Sony lancerer tre nye kraftfulde ULT TOWER-højttalere

FY26_ULT_Family_KV1-Large
Sony udvider sin ULT POWER SOUND-serie med tre nye festhøjttalere: ULT TOWER MAX, ULT TOWER 7 og ULT TOWER 5. Serien er udviklet under mottoet "Massive Bass. Ultimate Vibe." og henvender sig til musikelskere, DJ's og karaokeentusiaster, der ønsker dyb bas, højt lydtryk og professionelle festfunktioner.

Udviklet i samarbejde med hiphop-producenter

Gennem udviklingsfasen har Sony samarbejdet tæt med anerkendte producenter og musikere for at finjustere lydprofilen. Holdet tæller blandt andre den Grammy-nominerede producer Dot Da Genius, trommeslager og producer Daru Jones, sangskriver og DJ Dready samt lydtekniker og producer Dennis “ROC.am” Jones. Samarbejdet har sikret dybere lave frekvenser, mere gennemslagskraft og en klarere vokal-gengivelse.

All_models_Social_In-Situation1-Mid.png


Lydteknologi, effekt og fire lydprofiler

Kernen i serien er et nyt cirkulært woofer-design, som arbejder sammen med store kabinetvolumener og ULT DUCT-porte for at levere en mere kontant og dyb bas.

Fire lydtilstande via ULT-knappen:

  • ULT1: Forstærker den dybe bas og fremhæver de helt lave frekvenser.
  • ULT2: Leverer maksimal basstyrke og kropsrystende lydtryk.
  • FLAT: Gengiver musikken neutralt og kildetro.
  • LIVE: Genskaber den rumlige fornemmelse fra en livekoncert med bevaret vokalklarhed.

ULT_TOWER_7_Portability-Large.jpg


Modeloversigt og udgangseffekt:

  • ULT TOWER MAX: Seriens topmodel har en udgangseffekt på op til 2.150 watt. Den er udstyret med tre bashøjttalere (to fremadrettede og én bagudrettet), mellemtoneenheder, fire diskanthøjttalere og 360° Party Sound, der spreder lyden i hele rummet.
  • ULT TOWER 7: Leverer op til 420 watt udgangseffekt samt 360° Party Sound i et mere flytbart format.
  • ULT TOWER 5: Kompakt model til mindre lokaler med en udgangseffekt på op til 300 watt.

Lydfeltoptimering: Analyserer automatisk placeringen i rummet samt udefrakommende støj og tilpasser den samlede lydbalance på tværs af hele frekvensområdet. Højttalerne kan placeres enten lodret eller vandret.

Belysning, tilslutninger og karaoke

Højttalerne er skabt til både professionel og uformel brug. De understøtter XLR-, RCA- og USB-C-tilslutninger, hvilket gør det nemt at tilkoble DJ-udstyr eller mikrofoner (f.eks. den valgfrie ULTMIC1 til karaoke).

  • Party Chain & Auracast: Ved hjælp af Auracast kan adskillige kompatible Sony-højttalere sammenkobles trådløst til at afspille synkroniseret musik og lys.
  • Tre lysindstillinger: BEAT (synkroniseret med rytmen), WAVE (dynamisk atmosfære til fester) og MELLOW (langsomme lysmønstre til afslapning).

ULT_TOWER_MAX_DJing_with_2_Speakers-Mid.png


Bærbarhed, batteritid og miljømæssigt fokus

Kabinetterne har fået nye bærehåndtag med forbedret greb, og ULT TOWER MAX samt ULT TOWER 7 har opgraderede hjul med bredere dæk til transport over ujævne overflader.

  • Udendørs brug & batteri: ULT TOWER 7 har op til 30 timers batteritid, mens ULT TOWER 5 har op til 20 timers batteritid. Både TOWER 7 og TOWER 5 er IPX4-certificerede mod vandstænk i lodret position.
  • Bæredygtighed: Cirka 35 % af den anvendte plast i ULT TOWER MAX består af genanvendt plast. For ULT TOWER 7 og ULT TOWER 5 udgør genanvendt plast cirka 20 %.
  • Kultursponsorat: Sony indgår som officiel trådløs højttalerpartner for Red Bull Dance Your Style 2026, herunder ved den nationale finale i USA (september 2026) og verdensfinalen i Schweiz (oktober 2026).

Priser og tilgængelighed

Alle tre modeller lanceret i september 2026 til følgende vejledende udsalgspriser:

  • Sony ULT TOWER MAX: 11.000 DKK
  • Sony ULT TOWER 7: 4.790 DKK
  • Sony ULT TOWER 5: 3.000 DKK

Vores partnere