Sharp 2.0.2 Dolby Atmos Soundbar

Sharp 2.0.2 Compact Soundbar
Hvis man gerne vil have lidt ekstra bund i lyden til sit TV, kan en let mulighed være en soundbar. I dagens test ser vi på en kompakt en af slagsen fra Sharp.

Centrale features

  • 140W peak power output
  • Dolby Atmos® engine and up-firing speakers create immersive 3D surround sound
  • HDMI eARC/CEC connection allows control of the Soundbar with the TV remote
  • Bluetooth® 5.3 wireless music streaming
  • Digital optical-in for superior audio transmission
  • 3.5mm Aux-in to connect external analogue stereo devices
  • Equaliser with 5 pre-sets (inc. Night mode) + custom bass & treble adjustment
  • Full function remote control + controls on Soundbar
  • Metal grilles finished in matt black
  • Table-top positioning

En fin liste af features med mulighed for let tilslutning af flere enheder, sammen med trådløs forbindelse via Bluetooth. 


En tur rundt om Sharp 2.0.2 Compact Dolby Atmos Soundbar

Vores Sharp soundbar kommer fornuftigt pakket og ud over selve højtaleren følger der ikke specielt meget med. Der er et strømkabel med en lille omformer, et HDMI kabel og så den medfølgende fjernbetjening og en manual.

Sharp Soundbar tilbehør

Selve soundbaren er en relativt lille diskret sort boks, med mesh materiale på hele fronten og to mindre steder på toppen. Bag meshmaterialet på fronten er der også en lille række hvide LED dioder, der bruges som statusindikator for ting som input valg og volumen. 

Sharp Compact Soundbar front

Det er også på toppen, at vi finder et lille betjeningspanel, hvor vi kan tænde og slukke, skrue op og ned, skifte input og vælge Bluetooth. 

Springer vi til bagsiden har vi tilslutningerne som består af strømstikket, en service USB, et 3,5 mm audio in stik, Optical in og HDMI. HDMI indgangen kommer med mulighed for eARC tilslutning, så lyd kan føres automatisk fra dit TV til den tilsluttede soundbar. 

Sharp Compact Soundbar tilslutninger

Den inkluderede fjernbetjening giver mulighed for at styre både input, volumen og lydindstillinger på soundbaren. Hvis du har tilsluttet en Bluetooth enhed kan du også starte og pause musikken via fjernbetjeningen. 


Tilslutning og test

Tilslutningen af Sharp 2.0.2 Compact Soundbar er let og kræver bare tilslutning af de nødvendige kabler. Hvordan du vælger at tilslutte den, vil naturligvis afhænge af, hvordan dit TV eller musik setup ellers er sat op. 

I mit tilfælde har jeg testet systemet med et almindeligt TV, som bruges med en Chromecast TV-enhed tilsluttet via HDMI. Det betyder, at jeg har forbundet TV og soundbar via et optisk lydkabel, så lyden sendes videre fra TV’et på den måde. Jeg havde foretrukket hvis der var en HDMI pass-through mulighed da fx Dolby Atmos kun er en mulighed via HDMI tilslutning.  

Sharp Compact Soundbar fjernbetjening

Sharp soundbaren registrerede automatisk, når der var et lydinput og startede op. 

Jeg har haft Sharp 2.0.2 Compact Dolby Atmos Soundbar tilsluttet mit TV i stuen i et par uger nu, og har i den tid brugt det til et udvalg af indhold fordelt over almindelige TV programmer, som nyheder, gameshows og serier og så et udvalg af forskellige film. Alt sammen kørt via den tilsluttede Google TV-enhed, da vi ikke har almindeligt Flow TV. 

Sharp Compact Soundbar tilsluttet

Det har været en kombination af almindeligt brug, og så udvalgte film eller serier, som jeg har set dele af specifikt for at teste lyden. 

Samlet set vil jeg sige, at lyden helt klart har fået et solidt boost sammenlignet med de normale indbyggede højttalere i mit Samsung TV. Det burde dog også være en overkommelig opgave for et dedikeret lydsystem. 

Sharp 2.0.2 Compact Dolby Atmos Soundbar er naturligvis begrænset af at være en samlet enhed uden en dedikeret subwoofer. Selv med den begrænsning, synes jeg dog generelt at den har klaret opgaven med at fylde stuen med fyldig lyd. 

Lydbilledet er dejligt detaljeret, med en klar og tydelig adskillelse mellem de høj og mellemtonerne på en fornuftig bund af bas. 

Sharp Compact Soundbar 3D profil

Soundbaren gør i sin 3D indstilling brug af opadrettede højtalere og simulerer på den måde en surround effekt. 

Det er ikke en løsning der kommer i nærheden af den samme nøjagtighed, som et reelt surround setup. Jeg synes dog, at den skaber et tydeligt mere rummeligt og åbent lydbillede, der i hvert fald giver en fornemmelse af at være omsluttet mere af lyden. 

Når der skulle være ekstra knald på lyden til en god actionfilm eller lignende, så var jeg fint tilfreds med lyden i Sharp 2.0.2 Compact Dolby Atmos Soundbar. Specielt når man tager i betragtning hvor lidt den fylder og ikke mindst koster sammenlignet med et større lydsystem. 

Sharp Compact Soundbar

En detalje som jeg dog hurtigt irriterede mig over, var opdelingen af volumen trinnene til normalt brug. Her synes jeg at springene var alt for store. Det var på en måde, hvor jeg ikke kunne finde et niveau, der passede til normal brug i hverdagen, når min datter fx skulle se lidt tegnefilm. 

Her var trin 2 fx for lavt og bare et trin mere gav et resultat der var for højt og dermed en forstyrrelse for resten af husholdningen. Det virker måske som en lille ting, men det blev til et så stort irritationsmoment, at vi simpelthen måtte slukke og skifte til lyden fra TV’et. 


Pris

Jeg kan i skrivende stund finde Sharp 2.0.2 Compact Dolby Atmos Soundbar, med en online pris på lige over 1400 kroner. 


Konklusion 

Sharp 2.0.2 Compact Dolby Atmos Soundbar er en fornuftigt kompakt soundbar, der kan tjene som en fin opgradering til TV lyden, når man gerne vil have mere smæk på end de indbyggede TV højttalere kan levere. 

Lydbilledet er solidt og den simulerede Surround effekt via 3D funktionen bliver et åbent lydbillede, som kommer nærmere en surround effekt end den almindelige indstilling. 

Der er mulighed for tilslutning af flere enheder samt Bluetooth, så der er gode muligheder for at tilslutte det meste. 

Sharp Compact Soundbar Dolby Atmos

Jeg havde dog gerne et mindst en enkelt HDMI pass-through mulighed, så man kunne benytte sig af streaming enheder, som Google TV eller lign. Det er nemlig kun via eARC HDMI tilslutningen, at man har mulighed for at benytte sig af Dolby Atmos. 

Samtidigt var den meget stejle volumen kurve også et irritationsmoment, da det betød at jeg i dagligt brug ikke kunne finde et passende volumen niveau. 

Vi lander med en endelig karakter på 7, for et fornuftigt bud på en kompakt soundbar, som dog kommer med et par begrænsninger, og et måske lidt for højt prispunkt sammenlignet med hvad jeg ellers kan finde. 


Fordele

  • Kompakt design 
  • Tilslutning af flere enheder
  • Bluetooth


Ulemper

  • Meget stejl volumen kurve
  • Dolby Atmos kun muligt via eARC HDMI tilslutningen

Vores partnere