GELID The Black Edition

Tweak.dk tager endnu et kig på et produkt i kølings segmentet, og denne gang fra en producent, som vi ikke tidligere har stiftet bekendtskab med på Tweak.dk. Der er tale om GELID, og deres GELID The Black Edition, som er en ganske potent køler, når man kigger på det fysiske. Om det så yder tilsvarende kan kun tiden, og testen vise. Lad os komme igang.

 

Så er tiden kommet til endnu en køler, og denne gang er det fra en lidt ukendt producent, når vi er i Danmark. Den er nemlig fra Gelid Solutions og går under navnet The Black Edition. Køleren her er en smule atypisk, idet den benytter sig af 7 heatpipes – tre 8mm og fire 6mm. Dertil er der også sendt en slim blæser med, der kun er 15,8mm tyk, og også en normal blæser der er 25mm tyk.



Seks hurtige:

• 7 heatpipes – 3 x 8mm og 4 x 6mm
• 2 stk. prisvindende blæsere med i pakken – Én slim og én normal størrelse
• God kølepasta inkluderet
• Lettere forvirrende montering
• Middelmådig køleevne
• Meget lydsvag

Score 81%

 

Som tidligere nævnt, er Gelid ikke så kendt i lille Danmark. Men de startede tilbage i 2008, af to herrer ved navn Gebhard Scherrer og VC Tran, og er i dag et privat ejet firma. De har i dag deres produktion i Hong Kong, og deres hovedkontor ligger i Sweits, og laver en masse spændende kølere, blæsere, kabler, kabinetter og noget fantastisk kølepasta. Faktisk er de gået så langt, at de også selv laver kuglelejerne til deres blæsere. De laver, foruden produkter til os almindelige forbrugere, også en masse OEM løsninger for andre producenter.


Design og Byggekvalitet
Før jeg begynder, at vise selve køleren, er der lavet et ret spændende tiltag på denne køler, jeg synes lige skal kigges nærmere på. Nemlig placeringen af heatpipes.



På ovenstående billede ser du, hvordan heatpipes er placeret på langt størstedelen af kølere – nemlig på en lige række, hvilket Gelid mener giver en dårligere varmeoverførsel. Og det giver jo rigtigt god mening.



Nogenlunde sådan er heatpipes placeret i køleren her, og ud fra illustrationen, skulle det selvfølgelig lede varmen mere effektivt væk, fra køletårnet og heatpipes. Om det så virker i praksis, vil tiden vise.



Her ser du så køleren i al sin pragt. Og som det ses er det en dual-tower køler, og der kan installeret op til tre 120mm blæsere på den.



Ligger jeg køleren ned, og kigger på finnerne, kan du se, at finneafstanden er lidt større end man normalt ser. I dette tilfælde vil jeg dog sige, at det er både positivt og negativt. Som du kan skimte igennem finnerne, er der nemlig ikke så meget afstand, mellem heatpipes i tårnet, og det giver altså en del restriktion i airflowet. Så jeg gætter på, at den større finneafstand er for, at kompensere for, at heatpipes ligger så tæt. Muligvis kan det dog resulterer i dårligere ydelse.



Stiller jeg køleren op, og kigger på toppen, kan du se, at den er sort i toppen – deraf navnet. Afslutningen på heatpipes er også flot skjult, med sorte hætter ud over, og det hjælper en hel del på udseendet. Dertil er Gelid’s logo også klistret på hvert tårn.



Således ser slim blæseren ud. Og den ligner jo, til forveksling, en ganske normal blæser, men er altså kun 15,8mm tyk. Helt præcis hvorfor det er en slim blæser, er jeg faktisk ret meget i tvivl om, da jeg ikke kan have alle 4 RAM slots udfyldt på mit bundkort. Så efter mit hoved, burde de have sendt 2 x normale blæsere med – for de yder altså noget bedre, og larmer en del mindre.



Sådan ser den normal størrelse blæser så ud. Og den minder faktisk ufatteligt meget om en Noiseblocker Black Silent Pro – og det er helt bestemt en god ting. Og jeg kan også informere om, at den er utroligt støjsvag, selv ved 12V. Rigtigt godt klaret.



Sådan ser hele køleren så ud, når begge blæsere er monteret. Og selvom det er en dual-tower køler, med mulighed for 3 blæsere, er den altså ikke ligeså stor, som man normalt ser. Men det er ganske enkelt fordi de fleste dual-tower kølere med plads til 3 blæsere, understøtter 140mm blæsere. Det gør denne ikke.


Men godt ser den da ud, gør den ikke?

Vores partnere