AwoX StrimmLIGHT SLC-W13

Vi bevæger os i denne test ud på ukendt territorium, da vi tager hul på en ny producent her på Tweak.dk. Navnet er AwoX, som du måske kender. AwoX laver lyd og lydudstyr til det smarte hjem. Der er tale om intelligente pærer med LED lys, lyd, duft og kameraer. Det er netop en af disse pærer vi skal kigge på i denne test. Vi har modtaget AwoX StriimLIGHT SLC-W13 til test, som er en LED pære som blandt andet har indbygget WiFI, DLNA, 16 millioner farver og ikke mindst højttaler! Der til kommer der en fjernbetjening og support for AwoX Striim CONTROL software for at kontrollere pæren. Alle disse lækkerier er pakket ind i et hvidt cover, og pæren benytter standard E27 fatning. Lyder det spændende? Så kig ind på testen og læs meget mere!


Producenten i dagens test siger dig måske ikke noget umiddelbart, hvilket vi allerede nu kan sige er en skam hvis dette er tilfældet. Der er tale om producenten AwoX som blev grundlagt tilbage i år 2002, og startede med at udvikle software. Nu skriver vi 2014 og AwoX har nu en masse spændende produkter i deres sortiment. Fælles for alle er at der er tale om lys/lyd udstyr, hvor alt kan styres via en App på smartphone (Android/iOS) og byder på features du måske ikke vidste du manglede, men måske ikke kan leve uden efter at have prøvet. I denne test tager vi pulsen på deres StriimLIGHT W13, som er noget så almindeligt som en el-pære. Der er dog ikke tale om en helt normal en af slagsen, for W13 har nemlig en masse at byde på. Vi kan kort nævne features som WiFI, DLNA, indbygget højttaler, LED med 16 millioner farver og fjernbetjening. Læs meget mere på de kommende sider om denne ret anderledes pære, som på trods af alle sine fede features, stadig benytter normal E27 fatning!

 

 

Få overblikket:

  • Solid byggekvalitet
  • DLNA support
  • 16 millioner farver at vælge i mellem
  • Benytter standard E27 fatning
  • MEGET overraskende lydkvalitet!
  • Leveres med fjernbetjening
  • Bruger maksimalt 25 watt (lys og højttaler)
  • Indbygget trådløst netværk – med indbygget acces point funktion
  • AwoX Striim Control App til Android/iOS
  • Vinder af “Editors Choice” award
  • Kan købes til 1047,- DKK
  • Karakter: 9,5

 

Du kan altid finde aktuelle priser på EDBpriser.dk, klik på banneret her under for at komme til siden.

 

Hvad finder vi i kassen?
Kassen som StriimLIGHT ankommer i har farvene sort og grøn. På fronten finder vi et billede af selve pæren, samt nogle features listet op.

 

 

 

Bagsiden af kassen beskriver lidt om enkelte features, og gør det klart at denne pære kan benyttes sammen med en App på din smartphone, hvad enten du bruger Android eller iOS.

 

 

Med sit maksimale forbrug på 25 watt (med både lyd og lys i gang) hører StriimLIGHT ind under energiklasse B.

 

 

Inde i kassen finder vi selve pæren i en lille pose, og fjernbetjeningen i siden.

 

 

Med alt ude af kassen, kan vi danne os et overblik, vi finder følgende:

  • AwoX StriimLIGHT SLC-W13 pære
  • Fjernbetjening
  • Manual
  • CD
  • Garantipapirer

 

 

Fjernbetjeningen StriimLIGHT leveres med har en front i gummi, hvor vi finder knapper til de mest basale indstillinger. Det er muligt at ændre en hel del mere i softwaren til smartphone – mere om denne senere.

 

 

På bagsiden af fjernbetjeningen finder vi et cover hvor to små batterier er placeret.

 

 

Vores partnere