Er du også træt af den ofte kedelige lyd du får ud af mikrofonen på dit headset? Så stop op en gang og læs med når vi tager et nærmere kig på en efterhånden meget anerkendt mikrofon ved navn Yeti. Producenten er Blue og vi har modtaget deres Limited Edition udgave af mikrofonen - klik ind for at få alle detaljerne!
Når producenten Blue bliver nævnt, kan langt de fleste nikke genkendende til at have prøvet eller set deres Yeti serie af mikrofoner. Nu er turen kommet til at vi her på Tweak.dk også skal tage et kig på denne yderst spændende mikrofon. I takt med at det bliver mere og mere ind at streame, skal man jo have udstyret i orden – deriblandt mikrofonen. Vi har modtaget Yeti Limited Edition udgaven, som har en speciel grå farve sammenlignet med originalen. Med USB tilslutning og ingen krav om software er der lagt i kakkelovnen til noget godt, så skal vi ikke bare springe ud i det?
Husk at tage en tur forbi PriceRunner.dk inden du kaster penge efter dit næste stykke elektronik. Det kunne jo være du kunne spare nogle penge ved at handle et andet sted end hvor du plejer?
Specifikationer og features
VI har været en tur forbi Blues hjemmeside og har fundet en række specifikationer og lidt beskrivende billeder, som vi har listet op her under – enjoy!
Mikrofonen:
Hovedtelefon forstærker:
Systemkrav:
Hvad finder vi i kassen?
Med alt det tekniske af vejen, er det blevet tid til at tage et kig på kassen og hvad der er i den naturligvis. Kassen er hvid med et stort billede på fronten og modelnavnet ”Yeti”. Bagsiden og siderne byder på uddybende oplysninger om mikrofonen. Blandt andet en oversigt over hvad de fire forskellige indstillinger kan bruges til.
Med kassen åbnet op kan vi se hvad man får med, hvilket faktisk ikke er det helt store. Ud over selve mikrofonen er det eneste andet i kassen, nemlig et sort USB kabel for tilslutning til computeren. USB kablet er af typen Mini, og ikke Micro som for eksempel mange smartphones bruger.