Phanteks PH-TC12DX

Produkter indenfor køling er meget populære, og et hav a producenter står i kø med deres bud på den bedste køleløsning, og som indenfor alle andre segmentet, er der gode og dårlige produkter, og også producenter. Det produkt vi skal kigge på i dag, kommer fra en af dem, som ofte sender lækre, og gennemtænkte produkter på markedet. Denne gang, er der tale om Phanteks , og deres Phanteks PH-TC12DX

Så er tiden kommet til endnu et kølingsprodukt, til din CPU. Denne gang har vi med Phanteks at gøre, med deres PH-TC12DX – En dualtower køleløsning med push/pull konfiguration ”Out-of-box”.



Seks hurtige:

   

• God køleevne
• Relativt stille
• Push/pull konfiguration fra Phanteks’ side
• 4 x 6mm heatpipes
• Enormt nem montering
• Fåes i mange forskellige farver

   

 


Phanteks er efterhånden ved, at have skabt sig et relativt stort navn, er i lille Danmark. Og det er med rimelig god grund; høj kvalitet, mange forskellige farver (så du kan få en køler der passer til dit farveskema i computeren) og ikke mindst god ydeevne. Jeg har tidligere kigget på et par Phanteks kølere, hvor den ene desværre skuffede fælt. Men den anden var rigtigt god. Derfor er mine forventninger til denne køler også ”kun” middelmådige”. Men lad os få set på den.


Design og Byggekvalitet
Først og fremmest, før jeg kigger på selve køleren, er der et par interessante ting ved den, jeg gerne vil uddybe lidt. Tingene, eller faktisk patenterne, kalder de P.A.T.S og C.P.S.C.



Det første jeg kigger på, er patentet P.A.T.S, som står for Physical Antioxidant Thermal Shield. I al sin enkelthed, går det ud på, at køleren er blevet overfladebehandet med deres P.A.T.S og af den grund, bedre reflekterer varme væk, fra andre varmekilder såsom grafikkortet, strømforsyningen på bundkortet, chipsettet og så videre. Om det er noget der virker i praksis er jo desværre ret svært at svare på, uden en direkte sammenligning af samme køler, uden P.A.T.S. Så vi må lade tvivlen komme Phanteks til gode.



C.P.S.C, eller Cold Plasma Spraying Coating, er en ny teknologi Phanteks har udviklet. Og den skulle angiveligt gøre sådan, at varmen bliver ledt hurtigere igennem lodninger, hvilket så igen, skulle føre til en bedre ydelse.



Men lad os kigge lidt nærmere på selve køleren. På ovenstående billede ser du selve køletårnene. Umiddelbart ligner det jo en singletower køler. Men det er fordi de to tårne sidder i hver sin side, og så er lukket af i toppen, med pladen hvori Phanteks’ logo er trykket i. Dertil er den, som du kan se, blå hvilket også er ret atypisk – men fedt, hvis du spørger mig. Og så er det værd at bemærke, at farven ikke er malet på, men anodiseret, som f.eks Lian Li gør med deres kabinetter. Og det giver altså en helt sublim holdbarhed.



Her ser du køleren fra en anden vinkel, og her ser du de 4 x 6mm heatpipes, samt afstanden mellem finnerne. Afstanden mellem finnerne er meget normal, og gør altså, at den ikke er 100% afhængig af et højt statisk tryk – selvom det selvfølgelig er at foretrække. Du kan også her se, at der er forudinstalleret et monteringsbeslag, hvilket gør monteringen en anelse nemmere.



Kigger vi på toppen af køleren, kan vi rigtigt se den fede blå farve, samt Phanteks’ logo trykket ind, som tidligere nævnt. Phanteks har altid gjort meget ud af, at deres kølere skal være æstetisk tilfredsstillende også. Og her er et af deres tiltag altså denne plade, der skjuler slutningerne af heatpipes, hvilket altid er godt at se.


 


Det sidste du her får et kig på, er blæserne, samt det flot sleevede 4pin Y-splitter kabel, som også følger med i pakken. Blæserne er 2 x 120mm blæsere, der faktisk har nogle ret gode specifikationer. 600 – 1800RPM, 23 – 68,5CFM og et statisk tryk på hele 0,39 – 2.07mm H2O, hvilket er rigtigt godt. De er dertil sat til at ”larme” 21.9 – 27,6dB(A), hvilket også er helt acceptabelt. Men måden at måle dette på, er desværre ikke standardiseret, så om det forholder sig sådan, i den virkelige verden, vil tiden vise.



Sidst, men bestemt ikke mindst, får du her et kig på køleren med blæserne monteret. Og så bliver den altså alligevel en rimelig stor bassemand. Og godt ser den også ud, i min optik. Det er enormt forfriskende, at se en producent der selv laver sine blæsere, og så tænker så meget over detaljerne, at de laver det hele så det passer 100% sammen i farverne – rigtigt godt, Phanteks.

Vores partnere