Arctic Cooling startede tilbage i 2001 i Schweiz og har i dag også kontor i Hong Kong. Og Arctic Cooling er i dag en af de ledende virksomheder når det kommer til kølere til både processorer og grafikkort, samtidig med at de har stor fokus på at reducere støjniveauet med deres store udvalg af produkter.
Arctic Cooling startede tilbage i 2001 i Schweiz og har i dag også kontor i Hong Kong. Og Arctic Cooling er i dag en af de ledende virksomheder når det kommer til kølere til både processorer og grafikkort, samtidig med at de har stor fokus på at reducere støjniveauet med deres store udvalg af produkter.
Kølepasta er i dag en vigtig komponent for at opnå så lav en temperatur på ens processor eller grafikkort som muligt, og der er stor forskel på evnen til at overføre varmen på de forskellige pastaer.
Det vi skal se nærmere på her er Arctic Coolings helt nye MX-2 kølepasta, der er efterfølgeren til den kendte MX-1 kølepasta, der er blandt de bedste kølepastaer på markedet.
Arctic Cooling MX-2 kølepastaen kommer i en plast indpakning, der sikrer at produktet ikke tager skade under transporten. Samtidig giver det en fin oversigt over det Arctic Cooling har valgt at fremhæve ved deres nye kølepasta.
Her ser vi det indlæg der er i indpakningen, både for fra og bag fra. Her har Arctic Cooling også sammenlignet deres nye MX-2 kølepasta med en række andre produkter.
Kølepastaen har en lav varmemodstand, og er ikke strømførende som nogle andre pastaer i den gode ende af skalaen. Med strømførende pastaer skal man passe på at der ikke kommer kontakt mellem komponenterne på bundkortet eller grafikkortet.
Arctic Cooling har også testet deres nye kølepasta over en lang periode, og de har lagt stor vægt på at ydeevnen ikke bliver dårligere med tiden, sådan som man ser det med en række pastaer baseret på silikone. Arctic Cooling skriver at MX-2 kølepastaen skulle holde niveauet i op til otte år, men så lang tid har vi nu ikke tænkt os at vente ;-)
Tuben med MX-2 kølepastaen indeholder 4 gram hvilket skulle være nok til adskillige processorer og grafikkort.
Her har vi de fordele Arctic Cooling har valgt at fremhæve ved deres MX-2 kølepasta:
High Thermal Conductivity Low Thermal Resistance Non-Electrical Conductive Non-Capacitive Non-Curing Non-Corrosive No Bleeding Odorless |
Og her er specifikationerne på MX-2:
Density: 3.69 g/cm³ Viscosity: 2850 poise Net Weight: 4 g |
Vi har testet den nye Arctic Cooling MX-2 kølepasta på følgende hardware:
ASUS KFN32-D bundkort AMD Opteron 2216 SE processor ved 2.4 @ 2.53GHz Thermalright Ultra 120 eXtreme med to 120 mm Papst blæsere |
Hardwaren er monteret i et åbent kabinet med blæsere i fronten. Stuetemperaturen er under testen målt til 22 grader C.