Antec A.M.P ISO - Bluetooth headset

Antec blev grundlagt i år 1986, og har siden da været en pioner inden for hardwaremarkedet. Hovedkvarteret har beliggenhed i Fremont, California, men derudover har Antec også salgskontorer og lagerhaller i Holland, Tyskland, Kina og Taiwan.

På verdensplan bliver Antecs produkter solgt i mere end 40 lande, hvoraf Antec har dækket størstedelen af det potentielle marked ind. Selvom Antec er kendt for sit store udvalg af hardware, er det alligevel deres strømforsyninger og kabinetter, de er særlig kendt for blandt mainstream-folket og entusiaster.

Dog er det ikke nogle af disse ting vi skal kigge på i dag. Antec er nemlig hoppet med på det mobile marked i form af deres AMP serie af produkter, eller også kaldt: Antec Mobile Products. Vi skal i dag tage et kig på et sæt Bluetooth in-ear hovedtelefoner med indbygget mikrofon, og controller til at skifte sange, styre volumen og modtage/afvise opkald – mød Antec AMP ISO.

Det er nu blevet tid til at kigge på hovedtelefonerne.

 

 

På den trådløse controller finder vi på den ene side to dioder. De ene lyser op med rød når der lades op, og den anden lyser grønt når opladningen er slut. Når ISO er tilsluttet en enhed blinker den blåt. Det er også her vi finder knapperne til at skifte sange og knappen til parring og on/off.

 

 

Der er en klemme på bagsiden, så man kan hænge ISO fast i ens trøje.

 

 

På den modsatte side finder vi to knapper til at styre lydstyrken.

 

 

I enden er USB stikket placeret. Dette bruges når ISO skal oplades. Det er muligt at opnå op til 8 timers musik lytning på en enkelt opladning.

 

 

Den store runde knap er til at modtage opkalde, eller afvise ved at holde nede

 

 

Designet er pænt og enkelt.

 

 

 

 

Det er enkelt at skifte ørepropperne ud til nogle større/mindre, så man har den korrekte størrelse til ens øre.

 

 

Vores partnere