Målet er at ramme "pro-segmentet" – folk der slæber rundt på MacBooks, iPads og telefoner, og som ikke gider vente på langsom opladning. Vi taler om GaN-teknologi, enorme watt-tal og, lidt utraditionelt for opladere, indbyggede farveskærme.
Blandt de produkter vi kan finde i de nordiske butikker ser vi:
Prime 300W Powerbank: 26,250 mAh capacity with massive 300W total output
Prime 160W Charger: Compact GaN charger with smart display and AI power distribution
Prime Docking Station: 14-in-1 dock with triple 8K display support and 160W charging
Prime Wireless Station: Qi2 certified 3-in-1 stand with active cooling
Charging Base: Pogo-pin system for drop-and-go charging of power banks
En tur rundt om Anker Prime-serien
Seriens absolutte flagskib er Prime 300W Powerbanken. Det er en moppedreng på 26.250 mAh, men det vilde er outputtet. Den kan levere op til 300W totalt, eller lade to MacBook Pros op med 140W hver, samtidigt.

Det er voldsomt for en enhed, der er mindre end en dåsesodavand. Lige så vigtigt er det, at den kan modtage strøm hurtigt. Med 250W input kan den lades op til 40% på bare 10 minutter.

Lillebroderen på 20.100 mAh (220W) er den mere kompakte løsning, der stadig overholder TSA-reglerne for flyrejser, men som fylder mindre i tasken.
Opladere med hjerner
På væg-lader siden får vi Prime 160W Charger. Den er fysisk 43% mindre end Apples tilsvarende lader, takket være GaN (Gallium Nitride) teknologi. Den har en indbygget touchskærm (ja, på en oplader), der viser real-time data om opladningen. Den fordeler automatisk strømmen intelligent mellem de tre porte, så du ikke selv skal gætte på, hvilket stik der giver mest juice.

Til skrivebordet lancerer de en 14-i-1 Docking Station. Den leverer 160W strøm til din laptop og understøtter op til tre 8K skærme. Det er en "one-cable-solution" til det tunge hjemmekontor.
Trådløs luksus og Pogo-pins
Til natbordet eller skrivebordet er der den nye Wireless Charging Station (3-in-1). Den er Qi2 certificeret (den nye standard der minder om MagSafe) og har aktiv køling indbygget, så telefonen ikke overopheder og drosler ladehastigheden ned.

En smart lille detalje i økosystemet er den separate Charging Base. Det er en dock til din powerbank. I stedet for at fumle med kabler, sætter du bare din Prime powerbank ned over de indbyggede "pogo pins", så lader den op. Samtidig fungerer basen som en ekstra USB-hub.
Pris og tilgængelighed
Hele serien kan købes nu hos bl.a. Komplett og Proshop. Priserne afspejler, at vi er i premium-segmentet:
Anker Prime 300W Power Bank: 1.649 DKK
Anker Prime 220W Power Bank: 1.199 DKK
Anker Prime 160W Charger: 1.099 DKK
Anker Prime Docking Station: 2.499 DKK
Anker Prime Wireless Station: 1.699 DKK
Anker Prime Charging Base: 749 DKK
Anker Prime ligner det ultimative setup for "road warriors" og folk med meget grej. Specielt powerbanken med 300W output og lynhurtig genopladning er en gamechanger, hvis man ofte arbejder steder uden stikkontakter.
Det koster at være med på noderne, og om man reelt har brug for en farveskærm på sin vægoplader kan diskuteres, men lækkert ser det ud. Det er tydeligt, at Anker vil være mere end bare det "fornuftige" valg, de vil være det lækre valg.