Freezer 4U-M køleren fra Arctic er designet til server markedet og har en lang liste af kompertible platforme, både på Intels LGA 4189 og LGA 4677, men samtidigt også til AMD SP6, sTR5, SP3, TR4, sTRX4 og sWRX8. Oven i det er den designet til at passe ind steder, hvor der er begrænset plads med en højde på kun 145 mm. Det betyder, at den på trods af den gode køle effektivitet, burde passe i de fleste 4U server racks samt 4U consumer cases.
I forhold til plads er der også tænkt på RAM og Freezer 4U-M har her en frihøjde på 53mm for at sikre bedst mulig samspil med RAM moduler med mindre heatsinks. Det kombineret med en størrelse på 156x124mm betyder, at den også vil være egnet til Dual Socket systemer.
Blæserne er fra Arctics prisvindende P serie af blæsere og kommer i en Push-Pull opsætning, der sikrer bedst mulig køling. Blæserne er med dual kugleleje, som er designet til at blive brugt i 24/7 scenarier, som mange server og workstation systemer har brug for.
Læs mere om Freezer 4U-M køleren fra Arctic her.