Noctua NH-D15 chromax.black: Test

chromax.black NH-D15 cooling black Noctua aircooler nf-a15 chromax
Det er ved at være rigtig lang tid siden vi har haft besøg af Noctua, alligevel kunne de ikke holde sig tilbage med at smide en af deres luftkøler afsted, for at kunne vise at de sagtens kan lave produkter som kan holde den sultne og varme 12900K kølig. Udover det siger vi farvel til de brune farver i denne test, og goddag til det sorte design, vi skal nemlig tage et kig på NH-D15 chromax.black fra Noctua.

Vi kan vidst alle huske da Noctua ikke lige frem gjorde noget godt for designet i dit system, men deres køling var langt over mange andre, både luft men også vandkøling. Denne gang kigger vi på en opdateret version af NH-D15 som har fået en overhaling med et sort design. 

chromax chromax.black NH-D15 cooling aircooler Noctua black nf-a15 logo.jpg

Inden vi skal have kigget nærmere på NH-D15 chromax.black fra Noctua har jeg fundet specifikationerne fra Noctuas hjemmeside.  

De tekniske Specifikationer:

  • Intel Socket: 115X, 1200, 1700, 2011-(0,3), 2066
  • AMD Socket: AM2(+), AM3(+), AM4
  • Fan Size: 140 mm x 150 mm x 25 mm
  • Fan Speed (100%): 1500 rpm
  • Noise Level (100%): 24.6 dBA
  • Heatpipe: 6
  • Base material: Aluminium/kobber 
  • Connector: 4-pin PWM
  • NSRP: 183
  • Size & Weight 
    • (D x W x H) 161 x 150 x 165
    • 1,320 kg

Rundt om NH-D15 chromax.black

Noctua NH-D15 chromax.black kommer i en sort kasse, med billede af selve køleren på fronten og ellers navnet med stor skrift. Det er ikke fordi Noctua har valgt at plastre forsiden med en masse information i bunden, som vi ser det hos andre. 

black chromax.black aircooler NH-D15 chromax Noctua nf-a15 cooling.jpg

Får vi vendt kassen om får vi lidt flere informationer. Blandt andet at køleren har to NF-A15 140 blæsere, mulighed for høje RAM, ved brug af kun en blæser, low-noise adapter. Det er også muligt at skifte anti vibrationsgummiet på blæseren til andre farver, de skal dog købes ved siden af. Hvilket giver dig muligheden for at personliggøre din Noctua køler. 

cooling Noctua aircooler chromax nf-a15 chromax.black NH-D15 black.jpg

Kassen er stor, og en del større en mange andre luftkølere, så vi skal selvfølgelig have den åbnet for at se hvad Noctua gemmer på. Udover den kæmpe luftkøler som kommer med, får vi en masse tilbehør, lige fra monteringskit til både AMD og Intel, en umbraco til at kunne fastgøre køleren, y-adapter, low-noise kabler og Noctuas egen kølepasta, NT-H1.

Noctua chromax nf-a15 NH-D15 aircooler cooling black chromax.black.jpg

NH-D15 chromax.black gør brug af NF-A15 140mm PWM blæsere i sort. Blæserne kan komme op på en hastighed på 1200 RPM, og med PWM forbindelsen kan du indstille kurven for at styre dem ud fra temperaturen.

black nf-a15 cooling NH-D15 chromax.black aircooler Noctua chromax.jpg

Tårnet er bygget op med seks varmerør, som går fra en heatsink i bunden til en på toppen, og imellem pladen som berører CPU’en. Der er brugt kobber og aluminium til tårnet, som skal hjælpe med at give den bedste fordeling af varmen.

cooling aircooler chromax NH-D15 black chromax.black Noctua nf-a15.jpg

Montering

Til NH-D15 chromax.black er der montering med til Intel og AMD, og selvfølgelig har de også opdateret den til at kunne monteres på den nye LGA1700, hvor de har lagt en ekstra pose med som indeholder skruer til denne. Med manualen som fulgte med, er det nemt at følge monteringen skridt for skridt.

Vi skal starte med at samle skruer på beslaget, som skal sidde bagpå bundkortet. 

Som det næste, skal vi have skruer på mellem bundkort, for at fastgøre beslaget fast til bundkortet, samt montere beslaget som skal holde tårnet.  

nf-a15 NH-D15 Noctua cooling chromax chromax.black black aircooler.jpg

Tårnet har skruerne fast monteret, og de skal nu bare ned og spændes fast til de beslag som sidder fast til bundkortet. Det er også her, en lang skruetrækker er at foretrække, for at nemt at kunne komme ned og fastgøre tårnet til beslaget. Da selve monteringen er lidt speciel med dette tårn, kunne en skruetrækker have været rar, fra Be quiet! side af, som de har gjort det med Dark Rock Pro 4.

Som det sidste skal blæseren i midten monteres fast til tårnet, og vi er nu klar til at få startet computeren op, til at køre vores test. 

NH-D15 aircooler black chromax Noctua chromax.black cooling nf-a15.jpg

Testen – Brugen og Ydelsen

chromax.black NH-D15 cooling black Noctua aircooler nf-a15 chromax.jpg

Testsystem

  • MSI MEG Z690 Unify
  • Intel I7 12900K 
  • Nvidia GTX 1660 Ti 
  • 32 GB HyperX Fury DDR5 5200 MHz CL36
  • Samsung 970 EVO 500 GB SSD

Testsoftware

  • Cinebench (Benchmark)
  • HWinfo64 (Overvågning)

Procedure

Testen er sat op således, at vi først varmer systemet op med Cinebench i 5 minutter. Derefter køre den videre i 10 minutter hvor vi måler gennemsnitstemperaturen i HWiNFO64. Vi trækker så endeligt rumtemperaturen på det givne tidspunkt fra og lander på en deltatemperatur for at give så neutralt et billede som muligt. Blæserne bliver sat til at køre fuld hastighed, så man får et billede af den maksimale køle-ydelse med den belastning vi nu giver den. Det skulle give et reelt billede af hvor meget man kan spænde på de forskellige kølere, og om de kan tage mere eller mindre end hvad vi giver den.


 **Efter at have fulgt lidt op på I9 12900K og varme generering har jeg valgt at slå Hyper-Threading fra, for at give køleren mulighed for at vise hvad den kan, fremfor CPU’en presser den til sit maksimum. Alle test i fremtiden vil køre sådan her. 

Målingerne: 

Rumtemperatur: ~ 26 grader
Blæserhastighed: ~ 1200 RPM

CPU WATT: ~ 243

Da det er første luftkøler vi har igennem det nye system, har vi intet at sammenligne med. Derfor er Noctua NH-D15 chromax.black med til at sætte standarden for tests i fremtiden af luftkøler. Vi starter ud med at have en delta idle temperatur på 5 grader. 

cooling aircooler chromax nf-a15 black chromax.black Noctua NH-D15 idle.jpg

Vi skal selvfølgelig have fyret op under testen for at se om Noctua stadig kan yde, også når det er den nye sultne I9-12900K fra Intel. Her ender vi med en deltatemperatur som rammer 67 grader, som er en rigtig god start på at sætte starten for fremtidige tests. 

cooling aircooler chromax nf-a15 black chromax.black Noctua NH-D15 load.jpg

Støjniveau

chromax NH-D15 cooling black aircooler Noctua chromax.black nf-a15.jpg

Ved fuld hastighed under testen, endte køleren med et lydniveau på ca. 20,3 dBA. Hvilket er rigtig pænt, men også højt i forhold til andre kølere som har været igennem før. Hvor vi blandt andet har haft Dark Rock Pro 4, til at være helt nede på 16,4, som nok vil være modstykket, hvis du er på udkig efter denne slags luftkøling.    

*Husk dette ikke er lavet med professionelt udstyr og skal derfor ses som en guideline ud fra hvordan den larmer i forhold til andre modeller. Alle viste modeller er blevet testet ved samme udstyr og metode.

cooling aircooler chromax nf-a15 black chromax.black Noctua NH-D15 dBA.jpg

Pris

Noctua NH-D15 chromax.black har en pris på 734,- DKK. Hvilket også kan virke lidt højt i forhold til andre modeller. 

chromax chromax.black NH-D15 cooling aircooler Noctua black nf-a15 logo.jpg Ønsker du at finde flere oplysninger omkring NH-D15 chromax.black fra Noctua kan du klikke på banneret. 

Konklusion

Vi skal have afsluttet testen af Noctua NH-D15 chromax.black. Det kan selvfølgelig være svært at vurdere om deres sorte design yder bedre eller dårligere end den tilsvarende standard udgaven NH-D15, da vi ikke har haft den igennem på I9 12900K. Alligevel så vil jeg mene vi er startet godt ud i den første test af en luftkøler på systemet, og selvom deltatemperaturen kan virke høj, så skal vi også huske på at selv vandkøling kan have problemer med at køle denne basse.

Med NH-D15 chromax.black skal du igennem en nem opsætning, sammen med at du ikke skal til at installere nogen software for at få den til at virke, det er det plug and play, som bare virker. Når den ikke køre på 100% så er køleren utrolig lydløst, og du kan næsten blive i tvivl om den kører rundt. Når vi også kigger på designet, er jeg glad for at Noctua er gået væk fra de brune farver, og laver noget som folk også gerne vil smide i systemet, når de har glas i siden på kabinettet. Der er ingen tvivl om denne kæmpe køler giver et helt specielt look, når du har den siddende i dit kabinet. Det vil dog ikke være alle kabinetter som kan have den siddende, da den fylder godt og du skal være sikker på der er nok plads.  

Men desværre så kommer Noctua navnet også med en pris, for med en pris på 734,- DKK så ligger vi altså i den høje ende, og det er lige før prisen er tæt på en vandkøling fra en af de større mærker. Hvilket gør at den pludselig også skal konkurrere med vandkøling på prisen, fremfor at være et billigere alternativ med god ydelse.

Det gør at vi slutter af med at give en score på 8 ud af 10 til NH-D15 chromax.black fra Noctua, hvor det er specielt prisen som trækker ned i denne ligning. Hvor det selvfølgelig er design, ydelse og det lave støjniveau som hjælper med at få scoren op i sidste ende. Alt i alt en flot test af Noctua NH-D15 chromax.black. 

Pros

  • Nem at montere
  • lav støjniveau
  • Ingen software
  • Neutralt sort design
  • Ydelse

Cons

  • Pris
  • Kan være for stor til nogle builds

Vores partnere