Thermaltake Water 3.0 Ultimate

I dag skal vi se på et lidt særligt indspark i den store, fagre verden af AIO vandkølingsløsninger, som kommer fra det anerkendte firma Thermaltake. Water 3.0 Ultimate kan bryste sig af at være en af de få løsninger, der kommer med en 360mm radiator og hele tre 120mm blæsere. Water 3.0 køleren begrænser sig lidt til overclocking segmentet, i og med blæserne har et minimum på hele 1000 RPM og op til 2000 RPM. Hvor meget vi kan forvente af dette kølermonster finder vi ud af om lidt.

Som sagt skal vi have kigget på en af de tungere drenge i AIO vandkølingsverdenen fra Thermaltake, som de har valgt at give det fængende navn Water 3.0 Ultimate. Navnet illustrerer i sig selv, at det er en AIO løsning, der virkelig kan give den ultimative køling i et heftigt setup. Det er man sådan set heller ikke i tvivl om, når man ser, at de medfølgende blæsere kan køre fra 1000 RPM og op til 2000 RPM. Dermed ved man også på forhånd, at den ikke er skabt til brugeren, der gerne vil have et lydløst system.

 

 

 

 

Få overblikket:

  • Bygget til overclocking setups
  • 360mm radiator
  • 3x 120mm highspeed fans
  • Stort og kraftigt pumpehoved
  • Forsmurt med kølepasta (Udskiftes med MX-4 pasta)
  • Solid og heftig byggekvalitet
  • Passer til alle nuværende platforme inklusiv LGA2011.v3

 

Find dagsaktuelle priser på hardware hos PriceRunner.dk

 

 

 

 

Specifikationer:

 

 

 

Features:

 

 

Med den korte, men endog meget specificerende, præsentation af Water 3.0 Ultimate køleren er vi nu klar til at gennemgå ind- og udpakningen af selv samme køler.

 

 

 

Kassen er udført i mørke farver med et stort produktbillede på fronten og lidt beskrivende tekst med tilhørende billeder på bagsiden. Alt sammen meget overskueligt og lige til at gå til.

 

 

I kassen finder vi:

 

  • Thermaltake Water 3.0 Ultimate køleren

  • Tre styk 120mm blæsere

  • Installationsvejledning til AMD og Intel
  • Garantipapirer

 

  • Installationskit til pumpehovedet - Intel og AMD
  • Diverse monteringsskruer - Intel og AMD

Nu er det vist tid til at få gennemgået hele systemet bid for bid, inden vi skal have monteret systemet og gennemtestet det på næste side.

 

 

Vi finder på Water 3.0 Ultimate en 360mm radiator i en slimmodel. Selvom det er en tyndere radiator, skal man ikke lade sig narre. Grundet de ekstra 120mm, er overfladen til afkøling næsten fordoblet i forhold til 240mm radiatorer.

 

 

Forklaring:

 

240mm radiator: 120mm (h) * 240mm (l) = 28800 mm2 overflade

360mm radiator: 120mm (h) * 360mm (l) = 43200 mm2 overflade

 

 

Slangerne på Water 3.0 køleren er af den helt glatte og meget fleksible type. Fordelen er, at den er lettere at håndtere under montering. Ulempen kan være, at den har lettere ved at lave et knæk og besvære flowet i systemet. Slangerne måler 326mm, så de kan nå vidt og bredt i en stort kabinet.

 

 

Pumpehovedet er bygget sammen med coldplaten, som man ser det i så mange AIO løsninger. Det er ligeså påtrykt et Thermaltage og et Water 3.0 logo, og tilsammen ser det rigtig godt ud. Pumpen trækker 12V, og den kan kører med det, der svarer til 3600 RPM.

 

 

Coldplaten er lavet i rent kobber i en fornuftigt tykkelse, der sikrer en høj varmeoverførsel. Selvom den er forsmurt med kølepasta, og det er en rigtig lækker detalje, så udskifter jeg pastaen med mit trofaste MX-4 pasta. Derved er alle systemer testet med den samme type, så der ikke kan opstå en urimelig forskel grundet de valgte pastaer.

 

 

 

De medfølgende blæsere er at typen Thermaltake TT-1225, og de er meget stilrene i deres sort/hvide design med et rødt, gult og sort mærke på bagsiden af lejehuset med detaljer om modellen. Blæserne er tiltænkt performance, og derfor kører de med minimum 1000 RPM, hvilket ikke er hensigtsmæssigt for dig, der vil gå efter et stille system. Men så kan man også spørge sig selv. Hvem køber en 360mm AIO for at køre stock?

 

Skulle man alligevel gøre det, så er det muligt at udskifte blæserne med foreksempel Corsair SP120 Quiet Edition eller Noctua Redux 120. Det vil give et meget mere støjsvagt system med en tilhørende "ringere" ydeevne.

 

Med dette på plads og gennemgangen vel overstået er det nu blevet tid til at montere systemet og presse lidt sagt igennem min computer for at se, hvordan Thermaltake Water 3.0 Ultimate klarer opgaven.

Vores partnere