Creative Sound Blaster E3

Der kan være mange årsager til, du bør tage at læse med i dagens anmeldelse. Det kan være, at du gerne vil have en DAC til din PC, eller måske vil du gerne opleve trådløs frihed med dit yndlingsheadset, som kun kan tilsluttes via kabel. Kan du nikke genkendende til ét eller begge scenarier, kan det være, at Creative Sound Blaster E3 kan være svaret på dine bønner.

Vi skal i dag tage et kig på Creative Sound Blaster E3. Det siger dig måske ikke så meget, men bag navnet gemmer der sig en ganske potent lille enhed, der kan lidt af hvert. Den kan dels fungere som DAC til din PC eller Mac, dels som bindeled mellem din telefons Bluetooth-forbindelse og dit kablede headset og dels som en opgradering af lyden i dit headset. Lyder det interessant, bør du læse med i dag, når vi skal finde ud af, hvad Creative Sound Blaster E3 egentlig er for en sag.

 

Intro

 

Creative

 

 

 

Få overblikket:

  • Fungerer som DAC, Bluetooth-receiver og meget mere
  • 110 dB SNR
  • Let og mobil; vejer kun 44 gram
  • 2 hovedtelefonudgange (1 stk. 3-polet og 1 stk. 4-polet)
  • Understøtter op til 600 ohm
  • Er dags dato, 25/10 2014, set til 831 DKK

 

 

Find prisen på dit næste hardwareindkøb på EDBpriser.dk.

 

EDBpriser.dk

 

 

 

Specifikationer og features:

 

Hvis du vil vide mere om E3, så frygt ej. Vi har nemlig været en tur forbi Creatives hjemmeside for at finde specifikationer og features, så du er fri for selv at opstøve dem. De følger herunder, og du kan selvfølgelig trykke på billederne for at se dem i fuld størrelse.

 

Features 1\'

 

Features 2

 

Features 3

 

Specs

 

Unboxing:

 

Lad os komme videre i teksten og få pakket E3, så vi kan få syn for sagen. Inden vi når så vidt, skal vi, som vi altid gør, lige have et kig på kassen, som produktet kommer i.

 

I E3\'s tilfælde har vi at gøre med en lille sort kasse med et ret forvirrende udseende. Der er i hvert fald farver på drengen, og på fronten af kassen er der informationer i alskens farver.

 

Kasse front

 

På bagsiden af kassen er farvepaletten indskrænket lidt, og vi får en fortegnelse over E3\'s funktioner samt andre tekniske informationer.

 

Kasse bag

 

I kassen ligger E3 trygt pakket ind i en filtform, så den når helskindet frem til modtager. Her skal Creative have point, for det er ikke mange producenter, der gør så meget ud af indpakningen.

 

Indpakning

 

I kassen finder vi:

  • Creative Sound Blaster E3
  • microUSB han- USB han
  • 4-polet minijack-minijack stik
  • microUSB han - USB hun
  • Diverse papirer

 

Indhold

Vores partnere