NZXT har været en tur på tegnebrættet for at give deres Kraken vandkølerserie en gevaldig overhaling. Men er det lykkedes dem at forny den tilfredsstillende, eller er der tale om ny suppe på gamle knogler? Og er RGB absolut noget alle komponenter i din PC skal have? (Der er svaret selvfølgelig, JA!)
Læs med når vi tester NZXT Kraken X52
**Sponsoreret indhold.
NZXT er tilbage med en opgradering af deres velkendte NZXT Kraken serie af AIO CPU vandkølere. Denne gang med både 120, 240 og 280mm modeller, samt styrbart RGB belysning i kølehovedet. Vi skal i dag kigge på modellen i smørhullet, NZXT Kraken X52 All-in-One CPU køler, og tage et kig på de mange forbedringer samt RGB belysningen, som alt jo nærmest skal have i dag for at være relevant og cool.
Dimensions på Kraken X52 All-in-One:
CPU Socket Support:
Lights
Performance
Tag et smut forbi PriceRunner når du skal ud og købe ny hardware. De har oversigt over alle de bedste tilbud og dagspriser.
Udpakning
Kraken X52 All-in-One er pakket fint ind i en hvid/lilla papkasse med billeder af køleren profil, samt de specifikationer der er remset op tidligere. Selve delene er holdt godt fast af en tyk papramme indeni samt plastikposer der holder alting adskilt og støvfrit fra fabrikkens side.
Alting lægges ud på bordet. Det meste af udstyret er præcis hvad man ville forvente af en AIO køler. Selve pumpehovedet og radiatoren i en del forbundet af vandslangen, to blæsere – NZXT’s Aer P model designet mod at trække så meget luft de kan igennem radiatoren under brug. Skruer og beslag til samtlige sokler på både AMD og Intel siden, samt en manual til at samle hele herligheden med.
Vi har også separat fået to røde kantstykker med til AER P blæserne til at vise muligheden for at personliggøre disse på trods af manglen på (mere) RGB lys. De hives nemt af med fingrene, og en ny klikkes fast på få sekunder.
Vi zoomer ind på kølehovedet til processoren, som jo er centerpunkt i kølerens præsentation. Man kan lige ane NZXT logoet i midten der fungere i kontrast til den evighedsspejl effekt, som ringene i kanten skaber når der sættes strøm til.
Kølehovedet på Kraken X52 All-in-One har en kobberoverflade formonteret med et lag kølepasta, hvilket er meget normalt men ikke desto mindre altid rart at se.
Montering
Monteringen på Kraken X52 viste sig at være en sand fornøjelse i forhold til flere køleløsninger jeg har haft fingrene i det sidste års tid. Hvor backplaten typisk hænger løst fast i bundkortet indtil man skruer køleren fast fra den anden side for at fiksere det hele sammen, har NZXT valgt at blackplaten først fikseres med skruer fra ”forsiden” hvorefter selve kølehovedet skrues fast uden at man skal holde styr på at backplaten holdes fast.
Problemet med ikke at fiksere backplaten på forhånd har ofte den konsekvens at kølehoved og backplate forskubbes og kan være svære at montere med bare to hænder – alt den bevægelse har også ofte den konsekvens at kølepastaen tværes ud i stedet for at ligge centreret på CPU’en. Dette er så simpel en løsning at jeg ikke helt fatter hvorfor det ikke er mere udbredt.
NZXT Kraken X52 tilbyder også både push og pull opsætninger med blæserne, alt efter hvad der passer bruger og kabinet, hvilket er rart at se. For at kølehovedet kan ”snakke” med CAM softwaren kræver det at man kobler det medfølgende USB kabel i en af bundkortets USB header(e), hvilket man lige skal være opmærksom på, hvis man i forvejen bruger f.eks. en fancontroller eller lign. tilføjelser.
Lyset på Kraken X52
Vi skal selvfølgelig også tage et kig på Kraken X52’s RGB kølehoved. Og til det formål har vi stykket en video frem der giver et hurtigt overblik over CAM softwaren og de mange muligheder den tilbyder her.
Proceduren
Vores kølertests er sat op således, at vi først varmer systemet op med OCCT i 10 minutter. Derefter lader vi det køre videre i 2 minutter hvor vi måler gennemsnitstemperaturen i HWiNFO64. Vi trækker så endeligt rumtemperaturen på det givne tidspunkt fra og lander på en deltatemperatur for at give så neutralt et billede som muligt.
Køleevne og Støj
Da NZXT Kraken X52 processor-køleren bruger sin egen software (CAM) til at styre blæser og pumpehastigheder, har det været umuligt at undgå visse udsving i temperaturer ift. vores typiske test. Dette viser sig bl.a. ved at Kraken X52 har lidt højere temperaturer ved de lavere clock frekvenser end gennemsnittet på trods af forsøg på at opsætte profilerne så tæt op af så muligt. Dog indhentes der i den mere krævende ende, og med et lydniveau der er svært at lægge mærke til. Selv efter et kvarter ved de 4,4Ghz formåede vi ikke at tvinge blæserne helt op på 100%, hvilket viser at citronen kan presses yderligere.
Konklusion
NZXT Kraken X52 kan erhverves for små 1.200,- i skrivende stund, hvilket er en ganske konkurrencedygtig pris hvis man tager ydelsen og ikke mindst RGB lyskontrollen med, som ikke helt er blevet allemandseje i vandkølermarkedet.
NZXT har formået at tage deres Kraken vandkølere og hevet dem skrigende ind i RGB era’en. Kølehovedets spejleffekt er lige tilpas uden at være overdreven, og de mange muligheder for lys og farvekombinationer betyder at de fleste nok kan finde en kombination der lige passer dem – og ellers kan man bare slå det helt fra. Det ville jeg dog mene er lidt en skam når nu kølehovedet på en AIO er sådan et fokuspunkt når man kigger ind i kabinettet.
Kigger vi udelukkende på ydelsen følger Kraken X52 godt med i toppen af feltet, dog viste vores blæserprofil skabelon til test sig ikke helt nem at replicere. Som mange andre high end AIO kølere er der plads til mere ydelse under hårdt pres end vores test tillader, men så er det også typisk i et noget andet lydniveau der nok passer sig bedre i et serverrum end et hjem.
NZXT Kraken X52 får et skinnende 9-tal med hjem for et overbevisende produkt der fint formår at kombinere visuelt design og rå ydelse med en software der er nem og intuitiv at bruge for selv den mest novice PC bruger.
Godt:
Mindre Godt:
Conclusion
NZXT KRaken X52 can be yours for the princely sum of 1.200,- at the time of writing this, which is a very competitive price considering the performance and RGB lighting controls, which haven't quite become mainstay in the watercooler market just yet.
NZXT have managed to drag their Kraken watercooler into the RGB era kicking and screaming - in a good way. The mirror effect on the pumphead is just flashy enough without being over the top. The wide range of light and colour options is bound to tickle anyone's fancy - and in the case it doesn't, it's easily disabled altogether. In my opinion that would be a real shame, since the pumphead is such a central focal point of the case.
Looking purely at performance, Kraken X52 keeps up with the top of our charts, though we ran into some issues replicating our benchmark fanprofile entirely in the CAM software. Like many other AIO coolers we've tested there is some room to grow with a more agressive fan profile and a higher personal tolerance for noise - because boy do the NZXT wake up if you push them to their very limits.
NZXT Kraken X52 gets to take home a shiny 9 for a convincing product that combines a great visual design with raw performance - with an easy to use software suite that even the most novice PC user can figure out in seconds.
Great:
Less Great: