Cooler Master Hyper 612 Ver. 2

Cooler Master har lavet den efterhånden velkendte Hyper køling-serie, som blandt andet er kendt for deres prisvenlige niveau samt fornuftige ydeevne. I denne omgang har de derimod lavet en 2. revision af deres Hyper 612, som de meget bevendt har kaldt for Cooler Master Hyper 612 Ver. 2. Hvad den har at byde på, finder vi ud af om lidt.

Cooler Master som sagt et kendt ansigt på det store IT-marked, og især deres Hyper kølere er kendt for at være et billigt og fornuftigt alternativ til de almindelige og meget larmende stock-kølere. I dag skal vi se på deres reviderede udgave af Hyper 612, nemlig Hyper 612 Ver. 2.  Hvad den egentlig har at byde på, finder vi ud af senere.

 

I vil ligeså opdage, at jeg er startet forfra med en referenceliste, men det hænger simpelthen sammen med, at testsystemet er så meget anderledes end det gamle, så det ville ikke være gangbart at sammenligne resultaterne.

 

 

Få overblikket:

  • Fem store heatpipes
  • Stor heatsink
  • Kan også anvendes som passiv køling*
  • Easy-Mount løsning
  • Continuous Direct CPU Contact
  • Let klikmontering af blæser
  • Kølepasta medfølger

* Alle heatsinks kan principielt anvendes passivt, men Cooler Master fremhæver, den er designet til også at kunne anvendes passivt. Derfor har jeg taget det med i oversigten.

 

 

Specifikationer:

 

 

Features:

 

 

Teknologien med de bukkede blade må vist være til passiv køling, da blæseren ellers blæser modsat af de vist linjer. Men smart er det da.

 

 

 

 

Cooler Master påstår, at CPU kontakten uden mellemrum mellem heatpipes øger varmeafledningen, og jeg kan snildt være tilbøjelig til at være enig, da det jo selvsagt skaber en større kontaktoverflade.

 

Så fik jeg også præsenteret køleren, så nu vil jeg gå i gang med at gennemgå ind- og udpakningen af Cooler Master Hyper 612 Ver. 2.

 

 

 

Kassen er absolut stilren med kombinationen af sort og hvid, så det vil jeg ikke komme en masse ind på. Fronten og den ene side byder på et stort produktbillede, mens bagsiden og den anden side byder på tekniske informationer om produktet.

 

 

Bundlet i æsken består af:

  • Hyper 612 Ver. 2
  • 120mm blæser
  • Click-on monteringsarme til blæser
  • Kasse med monteringsdele til Intel og AMD
  • Monteringsguide

 

 

Sådan ser heatsinken altså ud, og som I kan se har Cooler Master lavet afstanden mellem finnerne noget større, end vi normalt ser det, og det er af samme grund, de sælger den med påstanden om, at den skulle fungere som passiv køler også.

 

 

På toppen finder vi en aluminiumsplade, hvori der er udstanset et Cooler Master logo. På begge sider af logoet finder vi enderne af de fem heatpipes med de omtalte Vent Holes omkring.

 

 

De fem heatpipes er ret store (Ø6mm), men de er desværre ikke indfarvet, hvilket er en designflaw i mine øjne, men det gælder selvfølgelig ikke for alle. Når det så er sagt, så kan de uden tvivl flytte en masse varme væk fra CPU\'en, og I kan her også se, at alle heatpipes har direkte kontakt til CPU uden mellemrum. Så kontaktfladen er altså meget stor.

 

 

 

Selvfølgelig skal vi da også se på blæseren, men der er nok ikke så meget at sige. Det er en 120mm blæser med Rifle Bearing lejer. På nederste billede ser I de medfølgende låsearme monteret. De skrues på med fire fanmount skruer, der var med i bundlekassen.

 

 

Derefter er det så nemt som at klikke blæseren på fronten, også er vi i klar til at montere køleren. Hvilket jeg vil gøre på næste side, inden jeg begynder at presse noget saft gennem systemet, så følg endelig med.

Vores partnere