Creative Sound Blaster X7 DAC og E-MU XM7 højttalere

Der er ikke noget, der er skønnere for en garvet anmelders ører end god og lækker lyd. Netop det behov mener Creative at kunne stille, og de har derfor sendt os deres nye X7 med et sæt af deres E-MU XM7 højttalere. Klik ind på testen for at se, hvad Creative kan, når de virkelig gør sig umage.

Vi skal i dag have et kig på Creatives prisbelønnede Sound Blaster X7, som Creative markedsfører ved hjælp af ordene "Biggest, baddest, boldest" - og de har noget at have det i. Vil du vide mere om den nye Sound Blaster X7 og de medsendte E-MU XM7 højttalere, må du læse videre i dagens anmeldelse. Velkommen til.

 

 

 

Nøglefeatures:

 

Sound Blaster X7:

  • Et bjerg af anvendelsesmuligheder
  • Indbygget 600 Ohm hovedtelefonforstærker
  • Indbygget Burr-Brown PCM1794 127 dB DAC
  • Understøtter op til 24 bit 192 kHz lyd
  • Masser af tilslutningsmuligheder
  • Kan indstilles og finjusteres fra både mobil og PC
  • Er i skrivende stund set til 2.498 DKK 

E-MU XM7:

  • 5" bas-/mellemtoneenhed og 1" diskantenhed
  • Bygget i træ - mindsker resonans
  • Skrueterminaler med understøttelse for bananstik
  • Medfølgende højttalerkabel
  • Vejledende pris: 2.299 DKK 

Find og sammenlign priser på alt mellem himmel og jord på PriceRunner.dk.

 

 

Specifikationer:

 

Sound Blaster X7:

  • Lydprocessor: SB-Axx1™
  • Signal/støjforhold: 127 dB (DAC)
  • Tilslutningsmuligheder (primær): micro USB
  • Mikrofon:

Indbygget stereomikrofon

1 x 1/8" (3,5 mm) mikrofonindgang

  • Linje/optisk:

1 x RCA Aux/linjeindgang

1 x TOSLINK optisk indgang

1 x TOSLINK optisk udgang

  • Højttaler:

2 x bananstik til udgang på passiv højttaler (V/H)

1 x RCA Linje/fronthøjttalerudgang

1 x 1/8" (3,5 mm) baghøjttalerudgang

1 x 1/8" (3.5mm) center/sub højttalerudgang

  • Hovedtelefoner:

1 x 1/8" (3,5 mm) hovedtelefonudgang

1 x 1/4" (6,3 mm) hovedtelefonudgang

  • USB-VÆRT:

1 x Type A USB-værtsport - Streaming af lyd fra enhed og opladning

  • Forstærker til hovedtelefoner: Op til 600 Ohm
  • Max. kanaloutput: 5.1-kanaler, Stereoforstærket
  • Lydteknologier:

SBX Pro Studio

CrystalVoice

Scout Mode

Dolby Digital Technology

 

E-MU XM7:

  • Enclosure : Wooden enclosed bookshelf
  • Configuration : 2-way
  • Frequency range : 50 Hz - 20 kHz
  • Speaker impedance : 6 ohms
  • Maximum input power: 60 W
  • Woofer: 5 inch (132 mm) special combination diaphragm with oversized magnetic structure and shielding
  • Tweeter: 1 inch (25 mm) silk dome tweeter
  • Dimensions (H x W x D): 298 mm x 174 mm x 232 mm
  • Weight (each): 4.35 kg
  • Colour: Brown wood grain with metallic grey finish or black wood grain finish

 

Sound Blaster X7 og E-MU XM7 - nu på billeder:

 

Lad os lægge ud med at se på, hvad man får i de forskellige kasser. I kassen til X7 finder vi selve X7-forstærkeren, en headsetholder, USB-kabler, minijack til phono-adapter, manualer og en hulens masse strømkabler til brug i forskellige lande.

 

I kassen til XM7 finder vi ikke andet end en manual samt højttalerkabler.

 

 

Videre til et nærmere kig på X7. På fronten af den sjovt udseende og trekantede forstærker finder vi øverst et volumenhjul, og herunder er det et gitter, hvorunder der gemmer sig en mikrofon. Nederst finder vi en tænd-/slukknap, der også fungerer som Bluetooth-forbindelsesknap, såfremt ens enhed ikke har NFC, og til højre finder vi en SBX-knap. Denne funktion beskriver vi kort senere, men i korte træk aktiverer den en funktion, der forstærker lyden til et foruddefineret preset, man kan konfigurere i softwaren.

 

Helt nederst på fronten vinder vi 3,5 mm minijackstik til både mikrofon og hovedtelefoner, og i midten har vi et fullsize 6,3 mm jackstik.

 

I venstre side har vi en USB port, hvortil man kan tilslutte sin smartphone. Dette gør, at X7 så vil overtage lydbehandlingen ved musikafspilningen.

 

 

I bunden kan man tage et dæksel af, hvorefter man kan se og eventuelt udskifte beskadigede kondensatorer, og vender vi X7 om, kan vi få et kig på bagenden.

 

Her gemmer der sig et bjerg af tilslutningsmuligheder. Vi tager det fra toppen og nedad, og fra venstre finder vi en impedansomskifter, skrueterminaler til stereotilslutning, strømtilslutning, 5.1 linjeudgang, 2.0 linjeindgang, optisk ind- og udgang samt microUSB port, som bruges ved PC-tilslutning.

 

Der fulgte som nævnt også en hovedtelefonstander med. Denne monteres i de to øverste huller, hvorefter man kan hænge sit headset oven på X7.

 

 

 

Videre til de medfølgende E-MU XM7 højttalere, som Creative har udviklet specielt til brug sammen med XM7. De kan dog også bruges til andre systemer, da det er almindelige 2-vejs højttalere. De kommer i et trækabinet, og under det aftagelige frontstof finder vi øverst en 1" diskantenhed og nederst en 5" bas-/mellemtoneenhed.

 

På bagsiden har vi øverst et basreflekshul. Herunder er der et klistermærke med tekniske informationer, og nederst er der to vinklede skrueterminaler, der begge understøtter bananstik.

 


Vores partnere