Inden vi skal have kigget nærmere på Freezer 36 A-RGB fra Arctic har jeg fundet specifikationerne fra deres hjemmeside.
De tekniske Specifikationer:
Rundt om Freezer 36 A-RGB
Vi har i denne omgang fået lov til at teste deres Freezer 36 A-RGB i hvid fra Arctic. Køleren har fået optimeret sine varmerør, kontantrammen til Intel, har fået en kæmpe overhaling. Som gør kontaktfladen mellem CPU og køler, er blevet bedre fordelt, også er installering af blæser til selve tårnet blevet forbedret.
I kassen får vi en smule tilbehør med, til at kunne montere køleren. Vi har montagekit til Intel med den nyeste socket LGA1700, som også kan bruges til den kommende LGA1851. Ved siden af det er montering til AM4 og AM5. Til slut medfølger en lille tube med den nyeste kølepasta fra Arctic MX-6.
Freezer 36 A-RGB gør brug af to P12 PWM PST A-RGB blæser. Blæserne kan komme op på en hastighed på 2000 RPM, og kan komme helt ned i 200 RPM.
Tårnet er bygget op med fire varmerør, som forbindes til tårnet og op til blæseren. Kølepladen er aluminium som skal give den bedste fordeling af varmen og give blæseren mulighed for at få varmen væk. Hvor varmerørene er i kobber.
Montering
Som vi har nævnt et par gange har Arctic valgt at gå en anden vej med montagekittet. Hvilket gør at den får en bedre kontaktflade, men det gør også den kun kan bruges på LGA1700 og den kommende LGA1851. Ved siden af det medfølger der også til at kunne montere på AMD’s nyeste AM4 og AM5.
Da det er et Intel system, som jeg tester på. Starter jeg med at fjerne CPU bracket, og montere den medfølgende fra Arctic.
Efterfølgende monteres CPU ovenpå kontaktrammen.
Som det sidste, monteres blæserne til tårnet, og ledningerne sættes i.
Testen – Brugen og Ydelsen
Testsystem
Testsoftware
Procedure
Testen er sat op således, at vi først varmer systemet op med Cinebench i 5 minutter. Derefter køre den videre i 10 minutter hvor vi måler gennemsnitstemperaturen i HWiNFO64. Vi trækker så endeligt rumtemperaturen på det givne tidspunkt fra og lander på en deltatemperatur for at give så neutralt et billede som muligt. Blæserne bliver sat til at køre fuld hastighed, så man får et billede af den maksimale køle-ydelse med den belastning vi nu giver den. Det skulle give et reelt billede af hvor meget man kan spænde på de forskellige kølere, og om de kan tage mere eller mindre end hvad vi giver den.
**Efter at have fulgt lidt op på I9 12900K og varme generering har jeg valgt at slå Hyper-Threading fra, for at give køleren mulighed for at vise hvad den kan, fremfor CPU’en presser den til sit maksimum. Alle test i fremtiden vil køre sådan her.
Målingerne:
Rumtemperatur: ~ 24 grader
Blæserhastighed: ~ 2000 RPM
CPU WATT gennemsnit: ~ 200
Vi begynder at have en del luftkølere til test, som er blevet udfordret af den sultne 12900K. Det gør også at Freezer 36 A-RGB, får en hård start med en idle, som ligger på 12 grader i delta temperatur.
Tager vi et kig på systemet, der bliver varmet op, får Freezer 36 A-RGB dog lov til at kæmpe lidt igen. Her ender vi med et resultat på 61 grader i deltatemperatur, hvilket får den flot igen, og ligger den i bunden, sammen med nogle få andre kølere.
Støjniveau
Vores støjmålinger er foretaget med en UNI-T UT353 dB måler. Målingerne er foretaget i et “real world” setup og altså ikke i et lydkammer. Ydre påvirkninger er naturligvis forsøgt reduceret så meget som muligt men er som sagt ikke foretaget i den et lydkammer. Vores målinger skal derfor mest af alt tages som generel indikator og ikke en videnskabelig måling. De tjener primært som sammenligningsgrundlag på tværs af testede produkter, der altid testes under så sammenlignelige forhold som muligt.
Pris
Freezer 36 A-RGB fra Arctic har en pris på 365,19,- DKK. Men har under testen været på kampagne pris til 193,51,- DKK.
Ønsker du at finde flere oplysninger omkring Freezer 36 A-RGB fra Arctic kan du klikke på banneret. I anledningen af Arctics 23 års jubilæum giver de gode tilbud på en række af deres produkter frem til den 5. juni 2024. Det gælder også Freezer 36 A-RGB, hvis man bestiller via Amazon.de eller direkte fra Arctics Webstore.
Konklusion
Vi er kommet til slutningen af testen på Freezer 36 A-RGB fra Arctic. Det kan til tider godt være svært at se, når en producent kommer med en opdateret udgave af et eksisterende produkt. Med Freezer 36 A-RGB er det heldigvis ikke tilfældet. Her er der blevet tænkt over nogle små detaljer, som også gør at produktet opnår en forbedring fremfor tidligere, med specielt et fokus på kontaktrammen, som Arctic har gentænkt for at skabe et en bedre kontakt mellem CPU og køler.
Selvom man skal have bracket af fra bundkortet, så er det stadig en utrolig nem proces at gå igennem, og det tænker næsten lige så lang tid at skifte den del, som at montere bracket, som tidligere blev brugt.
Selve køleren har et fornuftigt støjniveau, og ved brug af PWM blæser, gør det også at blæseren kun larmer, når der er behov for det. Det gør også man kan skabe et utrolig lydløst system, når den ikke skal bruges til tunge opgaver eller gaming.
Ydelsen var fornuftig, hvor den ligger sig blandt toppen. Hvilket gør det uden tvivl er en god kombination af et produkt som kan yde, være lydløs og have nogle flotte farver i blæserne. Specielt hvis vi også kigger på prisen, så får man utrolig meget blæser for pengene, som fint kan køre mange mid range builds.
Jeg slutter testen af med at Freezer 36 A-RGB fra Arctic får en score på 9 ud af 10 sammen med Great Produkt award. Arctic har skabt et produkt, hvor ydelse, pris og nytænkning mødes, og det har resulteret i Freezer 36 A-RGB.
Fordele
Ulemper