Vi fortsætter vores anmeldelser af Coolermaster produkter, og denne gang har vi sat Cooldrive Lite harddisk køleren under luppen. I al sin glans er det stor bunke aluminium, samt en lille blæser, som er udviklet til at køle din harddisk, hvis den er under hårdt pres og samtidigt sidder i et varmt miljø. Den er ganske imponerende, så læs videre og se om det er noget for dig.
Vi fortsætter vores anmeldelser af Coolermaster produkter, og denne gang har vi sat Cooldrive Lite harddisk køleren under luppen. I al sin glans er det stor bunke aluminium, samt en lille blæser, som er udviklet til at køle din harddisk, hvis den er under hårdt pres og samtidigt sidder i et varmt miljø. Den er ganske imponerende, så læs videre og se om det er noget for dig.
Som altid er Coolermaster gode til at lave flotte indpakninger, og Cooldrive Lite er ingen undtagelse. Samtidigt går det markante Coolermaster design igennem samtlige produkter, hvilket inkluderer den flotte lilla farve, teksten og CM logoet.
Allerede på kassens forside formår producenten at fange interessen ved at definere køleren som fantastisk, med en køleevne som gør det muligt at nedsætte temperaturen med op til 41% i følge Coolermaster selv. Om det er sandt vil vi snart finde ud af.
Der er ikke så meget tilbehør med udover et par skuer og, en termisk pude samt en lille manual på 9 forskellige sprog, som hjælper dig igennem montering, som ellers i sig selv er utrolig logisk.
· Dimensions: 150 x 43 x 203 mm
· Fan Dimensions: 44mm blower fan, 3000 RPM+/-10%, 23dBA
· Power Input: 12V/ 1.5A +/- 5%
· Material: Aluminum
Cooldrive er ikke nogen banebrydende nyhed overhovedet. Harddisk kølere har længe været en fast del af hardware markedet og de findes i et utal af udformning og farver. Coolermaster selv har lavet en hel serie af Cooldrive produkter, men Lite versionen har modsat tidligere udgivelser IKKE nogen form for display i fronten med temperatur udlæsning. Det er nok derfor Lite efternavnet opstår.
Cooldrive Lite er lige til at montere i et 5,25" drev, hvilket sikrer at harddisken kommer længere op i kabinettet i stedet for at være isoleret mellem andre diske eller et sted hvor der er dårlig luftgennemstrøm.
Fronten er ligeledes produceret i aluminium, beskyttet af et lag plexi samt et plastikdæksel. Cooldrive findes kun i denne version, så det er beklageligt kun aluminiumskabinetter som vil være egnet, udseendet taget i betragtning. Der er intet at rapportere om fronten, da det ikke er andet end et stykke facade uden funktion. Om man kan lide udseendet er smag og behag, personligt vil jeg heller holde mit kabinet stilrent og undgå en kedelig oval plastikdims hængende ud over alt andet. Ved afmontering af fronten kan man komme ind til den lille 44mm blæser, som køler fører kold luft ind over systemet.
Her er Cooldrive blevet åbnet og som det ses er der intet hokus pokus her, men bare ren aluminium. I bunden er der klistret en termisk pude på, for at opnå så god varmeoverførsel som muligt.
I enden finder man et stop blok, hvor i blæseren er monteret. Den er sikret et lille stykke areal som ikke direkte er i kontakt med den varme harddisk, og dermed kan hive kold luft ind på harddisken. Hertil hænger der et kabel med et model han og hun stik, som gør det muligt at trække strøm videre, uden at man har brugt et kabelbundt bare på den svage blæser.
Her ses Cooldrive rammen sammen med monteringspladen som harddisk skrues fast i. Sidstnævnte har fået gummebøsninger for at undgå resonans i kabinet. Hardisken presses stille og roligt ned over, og derefter skrues den fast med seks skruer, nemt og bekvemt. På bagsiden finder man et finne system som udvider kølearealet mest muligt.
Når harddisken er monteret i pladen, så vendes den lige en gang på hovedet og skrues fast i rammen. Ledningen føres ud og tilsluttes et ledig molex stik. Det var det, så er Cooldrive klar til at vise sin formåen.
Her ser vi et billede taget fra midten af rammen og ind i blokhuset hvor blæseren er monteret. Den er som sagt 44 mm i diameter og blæser en svag brise ind i enden på harddisken. Hertil tager hele aluminiumskonstruktionen sig af varmeafledningen.
Vi har taget en af vores harddiske som sidder nederst i et Coolermaster Centurion 5 kabinet. Den er normalt hårdt presset da den har endnu en harddisk monteret oven på sig. Her har vi målt temperaturen på harddiskens side, og derefter monteret den i Cooldrive køleren.
Som det ses er der faktisk en del at hente med Cooldrive Lite harddisk køleren. Fra at have været i sauna, har disken nu fået mulighed for at slappe lidt af. Temperaturen faldt 13 grader som er en procentmæssig nedskæring på ca. 28%, hvilket er utroligt flot. Der er ingen tvivl om at Cooldrive formår at køle godt, spørgsmålet er bare om man har brug for det eller ej. En sådan køling vil bestemt være en vigtig faktor i spørgsmålet om levetid for harddisken. Normalt kan harddiske tåle en stor mængde varme, men det skader absolut ikke at tage sine forholdsregler.
Cooldrive formår at gøre arbejdet yderst fornuftigt, og med en stærkt nedsat temperatur på harddisken, er levetiden betydeligt forlænget. Monteringen er meget nem og det er gjort på få minutter.
Blæseren giver en markant brum susen som godt kan gå hen og blive et irritationsmoment. Den kan selvfølgelig undgås ved at trække stikket ud igen, men så falder ydelsen også et par grader. Dermed er der mulighed for at gøre som man vil, alt efter temperament.
Fronten har visse ulemper, da den for det første kun kan bruges med aluminiumskabinetter, hvis det da skal passe ind, udseendes-mæssigt. Hertil dominerer det store Cooldrive logo utroligt meget, og dem som ønsker at holde kabinettet stilrent uden de store popsmarte facdefejl, vil nok rynke på næsen. Men funktionsmæssigt er Cooldrive et yderst fornuftigt produkt og kan klart anbefales, hvis du ønsker køling til din harddisk.
Køler rigtig godt
Nem montering
Giver en kedelig susen
Findes kun med aluminiumsfront
Plastikdæksel er smag og behag