Blue Snowball Neon

Hvis du er på udkig efter en prisvenlig mikrofon til gaming eller streaming, så stop en halv og tune ind på vores test af Blue Snowball mikrofonen. Der er tale om en kvalitetsmikrofon, der, på trods af sit lidt specielle design, faktisk overraskede os positivt.

Du kender nok producenten Blue for deres Yeti mikrofoner, eller har måske endda stiftet bekendtskab med en? Yeti er dog ikke den eneste mikrofon som Blue laver.

Vi skal i denne test tage et nærmere kig på mikrofonen ved navn Snowball i deres nye neon farver. Vi har modtaget snebolden i blå og vil på de næste par sider tage et nærmere kig på kvaliteten både fysisk, men naturligvis også lyden, Snowball'en leverer.

Kan det betale sig at investere i en separat mikrofon i stedet for den man har i sit headset?

 

tweak_dk_Blue_SnowBall_1

 

tweak_dk_Blue_SnowBall_22

 

Husk altid at tage en tur forbi PriceRunner.dk inden dit næste elektronikkøb - det kunne jo være, der var nogle penge at spare?

 

Pricerunner

 

Det tekniske og features
Vi har været en tur forbi Blues hjemmeside og fundet en række specifikationer samt features på Snowball mikrofonen, som er listet op herunder.

  • Transducer type: Condenser, Pressure Gradient With USB digital output
  • Polar patterns: Cardioid og Omnidirectional
  • Frekvensgang: 40 – 18.000 Hz
  • Sampe/word rate: 44.1 kHz/16 bit
  • Vægt: 460 gram
  • Dimensioner: 325 mm (højde monteret på stander)
  • OS support: Windows Vista eller nyere, samt MAC OSX 10.4.11 eller højere
  • Tilslutning: USB 1.1/2.0 port x1
  • Systemkrav: Minimum 64 MB RAM

 

Hvad finder vi i kassen?
Inden vi kan taget et kig på selve mikrofonen, skal vi naturligvis have den ud af kassen. Snowball leveres i en hvid/blå kasse, hvor vi på fronten kan se selve mikrofonen gennem et vindue. På bagsiden, samt siderne af kassen, bliver de forskellige features og specifikationer beskrevet.

 

 

Med det hele ude af kassen, kan vi danne os et overblik over hvad man får med:

  • Blue Snowball mikrofon i blå
  • Stander i metal med gummifødder
  • USB-A til USB-B kabel
  • Quick start guide

 

Det medfølgende kabel er meget tykt og en smule stift. Det virker til at være i rigtig solid kvalitet og farven i sølv matcher den medfølgende stander godt.

Standeren, som vi kan se herunder, kan foldes ud således, at den har tre ben med solide gummiknopper. Denne stander kan justeres i højden, ved at dreje på den øverste del, således at man kan få mikrofonen placeret så godt som muligt – mere om dette senere.

 

Vores partnere