheder. Der er mulighed for 150mm højdeindstilling, mens der kan indstilles i fornuftige niveauer i andre retninger, og der er endda mulighed for at rotere skærmen til en lodret stilling, hvis man har behov for det.

ProArt Display PA279CV lodret indstilling

Der er en lille kabelholder på bagsiden af foden, så der er mulighed for at holde styr på kablerne til strøm og de forskellige tilslutninger. 

ProArt Display PA279CV kabelholder

Hvis vi ser på tilslutningsmulighederne, så er der også et godt udvalg der. Vi får en DisplayPort 1.2, to HDMI 2.0, et 3,5mm jackstik til lyd og et USB C stik, som giver mulighed for 65W opladning, hvis du tilslutter en laptop. USB stikket driver dog også den indbyggede USB hub i skærmen, som giver os fire USB 3.2 Gen 1 Type A stik. Så hvis man har til hensigt at bruge ProArt Display PA279CV skærmen med en laptop, burde det være en fin løsning, hvor du kan forbinde mus, tastatur og andet tilbehør via USB hubben. Så skal du blot forbinde din laptop via USB C stikket, og så er du klar.

ProArt Display PA279CV tilslutninger

Hvis vi skal tage et hurtigt kig på on screen menuen, så får man adgang til den via knapperne i nederste højre hjørne. Knapperne er belejligt placeret på fronten af skærmen, så man skal ikke sidde og gætte sig frem, som man nogen gange skal, hvis de er placeret på siden eller bagsiden af skærmen. Der er via menuen gode muligheder for at vælge indstillinger og input på skærmen. 

ProArt Display PA279CV onscreen menu

Det er dog langt fra den mest intuitive menu, og desværre er den også langsom til at reagere. Det betyder, at det kan være en lidt frustrerende oplevelse at navigere gennem menuerne for at ændre en indstilling. Så alt efter, hvor meget man skifter rundt, kan det være et irritationsmoment.

Personligt bruger jeg kun sjældent menuen når først jeg har fået indstillet skærmen, som jeg vil have den.


Test

Jeg har brugt ProArt Display PA279CV skærmen igennem et par uger nu, til et udvalg af grafiske opgaver og desktop arbejde, kombineret med en smule film og serier. Den har været tilsluttet en stationær PC via DisplayPort. Selv om 4K opløsningen sagtens kan strækkes på større skærme, uden de store problemer, så giver den på en 27” skærm en ret høj pixeltæthed, som resulterer i et dejligt skarpt billede. Kombinerer man det med ASUS’ farvekalibrering står man tilbage med et utroligt lækkert billede lige ud af kassen.

ProArt Display PA279CV billede ASUS farver

Oplevelsen af ProArt Display PA279CV har været utrolig lækker med skarpe detaljer og dybe gode farver og rigtigt fornuftige kontrastniveauer. Skærmen understøtter 10bits farve og HDR10, så den er også god, hvis man kaster sig ud i film og serier, hvilket jeg naturligvis også skulle forsøge mig med. 

De indbyggede højtalere kan fint bruges til almindeligt kontor og desktop arbejde. Det kommer dog noget til kort, når man skifter over til film eller serier. Her kan de små højtalere slet ikke give et lydbillede der kan matche de smukke billeder. Når det er sagt, så var det dog heller ikke noget jeg forventede. 


Pris

I skrivende stund kan jeg finde ProArt Display PA279CV, med en pris online lige under 4000 kroner. Det lander ret godt i feltet af sammenlignelige skærme, og faktisk i den lidt billige ende, hvor andre skærme med samme specs kan være tæt på at ramme 5000 kroner. Så hvis sammensætningen af specifikationer kilder dit behov, så er der en god mulighed her til en fornuftig pris.


Konklusion

ASUS har med ProArt Display PA279CV skærmen lavet en skærm med et lækkert diskret design, der vil passe ind de fleste steder. Den giver et stilfuldt look og er pakket med gode funktioner, som gør den til et fleksibelt værktøj i et kontormiljø. De gode muligheder for USB C opladning og USB hub gør den specielt godt egnet, hvis den skal bruges sammen med en laptop.

ProArt Display PA279CV kitty

Desværre er on screen menuen en langsom sag, som kan være frustrerende at bruge. Den ulempe indhentes dog at et fantastisk lækkert billede. 4K opløsningen pakket ind i 27” størrelsen giver en god pixeltæthed, som betyder vi får et super skarpt billede. Det bliver toppet med lækre dybe farver og fornuftige kontrastniveauer. Fabrikskalibreringen betyder, at den kan tages i brug direkte ud af kassen, og man kan forvente gode resultater, hvis man ønsker at bruge den til grafiske opgaver.

Vi lander med en endelig karakter på 9 og en great product award. Det eneste punkt jeg har fundet at klage over, er den langsomme menu.


Godt:

  • Gode fleksible tilslutningsmuligheder
  • Skarpt billede
  • Fantastiske farver


Skidt:

  • Langsom on screen menu

Vores partnere