Hvorfor kølepasta
Kølepasta bruges som et bindeled mellem din CPU og køleren, for at sikre optimal varmeoverførsel. Uden at gå for meget ned i detaljer, hvis du undlader at montere kølepasta, vil det resultere i at din CPU ikke kan komme af med varmen. Selv mikroskopiske mellemrum imellem CPU og køler kan betyde at varmeoverførselen lider. For at gøre det simpelt, betyder det i praksis at kølepasta er med til at understøtte og hjælpe din køler i at gøre sit arbejde.
Husk altid at rengøre din CPU og eventuelt køler før du lægger kølepasta på og montere køleren. Der er gode guides til påførsel af kølepasta rundt om på nettet og de kan naturligvis variere en anelse alt efter hvilken CPU du har. I vores tilfælde med en Intel i7 8700K skal der bruges ca. hvad der svarer til et riskorn. Trykket imellem CPU og køler er med til at sprede kølepastaen som det også kan ses i videoen herover fra Arctic.
For meget kølepasta kan resulterer i at det kommer steder hen hvor det ikke tjener noget formål og bare sviner dit bundkort til. De fleste kølepastaer er ikke ledende, så faren for kortslutninger er lille. Der findes dog typer, som kan være ledende og så kan for meget kølepasta i værste tilfælde føre til kortslutninger og ødelagt hardware.
Til vores sammenligning har vi brugt den samme mængde og metode til alle tests for at sikre så sammenligneligt et grundlag som muligt.
Testsystem
Testsoftware
Procedure
Testen er sat op således, at vi først varmer systemet op med Prime95 stress test i 5 minutter. Derefter køre den videre i 30 minutter, hvor vi måler gennemsnitstemperaturen i HWiNFO64. Vi trækker så endeligt rumtemperaturen på det givne tidspunkt fra og lander på en deltatemperatur for at give så neutralt et billede som muligt. Blæserne bliver sat til at køre fuld hastighed, så man får et billede af den maksimale køle-ydelse med den belastning vi nu giver den. Det skulle give et reelt billede af, hvor meget man kan spænde på de forskellige kølere, og om de kan tage mere eller mindre end hvad vi giver den.
Målingerne:
Rumtemperatur: ~ 26 grader
Blæserhastighed: ~ 1800 RPM
Vi starter som altid med at tage et kig på idle. Til det hurtige øje, kan det ses at der ingen forskel er på idle. Det er selvfølgelig også først når vi begynder at presse maskinen, at en eventuel forskel kan dukke op. Hvor vi ender med en deltatemperatur på 3 grader.
Går vi videre, og får sat computeren på arbejde, kommer temperaturen også op. Men vi ender igen med et resultat, hvor de alle tre er ens med en deltatemperatur på 40 grader.
Pris
Jeg har været inde og finde prisen for 8 gram kølepasta, hvor vi ender med MX-2 som har en pris på 43 kroner. MX-4 har en pris som hedder 54 kroner og til sidst MX-5 på 74 kroner.
Ønsker du at finde flere oplysninger omkring MX-2, MX-4 og MX-5 fra Arctic kan du klikke på banneret.
Konklusion
Det er blevet tid til at lave en opsamling på vores lille test af kølepastaen MX fra Arctic. Vi kan vidst hurtigt komme frem til, om du vælger at bruge 43 kroner eller 74 kroner hurtigt vil ende med det samme resultat. Eller ihvertfald et resultat med en så lille forskel at det ikke gør den store forskel.
Jeg er dog heller ikke i tvivl om, at hvis du vælger at skal presse mere ud af dit system, og du overclocker, så kan MX-5 vise sig at bringe temperaturen en smule længere ned. Der er dog ingen grund til at gå efter den dyre udgave, hvis du vælger at have et system, som bare skal køre stock eller med lille overclock.
Selve montering var nemt og her var der heller ingen forskel om jeg skulle påsætte MX-2, MX-4 eller MX-5. Det er tydeligt at mærke Arctic har lavet et godt produkt med MX-serien og videre udviklet på det som har fungeret, hvilket også er fint.
Det er selvfølgelig svært at sætte en karakter på noget, hvor vi ender med at have samme resultat over hele linjen. Men det ændrer selvfølgelig ikke på, at MX virker efter hensigten, og det også giver et godt resultat. Det som selvfølgelig kan argumenteres for at trække op, er at hele MX-serien dækker forbrugeren godt ind, om du er den almindelig computerbruger, som skal have ny køler på, eller hardcore computerbruger som skal overclocke dit system til sit maksimale.
Ifølge Arctic selv, skulle MX-5 være blevet optimeret, så der behøves mindre frem for andre kølepastaer, for at opnå samme effekt. Jeg skal dog ikke kunne sige om det er et salgstrick eller de prøver at adskille MX-5 fra alle andre. Vi slutter derfor testen af MX-serien af med at give karakteren 7 ud af 10. Ud fra at de klarede jobbet, som de skulle, men der var ingen af modellerne som formåede at skille sig ekstra ordinært ud, med for eksempel lavere temperatur.
Pros
Cons