Inden vi skal kigge på X27qc, har jeg været forbi HP’s hjemmeside for at finde nogle specifikationer frem.
Specifikationer og features Corsair HP X27qc
Rundt om X27qc
Da det er en test enhed, kan vi ikke se hvad der ville følge med fra ny af. Heldigvis er vi blevet forsynet med det nødvendige her, udover strømkabel har vi også displayport kablet og nogle manualer. Jeg vil dog formode at der eventuelt kun vil følge et HDMI kabel med udover det nævnte.
Som mange andre skærme, kommer X27qc også adskilt, og vi skal derfor have samlet foden og monteret skærmen. HP har ikke gjort meget ud af designet på X27qc, og foden ligner noget fra en almindelig kontorskærm.
Skærmen har et meget neutralt og "kedeligt" design. I midten af skærmen har vi HP logoet, og nede i højre hjørne kan vi se model navnet. X27qc er en 27" kurvet skærm på 1500R, sammen med en opløsning som er på 2560 x 1440.
På bagsiden har vi fem knapper. Starter vi med at kigge på de første fire knapper, den øverste bruges til at åbne menuen, de to efterfølgende er for at gå op og ned i menuen og den sidste af de fire bruges til at gå tilbage. Den sidste knap er power knappen til skærmen
I bunden finder vi indgangene til HDMI, Displayport, lydindgang og strømkablet i modsatte ende.
Testen
For at kunne teste skærmen og få en fornemmelse af hvordan den yder, har jeg selvfølgelig sat min egen skærm til side, og erstattet den med X27qc. Allerede under samlingen føltes alle materialer meget lette. Det samme var gældende da den blev placeret på bordet. Der skal ikke meget modstand til at rykke på skærmen, og jeg havde da episoder under opsætningen, hvor jeg måtte holde godt fast på den for at den ikke væltede.
Under testen har jeg gjort brug af PC, hvor den både har været brugt til gaming, almindelig surfing på nettet, og selvfølgelig mediestreaming. X27qc køre med en tilsvarende opsætning som mange andre 27” gaming skærme, med en 1440p opløsning og 165hz refresh rate.
Selve skærm menuen er nem at finde rundt i, og angående farverne havde HP også en masse profiler, om skærmen skulle bruges til film, gaming, neutralt mm. De har også deres egen profil, HP Enhance+, den endte dog med at skabe meget kunstige farver som gjorde mere ondt end godt.
Jeg havde desværre oplevelsen af farverne generelt var kedelige at se på, og under en ghosting test, faldt skærmen desværre også igennem der. Den formår altså ikke at få farverne til live hverken om det er i spil, film eller bare billedet på skrivebordet. Det vender vi tilbage til i konklusionen hvor vi laver en opsamling på hele oplevelsen.
Den kurvet skærm, giver dog en god oplevelse når man sidder og arbejder med flere faner, og det giver følelsen af en bog, hvor sidder er åbnet. Det er selvfølgelig en smagssag, men det virker endnu mere naturligt at arbejde med, frem for en almindelig skærm på 27" og 1440p opløsning.
Pris
Prisen for HP X27qc er 2209,- DKK. Hvilket er en tilsvarende pris, når vi kigger på skærme i størrelsen af 27” med 165 hz og 1440p opløsning. Det vender vi dog tilbage til under konklusionen.
Ønsker du at finde flere oplysninger omkring X27qc fra HP, kan du klikke på banneret ovenover.
Konklusion
Det er altid svært at komme med en konklusion på et produkt, hvor det er en subjektiv holdning som deles. Jeg havde høje forventninger til en skærm fra HP, som er en af de helt store producenter på markedet, hvor det papiret også så rigtig godt ud.
X27qc kommer med 165hz refresh rate, QHD-opløsning, Freesync og G-sync kompatibel. Det er altså en skærm som har alle de ”rigtige” ting med sig. Desværre så stopper den også lidt her, for selvom prisen matcher mange af de andre tilsvarende skærme fra konkurrenterne, så føler jeg ikke X27qc er sin pris værdi. Selvom den er kurvet, så mister du rigtig mange af de andre vigtige features ved en god skærm. Farverne er kedelige og føles tomme at se på, og den vidste rigtig meget ghosting under testen.
Udover det så er designet en smule kedeligt og neutralt og som tidligere skrevet er vægt utrolig lavt, hvilket giver følelsen af skærmen ikke står stabilt på bordet. Selvom ikke alle har behovet, er jeg også skuffet over mangel på USB indgange i skærmen og ingen mulighed for at fører kablerne pænt ned fra skærmen og bag bordet.
Under indstillinger af menuen på skærmen, oplevede jeg også placeringen af knapperne, gjorde jeg flere gange fik slukket for skærmen frem for at gå tilbage. Det er selvfølgelig en mindre ting, og når den først er indstillet, burde det ikke være nødvendigt at skulle bruge de knapper igen.
Jeg slutter testen af med at give X27qc fra HP en score på 7 ud af 10. For der er ingen tvivl om det er en skærm som kan tiltale mange gamere, når vi kigger på specs og den kurvet skærm. Men der er desværre også mange mangler, hvor jeg har svært ved at kunne sige denne skærm bliver den nye foretrukne for alle gamere. For den bryder desværre ikke ud fra mængden og blandt andet ghostingen, gør den hurtigt vil blive valgt fra hos mange.
Pros
Cons